Friedrich Schlegel
Karl Wilhelm Friedrich von Schlegel (10. marts 1772 – 11. januar 1829) var en tysk forfatter, filosof og litterat. Han var, ligesom sin broder, August Wilhelm von Schlegel, og Novalis (Georg Philipp Friedrich Freiherr von Hardenberg), frontfigur for Jena-romantikken.
| Friedrich Schlegel | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 10. marts 1772  Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
| Død | 12. januar 1829 (56 år), 11. januar 1829 (56 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Alter Katholischer Friedhof |
| Far | Johann Adolf Schlegel |
| Søskende | August Wilhelm Schlegel |
| Ægtefælle | Dorothea Schlegel (fra 1799, fra 1804) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Tilknyttet | Französische Miscellen (fra 1803) |
| Beskæftigelse | Litteraturteoretiker, redaktør, universitetsunderviser, kunstteoretiker, kunsthistoriker, historiker, oversætter, forfatter, litteraturkritiker, filosof med flere |
| Arbejdsgiver | Friedrich-Schiller-Universität Jena, Technische Universität Dresden, Universität zu Köln |
| Arbejdssted | Köln |
| Genre | Essay |
| Bevægelse | Tysk romantisme, romantikken, Romantikens litteratur |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kristusordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Friedrich Schlegel blev født i Hannover, studerede jura i Göttingen og Leipzig, men terminerede hurtigt i rollen som i overvejende grad fritsvævende forfatter, filosof og litterat (blandt andet underviste han udi det filosofiske og litterære i Jena og Paris).
Særligt litteraturen var emne for Schlegels skrifter. Schlegel er vel nok mest kendt for sine tanker om "progressiv universalpoesie" – om "Mischgedicht"et, som han også gerne udtrykker det – en slags altindoptagende modus eller genre, der som sådan – som udpræget eklektisk eller romanagtig – menes at gøre det ud for en saliggørende stræben efter det evige i det flygtige. Denne stræben er, hvad Schlegel forbinder med det romantiske. Romantik er for ham nærmere bestemt indbegrebet af det, som adskiller sig fra det antikke – og det neoantikke; det klassicistiske og neoklassicistiske – ved ikke at have noget defintivt eller entydigt mål eller ideal; ingen sådanne er længere nok, endsige overhovedet plausible. Nej, for Schlegel er det romantiske det, der stræber mod det ikke-eksisterende, det uopfyldelige, tomheden, i mangfoldighedens flux (undertiden går han så vidt som til at demonstrere dette romantiske (ikke-)ideal matematisk i sære formler, hvori der mod alle regler divideres med 0!).
Bibliografi – tysk
redigér- Vom ästhetischen Werte der griechischen Komödie, 1794
- Über die Diotima, 1795
- Versuch über den Begriff des Republikanismus, 1796
- Georg Forster, 1797
- Über das Studium der griechischen Poesie, 1797
- Über Lessing, 1797
- Kritische Fragmente, 1797-1800
- Lucinde, 1799
- Über die Philosophie. An Dorothea, 1799
- Gespräch über die Poesie, 1800
- Über die Unverständlichkeit, 1800
- Charakteristiken und Kritiken, 1801
- Alarkos, 1802
- Reise nach Frankreich, 1803
- Sprache und Weisheit der Inder, 1808
- Geschichte der alten und neueren Literatur, Vorlesungen, 1815
- Kritiische Friedrich-Schlegel-Ausgabe (samlede skrifter), 1967-2002
Bibliografi – dansk (ufuldstændig)
redigér- Athenäum fragmenter og andre skrifter, 2000
