Michael Heseltine, baron Heseltine
Michael Ray Dibdin Heseltine, baron Heseltine CH PC (født 21. marts 1933 i Swansea, Wales) er en britisk forretningsmand og konservativ politiker, der har været vicepremierminister og forsvarsminister, og som har haft andre fremtrædende poster.
Michael Heseltine, baron Heseltine | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. marts 1933 (91 år) Swansea, Storbritannien |
Nationalitet | Walesisk |
Bopæl | Thenford House |
Politisk parti | Konservative Parti |
Far | Rupert D. Heseltine |
Mor | Eileen Pridmore |
Ægtefælle | Anne Edna Harding Williams (fra 1962) |
Børn | Annabel Heseltine, Rupert William Dibdin Heseltine, Alexandra Victoria Dibdin Heseltine |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Brockhurst and Marlston House School, Shrewsbury School, Bromsgrove School, Mons Officer Cadet School, Oakleigh House School med flere |
Beskæftigelse | Selvbiograf, forlægger, hortonom, forretningsperson, politiker |
Arbejdssted | London |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Companion of Honour (1997) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I 1990 stillede Michael Heseltine op som modkandidat mod den siddende premierminister Margaret Thatcher. Det blev dog John Major, der blev konservativ partileder og premierminister.
Medlem af Underhuset
redigérI 1966–1974 var Michael Heseltine valgt til Underhuset for Tavistock i Devon.
I 1974–2001 var han valgt for Henley-on-Thames i Oxfordshire. Her blev han afløst af Boris Johnson.
Medlem af Overhuset
redigérMichael Heseltine blev medlem af Overhuset i juli 2001.
Poster som minister
redigérMichael Heseltine var miljøminister i 1979–1983 og igen i 1990–1992.
Han var forsvarsminister i 1983–1986 og handelsminister i 1992–1995.
Michael Heseltine var vicepremierminister og førstesekretær for staten i 1995–1997. På begge disse poster blev han afløst af Labour-politikeren John Prescott.
Thatchers afgang
redigérI 1990 udfordrede Michael Heseltine den konservative partileder Margaret Thatcher. Ved den første afstemning fik Heseltine 40,9 procent af stemmerne, mens Thatcher fik 54,8 procent.
Ved den anden afstemningsrunde fik John Major 49.7 procent, Heseltine fik 35,2 procent og Douglas Hurd fik 15,1 procent af stemmerne.
Ved den tredje runde blev John Major valgt uden modkandidat.