Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
tip Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
kølle1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈkølə]  tip
Oprindelse norrønt kylfa beslægtet med kolbe, egentlig om noget der er forsynet med en knold eller klump
Skjul Betydning

Betydninger

1.
tungt, primitivt slagvåben bestående af en stok af træ med et fortykket eller klumpagtigt hoved der evt. er forstærket med jernbeslag eller andet for at øge slagkraften
i sidste uge blev en dame slået ned med en kølle i Magasins garage Akt1990Storbyer i forfald; Det fri Aktuelt, 1990.
 
1.a
sportsredskab bestående af en aflang stok med et rundt eller fladt hoved som man slår til en bold med
Se også stav
opstartfasen er den dyreste, hvor man skal anskaffe sig nogle køller, men det kan man normalt købe billigt i golfklubben talesp1992Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1992.
 
1.b
SPORT flaskeformet gymnastikredskab af træ eller plastic bruges især i kvindegymnastik eller af jonglører
grammatik især i pluralis
Let som sommerfuglen håndterede hun sine køller sammen med de andre fra Dansk Kvindegymnastik Forening talesp1984Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1984.
 
2.
redskab til anslag af et strenge- eller slagtøjsinstrument; består af en pind med et rundt hoved, der evt. er ombundet med stof, filt eller læder
Pauke-slageren bruger begge hænder til køllerne, så han må styre med benene talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986.
 
3.
kølleformet led på et dyr eller en plante SPROGBRUG sjældent
sø-pindsvin .. kan have slanke pigge eller køller talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986.
 
4.
stiv penis SPROGBRUG meget uformelt
I dag skal manden være en tyr, han må ikke skuffe, ikke vise svaghed, han skal have en kølle, der er mindst 18 cm lang EksBl98Ekstra Bladet (avis), 1998.
en dag løsnede [han] sit bælte og sagde: – Er det nu I skal have kølle? Jv.dk2021JydskeVestkysten (hjemmeside) - Syddanske Medier, 2021.
Skjul Betydninger

Orddannelser

Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2024.