udskælde verbum
Bøjning
-r, udskældte, udskældt
Betydninger
anklage, bebrejde eller irettesætte nogen eller give udtryk for sin misbilligelse, utilfredshed m.m., ofte i voldsomme, vrede vendinger
Synonym
skælde ud
Ord i nærheden
tale dunder tale med store bogstaver skælde og smælde gennemhegle give (med) grovfilen give en gang lak...vis mere
grammatik
NOGEN udskælder NOGEN/NOGET (for NOGET/at+INFINITIV) især i præteritum participium brugt som adjektiv
[sofisterne] er blevet udskældt for at være ordkløvere, holdningsløse og nihilistiske fagb1989fagbog, pædagogik, 1989
Orddannelser
Afledninger
udskældningsb.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.