Papers by Line B.-P. Ravn
This thesis focuses on the Hunger Games-trilogy (2008, 2009, 2010) by Suzanne Collins and the fil... more This thesis focuses on the Hunger Games-trilogy (2008, 2009, 2010) by Suzanne Collins and the film adaptations by Gary Ross (2012) and Francis Lawrence (2013, 2014, 2015).
The thesis especially focuses on storytelling, characterization and what the access/lack of access to the main character’s thoughts means in terms of understanding the characters in the novels and the adaptations.
The thesis contains a summary of the Hunger Games trilogy (novels) and the most vital points of the used theory by Linda Hutcheon (adaptation), Jakob Lothe and James Phelan (storytelling).
The thesis also focuses on the unreliable narrator in the novel and the adaptation, and how the access to the character’s / narrator’s thoughts affects the reader’s / viewer’s of the adaptation’s options in terms of judging the credibility of the narrator.
In the film adaptations, the viewer of the film does not have access to Katniss’ thoughts because she is not the narrator, the camera is.
The story is no longer being told, but shown, and that inflicts how the viewer judges the actions of the characters.
Furthermore, the thesis contains an analysis of what the lack of access to Katniss’ thoughts means in the process of characterizing her as a character and how it affects her credibility as a narrator in the novel, and how it affects the characterization of her as just a character in the adaptation.
The thesis also contains a discussion of what the limited time frame of the film medium means for the events of the story and causality of these events and how it affects the viewer of the film’s characterization of the characters.
The analyses show the same result: the access to Katniss’ thoughts has a definite influence on how the reader / viewer characterize her and the other characters.
Notes to be applied to a given novel in order to make a foundation for a narrative analysis
Jeg vil i opgaven lave en analyse af en udvalgt scene fra Stieg Larssons roman ’Mænd der hader kv... more Jeg vil i opgaven lave en analyse af en udvalgt scene fra Stieg Larssons roman ’Mænd der hader kvinder’ og Søren Stærmose (producent) / Niels Arden Oplevs (instruktør) filmatisering af denne.
Jeg vil have særlig fokus på, hvordan tiden opleves.
Jeg vil desuden have fokus på tidens rolle i forhold til stedet. Her tænker jeg på modsætningen mellem storbyen Stockholm og forbrydelsens sted, Hedestad, som udkantsstedet. På udkantsstedet står tiden stille; bygninger osv. har ikke forandret sig i over 40 år, men det er samtidig også der, at den mest intense scene forekommer – både fra et handlingsmæssigt og tidsligt perspektiv. I Stockholm er livet hektisk, i særdeleshed på tidsskriftet Millennium, som Mikael forlader efter han bliver dømt for bagvaskelse af finansmanden Hans Erik Wennerström.
Scenen / passagen, jeg har valgt, er fra slutningen af både romanen og filmen, hvor Mikael Blomkvist er bundet op i løkken i Martin Vangers kælder og Lisbeth Salander i sidste øjeblik kommer stormende ind og redder Mikael og tager konfrontationen med Martin, som vælger at flygte og til sidst kører galt og dør (Larsson 2005: 437-441) (Stærmose 2009: 1:52:17-1:55:31).
Jeg vil med afsæt i Gunhild Aggers krimitypologiske (Agger 2008:5-6) kriterium ”tid” fremanalysere, hvordan tiden eskalerer i den udvalgte scene og hvordan det vises i hhv. romanen og filmen.
Jeg vil yderligere diskutere forvandlingen fra roman til film med fokus på tiden og stedets rolle og hvad disse to perspektiver betyder for læserens / seerens sporarbejde, med afsæt i kapitel 1 Linda Hutcheons værk ”A theory of Adaptation” (Hutcheon 2006: 1-27).
Slutteligt vil jeg med udgangspunkt i Henry Jenkins’ værk ”Convergence culture: Where old and new media collide” (Jenkins 2006) diskutere, hvad romanen kan, som filmen ikke kan og omvendt i forhold til at illustrere tiden og stedets rolle i læserens / seerens sporarbejde.
Jeg vil i denne opgave omskrive Hanne Vibeke Holsts tekst ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” og æ... more Jeg vil i denne opgave omskrive Hanne Vibeke Holsts tekst ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” og ændre genren fra debatindlæg til kronik med det formål at forbedre teksten og styrke Hanne Vibeke Holsts argumenter.
Jeg vil ændre originaltekstens genre med begreber fra ”Genreanalyse i 5 trin” fra Ole Togebys bog ”Bland blot genrerne – ikke tekstarterne!”.
Jeg vil bruge begreber fra Kenneth Lynggaards tekst ”Dokumentanalyse” fra bogen ”Kvalitative metoder – grundbog” til at forklare, hvorfor Hanne Vibeke Holsts valg af debatindlæg som genre koster hende troværdighed.
Dette involverer også en genrebestemmelse af originalteksten.
I debatindlægget kommer Hanne Vibeke Holst selv til at fremstå sexistisk, og det vil jeg undgå ved at omskrive debatindlægget til en kronik, der med sin objektive tekstanalytiske tilgang kan opnå et netop analytisk funderet argument i højere grad end et meningspræget debatindlæg.
Jeg vil skrive kronikken, som om Hanne Vibeke Holst havde forfattet den, for at vise, at det er muligt at adressere en anden person direkte og samtidig forholde sig objektivt til en sag.
Jeg vil i min omskrivning til en kronik nuancere sexisme-diskursen, således at det fremgår, at det er Niarn der er sexistisk, men samtidig sørge for, at Hanne Vibeke Holst ikke fremstår sexistisk, ved at være analyserende, reflekterende og objektiv fremfor anklagende, postulerende og generaliserende.
Jeg er fundamentalt enig i Hanne Vibeke Holsts argumenter omkring sexismen i musikken, men fremstillingsformerne udnyttes ikke optimalt.
Kronikken vil indeholde en redegørelse for og analyse af hvorfor musikken er sexistisk (og dermed forholde sig objektivt til emnet), ligesom jeg også vil justere fremstillingsformerne og via den analytiske tilgang bringe evidens for den sexisme-diskurs, hun argumenterer for – målet med dette er at undgå, at Hanne Vibeke Holst selv fremstår sexistisk.
I analysen af hvad der transformeres i kronikken og hvorfor vil jeg fokusere på ideen med at nuancere sexisme-diskursen for at opnå større troværdighed hos afsenderen, Hanne Vibeke Holst.
Harry Potter-serien og The Hunger Games-serien er to af de mest populære serier de sidste 15 år b... more Harry Potter-serien og The Hunger Games-serien er to af de mest populære serier de sidste 15 år blandt børn og unge.
Genstand for denne opgave bliver Harry Potter og Dødsregalierne , The Hunger Games og 1984 - dvs. udelukkende fiktive værker.
Fælles for værkerne er, at samfundet/staten og den identitetsforståelse paranoia-diskursen tilbyder, påvirker borgernes selvfortælling.
Jeg vil forsøge at afgrænse en samlet paranoia-diskurs i værkerne og lave en analyse af denne og vurdere hvordan paranoiaen påvirker identitetsdannelsen hos befolkningerne.
Ydermere vil jeg diskutere hvilke forståelser af samfundet/staten de unge læsere præsenteres for – altså, hvordan paranoia-diskursen fremstiller samfund og staten, og hvordan læserne af værkerne tilbydes subjektspositioner, som de kan indarbejde i deres egen selvfortælling.
Det er gennem identitetsforståelsen og det sociale jeg ønsker at italesætte den paranoia-diskurs, som jeg mener, er til stede i de udvalgte værker.
Til at besvare disse spørgsmål vil jeg bruge kapitel 2, ’Diskursteori’, fra Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ bog ”Diskursanalyse som teori og metode” samt Stuart Hall’s ”Who needs identity?” fra bogen “Questions of Cultural Identity”.
Jeg vil i denne opgave lave en komparativ analyse med fokus på fiktionalisering som retorisk stra... more Jeg vil i denne opgave lave en komparativ analyse med fokus på fiktionalisering som retorisk strategi i nyhederne. Empirien, som jeg har valgt, er Helt Normalts fake news-artikel ”Historiske vikingeskibe tæt på at blive våde” fra d. 8. december 2013 og Politikens dækning af samme nyhed, ”Vikingeskibe trues af oversvømmelser” , fra d. 6. december 2013.
Jeg vil undersøge, hvordan fiktionalitet (som begrebet er defineret i bogen ’Fiktionalitet’ ) bruges som retorisk strategi i de respektive nyhedsartikler, og herefter vil jeg diskutere, hvordan fiktionaliseringen i nyhederne fungerer. Hvad er afsenders mål? Hvem opnår det bedste resultat i deres formidling af nyheden, og hvorfor?
Disse undersøgelser forudsætter naturligvis en redegørelse for fiktionalitet som retorisk strategi med fokus på de begreber, som er særligt aktuelle for undersøgelsen og analysen af nyhederne.
Jeg vil desuden diskutere hvilke kontekster det er nødvendigt at være indforstået med for at forstå den nyhed, som er fake news i forhold til den nyhed, som ikke er. Skaber det problemer? I så fald, hvilke? Hvordan kunne disse problemer undgås?
Jeg vil også diskutere, om ironien og fiktionaliseringen – som de er definerede i ’Fiktionalitet’ – er med til at gøre nyhederne mere eller mindre kontekstafhængige, og i så fald hvorfor.
Slutteligt vil jeg diskutere hvilke fordele, der kunne have været ved at bruge Dorrit Cohns klare afgrænsning mellem fiktion og ikke-fiktion for at sikre, at modtageren forstår nyheden.
Den første artikel, fake news-artiklen, ”Historiske vikingeskibe tæt på at blive våde”, kommer fra Helt Normalt. Helt Normalt er en del af Politikens website og arbejder med satire. Nyhederne, der kommer fra websitet, forfattes af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, hvilket gør dem til afsendere, selvom det ikke fremgår eksplicit af artiklen.
Den anden artikel, ”Vikingeskibe trues af oversvømmelser,” kommer fra Politikens kultur-sektion på websitet politiken.dk og har Ritzau noteret som kilde – det er dog stadig Politiken, der er afsender, da det er dem, som har publiceret nyheden i deres avis.
Jeg vil i denne opgave lave en multimodal analyse af Kim Yong Huns kunstværksprojekt ”The Aleph” ... more Jeg vil i denne opgave lave en multimodal analyse af Kim Yong Huns kunstværksprojekt ”The Aleph” fra 2011.
Det teoretiske udgangspunkt er udvalgte pointer fra Lars Elleströms tekst ”Mediernes modaliteter – en model til forståelse af mediale relationer”.
Jeg vil lave en sammenlignende perspektivering til ”Dawn at the neighbor’s house” af Pipilotti Rist fra 2005, hvor jeg ud fra Elleströms tekst vil diskutere begreberne tid/rum samt værkets modaliteter.
Til slut vil jeg diskutere ”The Aleph” i forhold til forskellige opfattelser af fotografier, ud fra Mette Mortensens tekst ”Kampen om ansigtet” og Roland Barthes’ tekst ”Camera Lucida”.
Med udgangspunkt i Eva Novrup Redvalls tre former og Roy Langers fire former for produktplacering... more Med udgangspunkt i Eva Novrup Redvalls tre former og Roy Langers fire former for produktplacering, vil jeg i min analyse af en række hiphopmusikvideoer vise, hvordan disse former kommer til udtryk.
Med udgangspunkt i Keith Negus’ tekst ”The Business of Rap: Between the Street and the Executive Suite” vil jeg se på hvordan begrebet street credibility bruges markedskommunikativt i tidens hiphopmusikvideoer, og se på, hvor vigtigt street credibility er for producenterne.
Som diskussion vil jeg forholde mig til resultatet af min analyse, og forsøge at sammenligne hiphopmusikvideoerne med heavy metal-musikvideoer – og diskutere hvorfor produktplacering er/ikke er aktuelt på samme måde i disse.
Slutteligt vil jeg bringe en konklusion på analysen og diskussionen.
I slutningen af 1970’erne skete der er vending i Højholts forfatterskab. Han brød med den radikal... more I slutningen af 1970’erne skete der er vending i Højholts forfatterskab. Han brød med den radikale dualisme, der hidtil havde domineret forfatterskabet. Bruddet betød, at han ikke længere placerede mennesket og verden på hver sin side af en uoverstigelig kløft. Samtidig fralagde han sig også det hidtidige uovervindelige skel mellem sprog og intethed, og begyndte i stedet at fokusere på at skildre mennesker i genkendelige verdener. Dette sporskifte førte også til et genreskifte; nemlig fra lyrik til fortælling. Intentionen med skiftet var dog ikke at forsone mennesket med verdenerne, men derimod at underkaste mennesket et kritisk studium.
Eksistentialistisk tankegods spiller også en stor rolle i Højholts forfatterskab, og dette er også tilfældet i ’Kvinden på Madagaskar’, hvor vi møder en række personer, der alle bliver udfordret på det eksistentialistiske plan.
Der ønskes en litteraturhistorisk analyse af Adam Oehlenschlägers ’Aladdin’.
Diskuter træk i teks... more Der ønskes en litteraturhistorisk analyse af Adam Oehlenschlägers ’Aladdin’.
Diskuter træk i teksten, der viser dens periodetilknytning.
This paper seeks to explain how one through the perspective of surveillance can create favorable ... more This paper seeks to explain how one through the perspective of surveillance can create favorable conditions for media convergence and the creation of the paranoid space within the chosen novels.
It explains and discusses the panoptic construction and how architecture plays an important part in the creation of the paranoid space amongst the populations in the chosen novels.
It contains an analysis of how the chosen novels already have a computer game way of thinking embedded within them and how different media has different ways of contributing to the action of novel and how one through these various types of media is able to create the paranoid space.
It discusses the various types of space in the computer game and how they, when combined, manage to include the player in the creation of the paranoid space.
The paper also contains an analysis of how the spoken and written word used as surveillance is creating the paranoid space.
Furthermore, it discusses whether one could consider the surveillance perspectives within the novels to be realistic and achievable or not and why.
Uploads
Papers by Line B.-P. Ravn
The thesis especially focuses on storytelling, characterization and what the access/lack of access to the main character’s thoughts means in terms of understanding the characters in the novels and the adaptations.
The thesis contains a summary of the Hunger Games trilogy (novels) and the most vital points of the used theory by Linda Hutcheon (adaptation), Jakob Lothe and James Phelan (storytelling).
The thesis also focuses on the unreliable narrator in the novel and the adaptation, and how the access to the character’s / narrator’s thoughts affects the reader’s / viewer’s of the adaptation’s options in terms of judging the credibility of the narrator.
In the film adaptations, the viewer of the film does not have access to Katniss’ thoughts because she is not the narrator, the camera is.
The story is no longer being told, but shown, and that inflicts how the viewer judges the actions of the characters.
Furthermore, the thesis contains an analysis of what the lack of access to Katniss’ thoughts means in the process of characterizing her as a character and how it affects her credibility as a narrator in the novel, and how it affects the characterization of her as just a character in the adaptation.
The thesis also contains a discussion of what the limited time frame of the film medium means for the events of the story and causality of these events and how it affects the viewer of the film’s characterization of the characters.
The analyses show the same result: the access to Katniss’ thoughts has a definite influence on how the reader / viewer characterize her and the other characters.
Jeg vil have særlig fokus på, hvordan tiden opleves.
Jeg vil desuden have fokus på tidens rolle i forhold til stedet. Her tænker jeg på modsætningen mellem storbyen Stockholm og forbrydelsens sted, Hedestad, som udkantsstedet. På udkantsstedet står tiden stille; bygninger osv. har ikke forandret sig i over 40 år, men det er samtidig også der, at den mest intense scene forekommer – både fra et handlingsmæssigt og tidsligt perspektiv. I Stockholm er livet hektisk, i særdeleshed på tidsskriftet Millennium, som Mikael forlader efter han bliver dømt for bagvaskelse af finansmanden Hans Erik Wennerström.
Scenen / passagen, jeg har valgt, er fra slutningen af både romanen og filmen, hvor Mikael Blomkvist er bundet op i løkken i Martin Vangers kælder og Lisbeth Salander i sidste øjeblik kommer stormende ind og redder Mikael og tager konfrontationen med Martin, som vælger at flygte og til sidst kører galt og dør (Larsson 2005: 437-441) (Stærmose 2009: 1:52:17-1:55:31).
Jeg vil med afsæt i Gunhild Aggers krimitypologiske (Agger 2008:5-6) kriterium ”tid” fremanalysere, hvordan tiden eskalerer i den udvalgte scene og hvordan det vises i hhv. romanen og filmen.
Jeg vil yderligere diskutere forvandlingen fra roman til film med fokus på tiden og stedets rolle og hvad disse to perspektiver betyder for læserens / seerens sporarbejde, med afsæt i kapitel 1 Linda Hutcheons værk ”A theory of Adaptation” (Hutcheon 2006: 1-27).
Slutteligt vil jeg med udgangspunkt i Henry Jenkins’ værk ”Convergence culture: Where old and new media collide” (Jenkins 2006) diskutere, hvad romanen kan, som filmen ikke kan og omvendt i forhold til at illustrere tiden og stedets rolle i læserens / seerens sporarbejde.
Jeg vil ændre originaltekstens genre med begreber fra ”Genreanalyse i 5 trin” fra Ole Togebys bog ”Bland blot genrerne – ikke tekstarterne!”.
Jeg vil bruge begreber fra Kenneth Lynggaards tekst ”Dokumentanalyse” fra bogen ”Kvalitative metoder – grundbog” til at forklare, hvorfor Hanne Vibeke Holsts valg af debatindlæg som genre koster hende troværdighed.
Dette involverer også en genrebestemmelse af originalteksten.
I debatindlægget kommer Hanne Vibeke Holst selv til at fremstå sexistisk, og det vil jeg undgå ved at omskrive debatindlægget til en kronik, der med sin objektive tekstanalytiske tilgang kan opnå et netop analytisk funderet argument i højere grad end et meningspræget debatindlæg.
Jeg vil skrive kronikken, som om Hanne Vibeke Holst havde forfattet den, for at vise, at det er muligt at adressere en anden person direkte og samtidig forholde sig objektivt til en sag.
Jeg vil i min omskrivning til en kronik nuancere sexisme-diskursen, således at det fremgår, at det er Niarn der er sexistisk, men samtidig sørge for, at Hanne Vibeke Holst ikke fremstår sexistisk, ved at være analyserende, reflekterende og objektiv fremfor anklagende, postulerende og generaliserende.
Jeg er fundamentalt enig i Hanne Vibeke Holsts argumenter omkring sexismen i musikken, men fremstillingsformerne udnyttes ikke optimalt.
Kronikken vil indeholde en redegørelse for og analyse af hvorfor musikken er sexistisk (og dermed forholde sig objektivt til emnet), ligesom jeg også vil justere fremstillingsformerne og via den analytiske tilgang bringe evidens for den sexisme-diskurs, hun argumenterer for – målet med dette er at undgå, at Hanne Vibeke Holst selv fremstår sexistisk.
I analysen af hvad der transformeres i kronikken og hvorfor vil jeg fokusere på ideen med at nuancere sexisme-diskursen for at opnå større troværdighed hos afsenderen, Hanne Vibeke Holst.
Genstand for denne opgave bliver Harry Potter og Dødsregalierne , The Hunger Games og 1984 - dvs. udelukkende fiktive værker.
Fælles for værkerne er, at samfundet/staten og den identitetsforståelse paranoia-diskursen tilbyder, påvirker borgernes selvfortælling.
Jeg vil forsøge at afgrænse en samlet paranoia-diskurs i værkerne og lave en analyse af denne og vurdere hvordan paranoiaen påvirker identitetsdannelsen hos befolkningerne.
Ydermere vil jeg diskutere hvilke forståelser af samfundet/staten de unge læsere præsenteres for – altså, hvordan paranoia-diskursen fremstiller samfund og staten, og hvordan læserne af værkerne tilbydes subjektspositioner, som de kan indarbejde i deres egen selvfortælling.
Det er gennem identitetsforståelsen og det sociale jeg ønsker at italesætte den paranoia-diskurs, som jeg mener, er til stede i de udvalgte værker.
Til at besvare disse spørgsmål vil jeg bruge kapitel 2, ’Diskursteori’, fra Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ bog ”Diskursanalyse som teori og metode” samt Stuart Hall’s ”Who needs identity?” fra bogen “Questions of Cultural Identity”.
Jeg vil undersøge, hvordan fiktionalitet (som begrebet er defineret i bogen ’Fiktionalitet’ ) bruges som retorisk strategi i de respektive nyhedsartikler, og herefter vil jeg diskutere, hvordan fiktionaliseringen i nyhederne fungerer. Hvad er afsenders mål? Hvem opnår det bedste resultat i deres formidling af nyheden, og hvorfor?
Disse undersøgelser forudsætter naturligvis en redegørelse for fiktionalitet som retorisk strategi med fokus på de begreber, som er særligt aktuelle for undersøgelsen og analysen af nyhederne.
Jeg vil desuden diskutere hvilke kontekster det er nødvendigt at være indforstået med for at forstå den nyhed, som er fake news i forhold til den nyhed, som ikke er. Skaber det problemer? I så fald, hvilke? Hvordan kunne disse problemer undgås?
Jeg vil også diskutere, om ironien og fiktionaliseringen – som de er definerede i ’Fiktionalitet’ – er med til at gøre nyhederne mere eller mindre kontekstafhængige, og i så fald hvorfor.
Slutteligt vil jeg diskutere hvilke fordele, der kunne have været ved at bruge Dorrit Cohns klare afgrænsning mellem fiktion og ikke-fiktion for at sikre, at modtageren forstår nyheden.
Den første artikel, fake news-artiklen, ”Historiske vikingeskibe tæt på at blive våde”, kommer fra Helt Normalt. Helt Normalt er en del af Politikens website og arbejder med satire. Nyhederne, der kommer fra websitet, forfattes af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, hvilket gør dem til afsendere, selvom det ikke fremgår eksplicit af artiklen.
Den anden artikel, ”Vikingeskibe trues af oversvømmelser,” kommer fra Politikens kultur-sektion på websitet politiken.dk og har Ritzau noteret som kilde – det er dog stadig Politiken, der er afsender, da det er dem, som har publiceret nyheden i deres avis.
Det teoretiske udgangspunkt er udvalgte pointer fra Lars Elleströms tekst ”Mediernes modaliteter – en model til forståelse af mediale relationer”.
Jeg vil lave en sammenlignende perspektivering til ”Dawn at the neighbor’s house” af Pipilotti Rist fra 2005, hvor jeg ud fra Elleströms tekst vil diskutere begreberne tid/rum samt værkets modaliteter.
Til slut vil jeg diskutere ”The Aleph” i forhold til forskellige opfattelser af fotografier, ud fra Mette Mortensens tekst ”Kampen om ansigtet” og Roland Barthes’ tekst ”Camera Lucida”.
Med udgangspunkt i Keith Negus’ tekst ”The Business of Rap: Between the Street and the Executive Suite” vil jeg se på hvordan begrebet street credibility bruges markedskommunikativt i tidens hiphopmusikvideoer, og se på, hvor vigtigt street credibility er for producenterne.
Som diskussion vil jeg forholde mig til resultatet af min analyse, og forsøge at sammenligne hiphopmusikvideoerne med heavy metal-musikvideoer – og diskutere hvorfor produktplacering er/ikke er aktuelt på samme måde i disse.
Slutteligt vil jeg bringe en konklusion på analysen og diskussionen.
Eksistentialistisk tankegods spiller også en stor rolle i Højholts forfatterskab, og dette er også tilfældet i ’Kvinden på Madagaskar’, hvor vi møder en række personer, der alle bliver udfordret på det eksistentialistiske plan.
Diskuter træk i teksten, der viser dens periodetilknytning.
It explains and discusses the panoptic construction and how architecture plays an important part in the creation of the paranoid space amongst the populations in the chosen novels.
It contains an analysis of how the chosen novels already have a computer game way of thinking embedded within them and how different media has different ways of contributing to the action of novel and how one through these various types of media is able to create the paranoid space.
It discusses the various types of space in the computer game and how they, when combined, manage to include the player in the creation of the paranoid space.
The paper also contains an analysis of how the spoken and written word used as surveillance is creating the paranoid space.
Furthermore, it discusses whether one could consider the surveillance perspectives within the novels to be realistic and achievable or not and why.
The thesis especially focuses on storytelling, characterization and what the access/lack of access to the main character’s thoughts means in terms of understanding the characters in the novels and the adaptations.
The thesis contains a summary of the Hunger Games trilogy (novels) and the most vital points of the used theory by Linda Hutcheon (adaptation), Jakob Lothe and James Phelan (storytelling).
The thesis also focuses on the unreliable narrator in the novel and the adaptation, and how the access to the character’s / narrator’s thoughts affects the reader’s / viewer’s of the adaptation’s options in terms of judging the credibility of the narrator.
In the film adaptations, the viewer of the film does not have access to Katniss’ thoughts because she is not the narrator, the camera is.
The story is no longer being told, but shown, and that inflicts how the viewer judges the actions of the characters.
Furthermore, the thesis contains an analysis of what the lack of access to Katniss’ thoughts means in the process of characterizing her as a character and how it affects her credibility as a narrator in the novel, and how it affects the characterization of her as just a character in the adaptation.
The thesis also contains a discussion of what the limited time frame of the film medium means for the events of the story and causality of these events and how it affects the viewer of the film’s characterization of the characters.
The analyses show the same result: the access to Katniss’ thoughts has a definite influence on how the reader / viewer characterize her and the other characters.
Jeg vil have særlig fokus på, hvordan tiden opleves.
Jeg vil desuden have fokus på tidens rolle i forhold til stedet. Her tænker jeg på modsætningen mellem storbyen Stockholm og forbrydelsens sted, Hedestad, som udkantsstedet. På udkantsstedet står tiden stille; bygninger osv. har ikke forandret sig i over 40 år, men det er samtidig også der, at den mest intense scene forekommer – både fra et handlingsmæssigt og tidsligt perspektiv. I Stockholm er livet hektisk, i særdeleshed på tidsskriftet Millennium, som Mikael forlader efter han bliver dømt for bagvaskelse af finansmanden Hans Erik Wennerström.
Scenen / passagen, jeg har valgt, er fra slutningen af både romanen og filmen, hvor Mikael Blomkvist er bundet op i løkken i Martin Vangers kælder og Lisbeth Salander i sidste øjeblik kommer stormende ind og redder Mikael og tager konfrontationen med Martin, som vælger at flygte og til sidst kører galt og dør (Larsson 2005: 437-441) (Stærmose 2009: 1:52:17-1:55:31).
Jeg vil med afsæt i Gunhild Aggers krimitypologiske (Agger 2008:5-6) kriterium ”tid” fremanalysere, hvordan tiden eskalerer i den udvalgte scene og hvordan det vises i hhv. romanen og filmen.
Jeg vil yderligere diskutere forvandlingen fra roman til film med fokus på tiden og stedets rolle og hvad disse to perspektiver betyder for læserens / seerens sporarbejde, med afsæt i kapitel 1 Linda Hutcheons værk ”A theory of Adaptation” (Hutcheon 2006: 1-27).
Slutteligt vil jeg med udgangspunkt i Henry Jenkins’ værk ”Convergence culture: Where old and new media collide” (Jenkins 2006) diskutere, hvad romanen kan, som filmen ikke kan og omvendt i forhold til at illustrere tiden og stedets rolle i læserens / seerens sporarbejde.
Jeg vil ændre originaltekstens genre med begreber fra ”Genreanalyse i 5 trin” fra Ole Togebys bog ”Bland blot genrerne – ikke tekstarterne!”.
Jeg vil bruge begreber fra Kenneth Lynggaards tekst ”Dokumentanalyse” fra bogen ”Kvalitative metoder – grundbog” til at forklare, hvorfor Hanne Vibeke Holsts valg af debatindlæg som genre koster hende troværdighed.
Dette involverer også en genrebestemmelse af originalteksten.
I debatindlægget kommer Hanne Vibeke Holst selv til at fremstå sexistisk, og det vil jeg undgå ved at omskrive debatindlægget til en kronik, der med sin objektive tekstanalytiske tilgang kan opnå et netop analytisk funderet argument i højere grad end et meningspræget debatindlæg.
Jeg vil skrive kronikken, som om Hanne Vibeke Holst havde forfattet den, for at vise, at det er muligt at adressere en anden person direkte og samtidig forholde sig objektivt til en sag.
Jeg vil i min omskrivning til en kronik nuancere sexisme-diskursen, således at det fremgår, at det er Niarn der er sexistisk, men samtidig sørge for, at Hanne Vibeke Holst ikke fremstår sexistisk, ved at være analyserende, reflekterende og objektiv fremfor anklagende, postulerende og generaliserende.
Jeg er fundamentalt enig i Hanne Vibeke Holsts argumenter omkring sexismen i musikken, men fremstillingsformerne udnyttes ikke optimalt.
Kronikken vil indeholde en redegørelse for og analyse af hvorfor musikken er sexistisk (og dermed forholde sig objektivt til emnet), ligesom jeg også vil justere fremstillingsformerne og via den analytiske tilgang bringe evidens for den sexisme-diskurs, hun argumenterer for – målet med dette er at undgå, at Hanne Vibeke Holst selv fremstår sexistisk.
I analysen af hvad der transformeres i kronikken og hvorfor vil jeg fokusere på ideen med at nuancere sexisme-diskursen for at opnå større troværdighed hos afsenderen, Hanne Vibeke Holst.
Genstand for denne opgave bliver Harry Potter og Dødsregalierne , The Hunger Games og 1984 - dvs. udelukkende fiktive værker.
Fælles for værkerne er, at samfundet/staten og den identitetsforståelse paranoia-diskursen tilbyder, påvirker borgernes selvfortælling.
Jeg vil forsøge at afgrænse en samlet paranoia-diskurs i værkerne og lave en analyse af denne og vurdere hvordan paranoiaen påvirker identitetsdannelsen hos befolkningerne.
Ydermere vil jeg diskutere hvilke forståelser af samfundet/staten de unge læsere præsenteres for – altså, hvordan paranoia-diskursen fremstiller samfund og staten, og hvordan læserne af værkerne tilbydes subjektspositioner, som de kan indarbejde i deres egen selvfortælling.
Det er gennem identitetsforståelsen og det sociale jeg ønsker at italesætte den paranoia-diskurs, som jeg mener, er til stede i de udvalgte værker.
Til at besvare disse spørgsmål vil jeg bruge kapitel 2, ’Diskursteori’, fra Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ bog ”Diskursanalyse som teori og metode” samt Stuart Hall’s ”Who needs identity?” fra bogen “Questions of Cultural Identity”.
Jeg vil undersøge, hvordan fiktionalitet (som begrebet er defineret i bogen ’Fiktionalitet’ ) bruges som retorisk strategi i de respektive nyhedsartikler, og herefter vil jeg diskutere, hvordan fiktionaliseringen i nyhederne fungerer. Hvad er afsenders mål? Hvem opnår det bedste resultat i deres formidling af nyheden, og hvorfor?
Disse undersøgelser forudsætter naturligvis en redegørelse for fiktionalitet som retorisk strategi med fokus på de begreber, som er særligt aktuelle for undersøgelsen og analysen af nyhederne.
Jeg vil desuden diskutere hvilke kontekster det er nødvendigt at være indforstået med for at forstå den nyhed, som er fake news i forhold til den nyhed, som ikke er. Skaber det problemer? I så fald, hvilke? Hvordan kunne disse problemer undgås?
Jeg vil også diskutere, om ironien og fiktionaliseringen – som de er definerede i ’Fiktionalitet’ – er med til at gøre nyhederne mere eller mindre kontekstafhængige, og i så fald hvorfor.
Slutteligt vil jeg diskutere hvilke fordele, der kunne have været ved at bruge Dorrit Cohns klare afgrænsning mellem fiktion og ikke-fiktion for at sikre, at modtageren forstår nyheden.
Den første artikel, fake news-artiklen, ”Historiske vikingeskibe tæt på at blive våde”, kommer fra Helt Normalt. Helt Normalt er en del af Politikens website og arbejder med satire. Nyhederne, der kommer fra websitet, forfattes af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, hvilket gør dem til afsendere, selvom det ikke fremgår eksplicit af artiklen.
Den anden artikel, ”Vikingeskibe trues af oversvømmelser,” kommer fra Politikens kultur-sektion på websitet politiken.dk og har Ritzau noteret som kilde – det er dog stadig Politiken, der er afsender, da det er dem, som har publiceret nyheden i deres avis.
Det teoretiske udgangspunkt er udvalgte pointer fra Lars Elleströms tekst ”Mediernes modaliteter – en model til forståelse af mediale relationer”.
Jeg vil lave en sammenlignende perspektivering til ”Dawn at the neighbor’s house” af Pipilotti Rist fra 2005, hvor jeg ud fra Elleströms tekst vil diskutere begreberne tid/rum samt værkets modaliteter.
Til slut vil jeg diskutere ”The Aleph” i forhold til forskellige opfattelser af fotografier, ud fra Mette Mortensens tekst ”Kampen om ansigtet” og Roland Barthes’ tekst ”Camera Lucida”.
Med udgangspunkt i Keith Negus’ tekst ”The Business of Rap: Between the Street and the Executive Suite” vil jeg se på hvordan begrebet street credibility bruges markedskommunikativt i tidens hiphopmusikvideoer, og se på, hvor vigtigt street credibility er for producenterne.
Som diskussion vil jeg forholde mig til resultatet af min analyse, og forsøge at sammenligne hiphopmusikvideoerne med heavy metal-musikvideoer – og diskutere hvorfor produktplacering er/ikke er aktuelt på samme måde i disse.
Slutteligt vil jeg bringe en konklusion på analysen og diskussionen.
Eksistentialistisk tankegods spiller også en stor rolle i Højholts forfatterskab, og dette er også tilfældet i ’Kvinden på Madagaskar’, hvor vi møder en række personer, der alle bliver udfordret på det eksistentialistiske plan.
Diskuter træk i teksten, der viser dens periodetilknytning.
It explains and discusses the panoptic construction and how architecture plays an important part in the creation of the paranoid space amongst the populations in the chosen novels.
It contains an analysis of how the chosen novels already have a computer game way of thinking embedded within them and how different media has different ways of contributing to the action of novel and how one through these various types of media is able to create the paranoid space.
It discusses the various types of space in the computer game and how they, when combined, manage to include the player in the creation of the paranoid space.
The paper also contains an analysis of how the spoken and written word used as surveillance is creating the paranoid space.
Furthermore, it discusses whether one could consider the surveillance perspectives within the novels to be realistic and achievable or not and why.