Elverfolk: Forskelle mellem versioner

{{Harflertydig4|Elverfolket er også en tegneserie: Se [[Elverfolket (tegneserie)]]. Betegnelsen elverfolk eller elvere bruges ofte i betydningen kendt fra [[Hobitten]] og [[Ringenes Herre]]: Se [[Elverfolk (Tolkien)]].}}

'''Elverfolk''' eller '''alfer''' er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk [[folketro]]. I den danske og svenske [[Nordisk folklore|folklore]] omfatter de bl.a. '''feer''', '''ellepiger''', og '''elledrenge''', ogdog ikke '''[[nøkke]]r,''' det er en anden slags væsen. I [[Tyskland]] bruges betegnelsen ''Alb'', i [[England]] og [[Nederlandene]] ''elf'', i [[Sverige]] ''älv'', i [[Norge]] ''alv'', af [[norrønt]] ''alfr'', af uklar oprindelse,; måske af en rod med betydningen "hvid", jfr [[latin]] ''albus''.<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=alf alf — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

I [[folkevandringstiden]] blev [[alf (nordisk mytologi)|alferne]] opfattet som de afdødes ånder. De holdt til i [[Gravhøj|høje]] eller [[skov]]e. I [[norrøn mytologi]] var alvene en type natur[[vætte]]r. I nyere folketro minder de mere om [[huldre]]folk eller underjordiske. Nogle steder knyttes de til vand, som den svenske ''strömkarl''<ref>[https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=str%C3%B8mkarl strømkarl — ODS<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og den norske ''fossegrim''.<ref>{{Cite web |url=https://snl.no/fossegrimen |title=Arkiveret kopi |access-date=21. november 2019 |archive-date=10. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190510051645/https://snl.no/fossegrimen |url-status=ok }}</ref> De kan også færdes i indsøer og lave bobler i [[is]]en. På [[Sunnmøre]] kaldes disse bobler ''boler'' eller ''lakseboler'', ud fra den opfatningopfattelse, at det er [[laks]], der gylper dem op fra dybet. Om vinteren laver boblerne hulrum i isen, dannet af [[metan]], der stiger op fra rådnende planterester på bunden. Tidligere antændte man ''boler'' i vintermørket.<ref>Jostein Fet: ''Stemmar frå ei fjern tid'' (s. 165), {{ISBN |978-82-521-8426-6}} </ref>

I fortællingerne om elverfolk kan der spores træk fra andre mytologiske væsner, fx [[dværg (mytologi)|dværge]], vætter, [[jætte]]r, trold, [[nisse]]r, de underjordiske som fx; vittror, oknytt, skrømt og videre også skogsrån og huldrer. Den gamle religion levede til en vis grad videre i folkloren, men denne indeholdt også mange kristne elementer. Især i det [[16. århundrede]] ændredes elvernes karaktér hastigt, da de blev til små og skadevoldende væsener; i tidligere tider havde man opfattet dem som værende af normal menneskelig størrelse. Deres boliger fandtes som regel under jorden i høje, bjerge, [[brønd]]e, kilder eller vandløb.

Hvordan de underjordiske blev til, forklares i folketroen med alle de børn, [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og [[Eva]] havde fået. En gang kom [[Gud (monoteistisk)|Vorherre]] på besøg, inden Eva havde nået at få dem alle vasket og gjort præsentable. Derfor nøjedenøjedes hun sig med at vise ham de børn, hun havde nået at få vasket; resten lukkede hun inde i kælderen. Men Vorherre gennemskuede hende og sagde, at de børn, hun havde gemt under jorden, også skulle holde sig der for al fremtid. <ref>{{Cite web |url=https://snl.no/underjordiske |title=Arkiveret kopi |access-date=27. december 2018 |archive-date=27. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181227230245/https://snl.no/underjordiske |url-status=ok }}</ref> <ref>{{Cite web |url=https://fronhistorielag.com/2014/10/06/korleis-dei-underjordiske-vart-til/ |title=Arkiveret kopi |access-date=27. december 2018 |archive-date=27. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181227182033/https://fronhistorielag.com/2014/10/06/korleis-dei-underjordiske-vart-til/ |url-status=ok }}</ref>

I [[nordisk folklore]], hvori indgår elementer af nordisk mytologi og elementer fra kristen mytologi, optræder forskellige typer af væsner, typisk af hunkøn, der samlet betegnes som elverfolk.<ref name="He-1">En redegjørelse er gitt i 1926, Hellström (1990): ''En Krönika om Åsbro''. ss. 36. {{ISBN |91-7194-726-4}}.</ref> I Danmark kaldes de"elver" eller "ellefolk", på svensk ''alv'' eller ''älva''<ref>Schön, Ebbe (1986): "De fagra flickorna på ängen. Älvor, vättar och andra väsen. " {{ISBN |91-29-57688-1}}</ref> og på norsk "alv", men de optræder kun sjældent i den lokale folklore, og når de gør det, er det som synonym med [[huldrefolk]] eller [[vætte]]r. Det er en kategori af underjordiske væsener som sandsynligvis er mere beslægtet med [[Dværg (mytologi)|dværgene]] end alferne. Disse er også sammenlignelige med de islandske ''huldufólk'' og de bornholmske ''underjordiske''. I Danmark og Sverige har [[nisse]]n og [[tomte]]n mange ligheder med disse underjordiske, men de er primært knyttet til gården og boligen.

I Danmark og Sverige er elverne væsener som er adskilte fra [[vætte]]rne, selv om grænserne mellem dem i mange tilfælde er uklare. I reglen beskrives de som meget smukke piger som var hule i ryggen og som levede i skoven, i krat eller i moseområder sammen med [[elverkonge]]n; de afbildes typiske som blonde, klædt i hvidt tøj og (som mange væsener i nordisk folklore) rasende og ondskabsfulde når de blev fornærmede, og kunne af og til lokke folk i døden, ligesom [[lygtemænd]].<ref>Keightley, Thomas (1870); "[http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ The Fairy Mythology'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100205013500/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ |date= 5. februar 2010 }}", særligt kapitlet "[http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm017.htm Scandinavia: Elves] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100324154932/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm017.htm |date=24. marts 2010 }}".</ref> Elverne var dog ikke udelukkende unge og smukke. I det svenske eventyr ''Lilla Rosa och Långa Leda'', kommer der en elverkvinde i slutningen og redder heltinden, Lille Rosa, på betingelse af at kongens køer ikke længere skal græsse på hendes jordhøj. Denne elverkvinde er beskrevet som en smuk, ældre kvinde.<ref>«Lilla Rosa och Långa Leda». ''Svenska folksagor''. Stockholm: Almquist & Wiksell Förlag AB. 1984. ss. 158.</ref>

Hvis et menneske så på elvernes dans, ville han opdage at selv om der tilsyneladende kun var passeret et par timer, kunne der være gået mange år i den virkelige verden. Dette tidsfænomen er genfortalt i Tolkiens ''[[Ringenes herre]]'', da det fremgår at tiden tilsyneladende står stille, mens hovedpersonerne opholder sig i elverrigerne [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]] og [[Lothlórien]]. Denne forestilling har en fjern parallel i den irske [[Aos Sí|sídhe]]. I den norske [[folkevise]] ''[[Olav Liljekrans]]'' fra [[senmiddelalderen]] (som [[Henrik Ibsen]] brugte som forlæg for stykket ''[[Olaf Liljekrans]]'') inviterer elverdronningen ham til en dans, men han afslår da han ved hvad der vil ske dersom han begynder at danse. Og desuden er han på vej hjem til sit eget bryllup. Dronningen tilbyder ham gaver, men han afslår igen. Hun truer med at tage ham af dage, men han rider af sted og dør derefter af den sygdom, som hun har forbandet ham med. Hans unge brud dør af hjertesorg.<ref>Keightley, Thomas (1870): [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ ''The Fairy Mythology''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100205013500/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ |date= 5. februar 2010 }}. Her findes to versioner oversat til engelsk: [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm018.htm ''Sir Olof in Elve-Dance''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090528114013/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm018.htm |date=28. maj 2009 }} og [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm019.htm ''The Elf-Woman and Sir Olof''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090527022912/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm019.htm |date=27. maj 2009 }}.</ref>

I nogle fortællinger optrådte de som sygdomsånder. Almindeligvis drejer det sig om hududslæt, som i [[Norge]] stadig kaldes [[Nældefeber|elveblest]]. For at beskytte sig selv mod ondskabsfulde elvere brugte man elverkors (''Alfkors, Älvkors'' eller ''Ellakors'') som blev skåret ind i bygninger eller andre objekter.<ref name="alvkors">Artiklen ''[httphttps://runeberg.org/nfba/0313.html Alfkors] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131019150304/http://runeberg.org/nfba/0313.html |date=19. oktober 2013 }}'' i ''[[Nordisk familjebok]]'' (1904).</ref> Det eksisterede i to former. En som var et [[pentagram]], og som fortsat var i brug tidlig i 19. århundrede i [[Sverige]], hvor det blev malet eller skåret ind i døre, vægge og værktøj for at beskytte det mod elvere. Og en form som var et ordinært kors skåret ind i runde eller aflange sølvplader. De blev båret om halsen som [[talisman]]. I nogle egne blev det også placeret på [[alter]]et i løbet af tre sammenhængende søndage.<ref name="alvkors"/>

I modsætning til det øvrige Norden, er der i det moderne [[Island]] en relativt stor del af befolkningen, der enten tror på eksistensen af'' [[huldufólk]]'' , eller som i det mindste ikke vil udelukke den.<ref>[http://www.nytimes.com/2005/07/13/international/europe/13elves.html?ex=1278907200&en=5e99759b563f81fe&ei=5090&partner=rssuserland&emc=rss ''Building in Iceland? Better Clear It With the Elves First''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080307074439/http://www.nytimes.com/2005/07/13/international/europe/13elves.html?ex=1278907200&en=5e99759b563f81fe&ei=5090&partner=rssuserland&emc=rss |date= 7. marts 2008 }}.</ref><ref>Kåfjord kommune: [http://www.kafjord.kommune.no/en-reise-i-alvenes-land.10598-1365.html ''En reise i alvenes land''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140503231641/http://www.kafjord.kommune.no/en-reise-i-alvenes-land.10598-1365.html |date= 3. maj 2014 }}</ref> Dette kan sandsynligvis til en vis grad skyldes tiltag der skal fremme turisme. Et studie fra [[2007]] ved [[Háskóli Íslands|Islands Universitet]] ledet af Terry Gunnell, professor i folklore, viste dog, at mere end halvdelen af islændingene ikke ville afvise eksistensen af elvere og spøgelser. En anden undersøgelse fra [[1974]] af professor i [[psykologi]] og [[samfundsvidenskab]], [[Erlendur Haraldsson]], viste (ifølge [[Fréttablaðið]]) nogenlunde det samme. Gunnell konkluderede at islændingene tilsyneladende er mere åbne overfor for fænomener som [[divination]], spøgelser og alfer end andre nationer.<ref>Icelandreview.com: [http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/?cat_id=40764&ew_0_a_id=290137 ''Iceland Still Believes in Elves and Ghosts''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081206061839/http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/?cat_id=40764&ew_0_a_id=290137 |date= 6. december 2008 }}</ref> ''Huldufólk'' stammer fra de nordiske alfer, og lever i bjerge og sten.

Ofte er det forestillingen om elvernes rolle som skadevoldere, der har overlevet. ‘‘Elverskud’‘ (engelsk ''Elf-shot'', ''elf-bolt'' eller ''elf-arrow'') er fx en betegnelse, der stammer fra Skotland og det nordlige England. Det ældst kendte tilfælde findes i manuskript fra slutningen af [[16. århundrede]]. Her bliver det brugt i betydningen ‘‘skarp smerte givet af alfer’‘, men det er også blevet brugt som betegnelse for pilespidser af [[flintesten]] fra [[stenalderen]]. De blev tillagt en rituel og helbredende betydning, og blev efter sigende brugt af [[heks]]e til skade folk og fæ.<ref>Hall, Alaric 2005: ''Getting Shot of Elves: Healing, Witchcraft and Fairies in the Scottish Witchcraft Trials'', [http://www.informaworld.com/smpp/title~content=t713701048~db=all Folklore] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090317085015/http://www.informaworld.com/smpp/title~content=t713701048~db=all |date=17. marts 2009 }}, 116 (2005), 19-36.</ref> En "ugle" i håret blev kaldt for ''elf-lock'', sammenfiltret af alvene,<ref>[http://dictionary.oed.com/cgi/entry/50073178 ''Elf-lock''], ''OED Online'' (Oxford University Press), 1989</ref> og pludselig lammelse blev nogen ganger kaldt ''elf-stroke''. Beskrives bl.a. i følgende uddrag fra en [[ode]] af [[William Collins (digter)|Willam Collins]] fra [[1750]]:

:''Or, stretched on earth, the heart-smit heifers lie.''<ref>Collins, Willam, 1775: ''[http://poetry.poetryx.com/poems/1850/ An Ode On The Popular Superstitions Of The Highlands Of Scotland, Considered As The Subject Of Poetry] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090107011835/http://poetry.poetryx.com/poems/1850/ |date= 7. januar 2009 }}''.</ref>

I den tyske folklore blev elvere, i lighed med den britiske, primært benyttet som forklaring på sygdomme og ulykker. De blev beskrevet som ondskabsfulde spøgefugle, der kastede sygdomme mod folk og fæ, og som gavegav dem onde drømme. Kun meget lidt materiale, alfer eller ''elben'' er blevet bevaret fra [[oldhøjtysk]] udover substantivformen ''alp'', flertal ''alpî'', ''elpî''. [[Middelhøjtysk]] har et hunkøns entalsform ''elbe'' og flertal ''elbe'', ''elber'',<ref>Marshall Jones Company (1930): ''Mythology of All Races Series, Volume 2 Eddic'', Great Britain: Marshall Jones Company, 1930, ss. 220.</ref> men ordet forekommer kun sjældent i tekster, og er hovedsageligt bevaret i adjektivet ''elbisch''. Hankønsformen ''Alp'' er blevet bevaret i moderne tysk som ''Albtraum'' i betydningen "[[mareridt]]". Den arkaiske form ''Alptraum'' betyder ‘‘elver-tryk’‘; det tyder, at man antog, at mareridt var et resultat af at en elver sad på den sovendes bryst. Dette svarer i store træk den nordiske tro på [[mare]]n som red forbi og kunne give sovende onde drømme, og eventuelt døden under søvnen, deraf det danske ord mareridt, tilsvarende det svenske ''mardröm''. Fra Sydeuropa kendes de parallelle legneder om [[incubus (dæmon)|incubi]] og [[succubi]].{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}

Variationer af den tyske ''elp'' omfatter også mosefolket eller skovfolket.<ref>Thistelton-Dyer, T.F.: [http://www.gutenberg.org/files/10118/10118-8.txt ''The Folklore of Plants''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090326003746/http://www.gutenberg.org/files/10118/10118-8.txt |date=26. marts 2009 }}, 1889. Tilgængelig via Projekt Gutenberg.</ref> ''Weisse frauen'' (''[[Hvide frue]]'') er en anden mulig parallel. Jacob Grimm knyttede ikke disse væsener direkte til elverne, men andre forskere har set en mulig kobling mellem dem og de skinnende lysalfer fra nordisk mytologi.<ref>Grimm, Jacob (1835). ''Deutsche Mythologie'' (German Mythology); Fra engelske udgave ''Grimm's Teutonic Mythology'' (1888); Tilgængelig via Northvegr 2004-2007, kapitel 32, siderne [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_02.php 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930220811/http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_02.php |date=30. september 2007 }}, [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_03.php 3] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930210755/http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_03.php |date=30. september 2007 }}; Marshall Jones Company (1930): ''Mythology of All Races'' Series, Volume 2 ''Eddic'', Great Britain: Marshall Jones Company, 1930, s. 221-222.</ref>

* [http://littlepeople.net/little_people.html littlepeople.net: A Guide to Little People] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040806174335/http://www.littlepeople.net/little_people.html |date= 6. august 2004 }}

* [http://www.dagligliv.dk/wm142295 Forbyttede ellebørn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928081025/http://www.dagligliv.dk/wm142295 |date=28. september 2007 }} Læs om overnaturlige forklaringer på Dansk Folkemindesamlings site om dagliglivets kultur

* [http://troldfolk.dk/forside/ellefolk.html Troldfolk.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150108050238/http://troldfolk.dk/forside/ellefolk.html |date= 8. januar 2015 }} - en guide til nordiske sagnvæsner