Elverfolk: Forskelle mellem versioner

{{Harflertydig4|Elverfolket er også en tegneserie: Se [[Elverfolket (tegneserie)]]. Betegnelsen elverfolk eller elvere bruges ofte i betydningen kendt fra [[Hobitten]] og [[Ringenes Herre]]: Se [[Elverfolk (Tolkien)]].}}

'''Elverfolk''' eller '''alfer''' er en gruppe af overnaturlige væsner frai den nordeuropæiskenordeuropæisk [[folklorefolketro]]. FraI den danske og svenske [[Nordisk folklore|folklore]] omfatter de bl.a. '''feer''', '''ellepiger''', og '''elledrenge''', ogdog ikke '''[[nøkke]]r,''' det er en anden slags væsen. I [[Tyskland]] bruges betegnelsen ''elfenAlb'', i [[England]] og [[Nederlandene]] ''elf'', i [[Sverige]] ''älv''., Ii [[Norge]] bruges ordet ''alv'' kun sjældent, ogaf synonymt med '''[[vættenorrønt]]r ''alfr'.', Forestillingerneaf omuklar elverfolketoprindelse; byggermåske iaf påen denrod ældremed [[germanskbetydningen religion|før-kristne religion]]"hvid", og der er klare paralleller til de kollektive mindre guddomme der kendes fra bl.a.jfr [[nordisk religionlatin]]; heriblandt især [[alf (nordisk mytologi)|alferne]] ([[norrønt]]: ''albus'álfr'''). I fortællingerne om elverfolk kan der dog også spores træk der kendetegner andre mytologiske væsner, fx <ref>[[dværg (mytologi)|dværge]], [[vætte]]r og [[jætte]]rhttps://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=alf Dealf er— ogsåDen nærtDanske beslægtetOrdbog<!-- medBotgenereret andretitel folkloristiske væsener som fx [[nisse-->]]r, [[de underjordiske]] og [[huldre]]r.</ref>

Forestillingerne om elverfolk har ændret sig meget gennem historien. I før-kristen tid blev de, under navnet [[alf (nordisk mytologi)|alfer]] opfattet som lokale guddomme, der var knyttet til det opdyrkede kulturlandskab og menneskenes bosteder. Det var i reglen navnløse kollektive guder, der var nært knyttet til de store guder, dvs. [[aser]]ne og [[vaner (nordisk mytologi)|vanerne]]. Meget tyder på at de var repræsentanter for afdøde medlemmer af slægten, og at de havde magt over frugtbarhed, sundhed og velstand. I hedensk tid havde man en række [[ritualer i nordisk religion|ritualer]] som indgik i en alfekult, bl.a. alfe[[blot|alfeblót]], nogle af dem har sandsynligvis overlevet i den senere folklore.<ref>Steinsland (2005) s. 248.249</ref> Alferne og forestillingerne omkring dem er relateret til de [[animisme|animistiske]] strukturer, der kendes fra næsten alle [[folkereligion|traditionelle religioner]] i verden.

[[Fil:Theodor Kittelsen Huldra forsvant.jpg|thumb|«Huldra''Huldren forsvant»forsvandt'' af den norske eventyrtegner [[Theodor Kittelsen]] ([[1857]]-[[1914]]). Akvarellen[[Akvarel]]len viser en [[huldre]], der opløses som [[tåge]] efter hunat harhave lokket en ung mand ud i mosen.]]

I [[nordisk folklore]], hvori indgår elementer af nordisk mytologi og elementer fra kristen mytologi, optræder der flere forskellige typer af væsner, typisk af hunkøn, der samlet betegnes som elverfolk.<ref name="He-1">En redegjørelse er gitt i 1926, Hellström (1990): ''En Krönika om Åsbro''. ss. 36. {{ISBN |91-7194-726-4}}.</ref> I Danmark bliverkaldes de kaldt ''"elver''" eller ''"ellefolk''", på svensk ''alv'' eller ''älva''<ref>Schön, Ebbe (1986): "De fagra flickorna på ängen. Älvor, vättar och andra väsen. " {{ISBN |91-29-57688-1}}</ref> og på norsk ''"alv''", men de optræder kun sjældent i den lokale folklore, og når de gør det, er det altid benyttet som synonym med [[Hulder|huldrefolk]] eller [[vætte]]r. Det er en kategori af underjordiske væsener som sandsynligvis er mere beslægtet med [[Dværg (mytologi)|dværgene]] end alferne. Disse er også sammenlignelige med de islandske ''huldufólk'' og de bornholmske ''underjordiske''. I Danmark og Sverige har [[nisse]]n og [[tomte]]n mange ligheder med disse underjordiske, men de er primært knyttet til gården og boligen.

I Danmark og Sverige er elverne væsener som er adskilte fra [[vætte]]rne, selv om grænserne mellem dem i mange tilfælde er uklare. I reglen beskrives de som meget smukke piger som var hule i ryggen og som levede i skoven, i krat eller i moseområder sammen med [[elverkonge]]n; de afbildes typiske som blonde, klædt i hvidt tøj og (som mange væsener i nordisk folklore) rasende og ondskabsfulde når de blev fornærmede, og kunne af og til lokke folk i døden, ligesom [[lygtemænd]].<ref>Keightley, Thomas (1870); "[http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ The Fairy Mythology'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100205013500/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ |date= 5. februar 2010 }}", særligt kapitlet "[http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm017.htm Scandinavia: Elves] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100324154932/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm017.htm |date=24. marts 2010 }}".</ref> Elverne var dog ikke udelukkende unge og smukke. I det svenske eventyr ''Lilla Rosa och Långa Leda'', kommer der en elverkvinde i slutningen og redder heltinden, Lille Rosa, på betingelse af at kongens køer ikke længere skal græsse på hendes jordhøj. Denne elverkvinde er beskrevet som en smuk, ældre kvinde.<ref>«Lilla Rosa och Långa Leda». ''Svenska folksagor''. Stockholm: Almquist & Wiksell Förlag AB. 1984. ss. 158.</ref>

[[Fil:Hexenring Usingen.jpg|thumb|Heksering fra Usingen, Tyskland.]]

Hvis et menneske så på elvernes dans, ville han opdage at selv om der tilsyneladende kun var passeret et par timer, kunne der være gået mange år i den virkelige verden. Dette tidsfænomen er genfortalt i Tolkiens ''[[Ringenes herre]]'', da det fremgår at tiden tilsyneladende står stille, mens hovedpersonerne opholder sig i elverrigerne [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]] og [[Lothlórien]]. Denne forestilling har en fjern parallel i den irske [[Aos Sí|sídhe]]. I den norske [[folkevise]] ''[[Olav Liljekrans]]'' fra [[senmiddelalderen]] (som [[Henrik Ibsen]] brugte som forlæg for stykket ''[[Olaf Liljekrans]]'') inviterer elverdronningen ham til en dans, men han afslår da han ved hvad der vil ske dersom han begynder at danse. Og desuden er han på vej hjem til sit eget bryllup. Dronningen tilbyder ham gaver, men han afslår igen. Hun truer med at tage ham af dage, men han rider af sted og dør derefter af den sygdom, som hun har forbandet ham med. Hans unge brud dør af hjertesorg.<ref>Keightley, Thomas (1870): [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ ''The Fairy Mythology''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100205013500/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ |date= 5. februar 2010 }}. Her findes to versioner oversat til engelsk: [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm018.htm ''Sir Olof in Elve-Dance''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090528114013/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm018.htm |date=28. maj 2009 }} og [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm019.htm ''The Elf-Woman and Sir Olof''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090527022912/http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm019.htm |date=27. maj 2009 }}.</ref>

I nogle fortællinger optrådte de som sygdomsånder. Almindeligvis drejer det sig om hududslæt, som i [[Norge]] stadig kaldes [[Nældefeber|elveblest]]. For at beskytte sig selv mod ondskabsfulde elvere brugte man elverkors (''Alfkors, Älvkors'' eller ''Ellakors'') som blev skåret ind i bygninger eller andre objekter.<ref name="alvkors">Artiklen ''[httphttps://runeberg.org/nfba/0313.html Alfkors] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131019150304/http://runeberg.org/nfba/0313.html |date=19. oktober 2013 }}'' i ''[[Nordisk familjebok]]'' (1904).</ref> Det eksisterede i to former. En som var et [[pentagram]], og som fortsat var i brug tidlig i 19. århundrede i [[Sverige]], hvor det blev malet eller skåret ind i døre, vægge og værktøj for at beskytte det mod elvere. Og en form som var et ordinært kors skåret ind i runde eller aflange sølvplader. De blev båret om halsen som [[talisman]]. I nogle egne blev det også placeret på [[alter]]et i løbet af tre sammenhængende søndage.<ref name="alvkors"/>

I modsætning til det øvrige Norden, er der i det moderne [[Island]] en relativt stor del af befolkningen, der enten tror på eksistensen af'' [[huldufólk]]'' , eller som i det mindste ikke vil udelukke den.<ref>[http://www.nytimes.com/2005/07/13/international/europe/13elves.html?ex=1278907200&en=5e99759b563f81fe&ei=5090&partner=rssuserland&emc=rss ''Building in Iceland? Better Clear It With the Elves First''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080307074439/http://www.nytimes.com/2005/07/13/international/europe/13elves.html?ex=1278907200&en=5e99759b563f81fe&ei=5090&partner=rssuserland&emc=rss |date= 7. marts 2008 }}.</ref><ref>Kåfjord kommune: [http://www.kafjord.kommune.no/en-reise-i-alvenes-land.10598-1365.html ''En reise i alvenes land''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140503231641/http://www.kafjord.kommune.no/en-reise-i-alvenes-land.10598-1365.html |date= 3. maj 2014 }}</ref> Dette kan sandsynligvis til en vis grad skyldes tiltag der skal fremme turisme. Et studie fra [[2007]] ved [[Háskóli Íslands|Islands Universitet]] ledet af Terry Gunnell, professor i folklore, viste dog, at mere end halvdelen af islændingene ikke ville afvise eksistensen af elvere og spøgelser. En anden undersøgelse fra [[1974]] af professor i [[psykologi]] og [[samfundsvidenskab]], [[Erlendur Haraldsson]], viste (ifølge [[Fréttablaðið]]) nogenlunde det samme. Gunnell konkluderede at islændingene tilsyneladende er mere åbne overfor for fænomener som [[divination]], spøgelser og alfer end andre nationer.<ref>Icelandreview.com: [http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/?cat_id=40764&ew_0_a_id=290137 ''Iceland Still Believes in Elves and Ghosts''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081206061839/http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/?cat_id=40764&ew_0_a_id=290137 |date= 6. december 2008 }}</ref> ''Huldufólk'' stammer fra de nordiske alfer, og lever i bjerge og sten.

Med tiden har ordet ''elf'' på engelsk, ligesom det litterære begreb ''fairy'', udviklet sig til at blive en generel betegnelse for forskellige naturånder, bl.a. [[Puck]], [[gnomElementarånder|gnomer]]er, [[Puck|Robin Goodfellow]], [[brownie]]s i Skotland, og hobgoblins i [[Northumberland]], og lignende. Disse begreber er, ligesom de beslægtede termer i andre europæiske sprog, ikke længere klart adskilte i folkloren.

Ofte er det forestillingen om elvernes rolle som skadevoldere, der har overlevet. ‘‘Elverskud’‘ (engelsk ''Elf-shot'', ''elf-bolt'' eller ''elf-arrow'') er fx en betegnelse, der stammer fra Skotland og det nordlige England. Det ældst kendte tilfælde findes i manuskript fra slutningen af [[16. århundrede]]. Her bliver det brugt i betydningen ‘‘skarp smerte givet af alfer’‘, men det er også blevet brugt som betegnelse for pilespidser af [[flintesten]] fra [[stenalderen]]. De blev tillagt en rituel og helbredende betydning, og blev efter sigende brugt af [[heks]]e til skade folk og fæ.<ref>Hall, Alaric 2005: ''Getting Shot of Elves: Healing, Witchcraft and Fairies in the Scottish Witchcraft Trials'', [http://www.informaworld.com/smpp/title~content=t713701048~db=all Folklore] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090317085015/http://www.informaworld.com/smpp/title~content=t713701048~db=all |date=17. marts 2009 }}, 116 (2005), 19-36.</ref> En ’ugle’"ugle" i håret blev kaldt for ‘‘elf''elf-lock’‘lock'', da en sådan måtte resultatsammenfiltret af elveres misgerningeralvene,<ref>[http://dictionary.oed.com/cgi/entry/50073178 ‘‘Elf''Elf-lock’‘lock''], ''OED Online'' (Oxford University Press), 1989</ref> og pludselig lammelse blev nogen ganger kaldt ''elf-stroke''. Beskrives bl.a. i følgende uddrag fra en [[ode]] af [[William Collins (digter)|Willam Collins]] fra [[1750]]:

:''Or, stretched on earth, the heart-smit heifers lie.''<ref>Collins, Willam, 1775: ''[http://poetry.poetryx.com/poems/1850/ An Ode On The Popular Superstitions Of The Highlands Of Scotland, Considered As The Subject Of Poetry] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090107011835/http://poetry.poetryx.com/poems/1850/ |date= 7. januar 2009 }}''.</ref>

[[Fil:John Henry Fuseli - The Nightmare.JPG|thumb|''Mareridtet[[Mareridt]]et'', af [[Henry Fuseli]].]]

I den tyske folklore blev elvere, i lighed med den britiske, primært benyttet som forklaring på sygdomme og ulykker. De blev beskrevet som ondskabsfulde spøgefugle, der kastede sygdomme mod folk og fæ, og som gavegav dem onde drømme. Kun meget lidt materiale, alfer eller ''elben'' er blevet bevaret fra [[oldhøjtysk]] udover substantivformen ''alp'', flertal ''alpî'', ''elpî''. [[Middelhøjtysk]] har et hunkøns entalsform ''elbe'' og flertal ''elbe'', ''elber'',<ref>Marshall Jones Company (1930): ''Mythology of All Races Series, Volume 2 Eddic'', Great Britain: Marshall Jones Company, 1930, ss. 220.</ref> men ordet forekommer kun sjældent i tekster, og er hovedsageligt bevaret i adjektivet ''elbisch''. Hankønsformen ''alpAlp'' er blevet bevaret i moderne tysk som ''albtraumAlbtraum'' i betydningen ‘‘"[[mareridt]]’‘". Den arkaiske form ''alptraumAlptraum'' betyder ‘‘elver-tryk’‘; det tyder, at man antog, at mareridt var et resultat af at en elver sad på den sovendes bryst. Dette svarer i store træk den nordiske tro på [[mare]]n som red forbi og kunne give sovende onde drømme, og eventuelt døden under søvnen, deraf det danske ord mareridt, tilsvarende det svenske ''mardröm''. Fra Sydeuropa kendes de parallelle legneder om [[Incubusincubus (dæmon)|incubi]] og [[succubi]].{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}

Den gamle tyske form ''elbElb/alpAlp'' er i dag næsten fuldkomment blevet erstattet af den engelske form ''elf'', ''elfenElfen'' via tyske oversættelser fra 18. århundrede af [[William Shakespeare]]s ''[[En skærsommernatsdrøm]]''. [[Jacob Grimm]] anvendte i sin ''Deutsches Wörterbuch'' formenudtrykket ‘‘unhochdeutsch’’''unhochdeutsch'' om ordet ''Elf'', og beskrev det som låntet ‘‘tankeløst’’"tankeløst" [[låneord]] fra engelsk. [[J.R.R. Tolkien]] blev inspireret af Grimm og anbefalede i [[1967]], at man brugte dendet eksisterende tyske formord til oversættelsen til tysk af ''[[Ringenes herre]]'', hvilket skete i [[1972]].

Variationer af den tyske ''elp'' omfatter også mosefolket eller skovfolket.<ref>Thistelton-Dyer, T.F.: [http://www.gutenberg.org/files/10118/10118-8.txt ''The Folklore of Plants''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090326003746/http://www.gutenberg.org/files/10118/10118-8.txt |date=26. marts 2009 }}, 1889. Tilgængelig via Projekt Gutenberg.</ref> ''Weisse frauen'' (''[[Hvide frue]]'') er en anden mulig parallel. Jacob Grimm knyttede ikke disse væsener direkte til elverne, men andre forskere har set en mulig kobling mellem dem og de skinnende lysalfer fra nordisk mytologi.<ref>Grimm, Jacob (1835). ''Deutsche Mythologie'' (German Mythology); Fra engelske udgave ''Grimm's Teutonic Mythology'' (1888); Tilgængelig via Northvegr 2004-2007, kapitel 32, siderne [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_02.php 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930220811/http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_02.php |date=30. september 2007 }}, [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_03.php 3] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930210755/http://www.northvegr.org/lore/grimmst/032_03.php |date=30. september 2007 }}; Marshall Jones Company (1930): ''Mythology of All Races'' Series, Volume 2 ''Eddic'', Great Britain: Marshall Jones Company, 1930, s. 221-222.</ref>

I USA, Canada, Storbritannien og Irland er elvere (''elfs'') en vigtig del af folkloren omkring [[Julemanden]] (''Santa Claus''). ''Christmas elfs/elves'' fremstilles typisk som små grønklædte elvere med spidse ører, lange næser og spidse hatte. De fungerer som Julemandens hjælpere i hans værksted på [[Nordpolen]], hvor det [[legetøj]] fremstilles somtil børnenebørnenes skal have i julegavejulegaver. Disse væsener har mange træk til fælles med de nordiske [[dværg (mytologi)|dværge]].{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}} Julemandens elverhjælpere har også en stor rolle i flere eventyr, bøger og film, fx filmen ''[[Elf (film)|''Elf'']]'' fra [[2003]].

Forestillingerne om den lille men arbejdsomme ''Christmas elf'' har haft stor indflydelse på opfattelse af elvere i populærkulturen, og er parallelt med Tolkiens elverfolk, de mest udbredte elvertyper i moderne anglo-amerikansk kultur.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}} Elvere af denne type er flere gange blevet brugt i [[markedsføring]]søjemed, fx af fødevareproducenten [[Kellogg Company|Kellogg's]], der har brugt elverne Snap, Crackle og Pop (på dansk:"Piff! Paff! Puff!") som maskotter for ''Rice Krispies''.

[[Fil:Johann Heinrich Füssli 058.jpg|thumb|''Prins Arthur og Elverdronningen'' af [[Johann Heinrich Füssli]]]]

Påvirkningen fra [[skønlitteratur]]en har haft stor betydning for distanceringen af elverne fra deres mytologiske ophav. I det [[engelske renæssance|Elizabethanske]] England opfattede [[William Shakespeare]] elvere som småfolk, og han betragtede øjensynlig elvere og feer som samme gruppe af væsener. I skuespillet ''Henrik IV'', del 1, akt II, scene iv, lader han Falstaff kalde på Prins Henrik, ’’you''you starveling, you elfskin!’’'', og i hans ''[[En skærsommernatsdrøm]]'' lader han elverne være næsten lige små som insekter. På den anden side gør [[Edmund Spenser]] elverne lige store som mennesker i ''[[The Faerie Queene]]''.

I Danmark og [[Sverige]] blev elverforestillingerne påvirket af britiske idéer. På dansk er ordene alf og elver blevet adskilte, og alfer (dansk) og älvor (svensk) bliver i mange tilfælde brugt synonymt med [[fe (eventyr)|fe]] (engelsk: fairiy). Et eksempel er eventyret ''Alfen og rosen'' af [[H. C. Andersen]], her bliver alfen beskrevet som så lille, at han kan have en rosenblomst som hjem, og har vinger som når fra skuldrene og til bennebenene. H.C. Andersen var dog udmærket bekendt med de traditionelle danske forestillinger om elverfolk. I ''Alferne paa Heden'', som findes i tredje kapitel af rejsebogen ''Skyggebilleder'' ([[1831]]), fremstilles alferne mere i retning af folklorens elverfolk. Han beskriver dem som smukke kvindelige væsner, med hul ryg, der lever i bakker og kampesten, og som kunne danse en mand til døde.

[[Fantasy]]genren i [[20. århundrede]] er primært groet ud af 19. århundredes [[Romantikken|romantik]], hvor filologer som [[Andrew Lang]] og [[brødrene Grimm]] indsamlede [[folkeeventyr]], som de frit genfortalte og udgave i populære værker. Et af de første moderne fantasyværker var ''[[The King of Elfland's Daughter]]'' fra af [[Lord Dunsany]]. Den mest indflydelserige forfatter indenfor genren var imidlertid [[J. R. R. Tolkien]].

Tolkien udgav i [[1937]] ''[[Hobbitten]]'', men her spiller elverne kun en mindre rolle. To år senere holdt han en forelæsning kaldet ''[[OnOm Fairy-Storieseventyrhistorier]]'', hvor han introducerede begrebet "Fantasy". Han betegnede det som en: "higher form of Art, indeed the most nearly pure form, and so (when achieved) the most potent".{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}} I Tolkiens senere værker kom elverne til at spille en langt mere central rolle i fortællingerne.

I Tolkiens [[Arda (Tolkien)|verden]] beskrives elverne som menneskelignende ædle væsener. Selv når de bliver stillet et direkte spørgsmål, giver de gerne et svar lige så mystisk som elveren selv. En elver bekymrer sig ikke om det verdslige, men lever og ånder for naturen. Over alt andet elsker de at tage hånd om deres egne børn, for selvom de lever længe, får de kun få børn. Sang, musik og fest er essentielt for dem. De er aldrig syge og behøver kun lidt søvn, i stedet slapper de af gennem samtaler og sang. Den elver som ikke bliver udsat for sorg eller vold, lever et evigt liv. En elver kan kendes på sit ansigt, der er både ungt og viser livserfaring, deres melodiske stemme, spidse ører og deres evne til at bevæge sig lydløst. Elvere har også fremragende syn og hørelse, samt en uforklarlig dragning til havet, ofte uden nogensinde at have set det.

* [[CalaquendiVanyar]] er højelverne i [[J. R. R. Tolkien]]s ''[[Ringenes Herre]]''.

* [[BloodHigh Elf (Warcraft)|Højelvere]] er en race i [[Warcraft]]-universet.

* I [[the Elder Scrolls|Elder Scrolls]]-universet er højelvere – eller [[Altmer]] – gyldne elvere from Summerset Isles, kendt for deres stolthed, arrogance og stærke magi.

{{Commonskat|ElfElves|Elver}}

* [http://littlepeople.net/little_people.html littlepeople.net: A Guide to Little People] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040806174335/http://www.littlepeople.net/little_people.html |date= 6. august 2004 }}

* [http://www.dagligliv.dk/wm142295 Forbyttede ellebørn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928081025/http://www.dagligliv.dk/wm142295 |date=28. september 2007 }} Læs om overnaturlige forklaringer på Dansk Folkemindesamlings site om dagliglivets kultur