Elverfolk: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
m rettet link |
Flertydige WL: Kløvedal → Kløvedal (Ringenes Herre), gnom → Elementarånder, Incubus → incubus (dæmon) //flere flertydige jeg ikke kan gennemskue |
||
Linje 22:
Elvere kunne blive set dansende på gravhøje om natten og i tågen om morgenen. De efterlod en form for ringe, der hvor de havde danset deres runddanse. De bliver kaldt ''elverringe'' eller ''[[heksering]]e'', og er i virkeligheden en [[svamp]]s frugtlegemer. Det var en udbredt forestilling at det medførte [[kønssygdom]]me, hvis man urinerede i en sådan ring.<ref name="Eventyrleksikon ">Høgh, Carsten: ''Eventyrleksikon'', København 2002. Side 86.</ref> I det svenske eventyr ''Hyrdedrengen'' <ref>''Hylteen-Cavallius & Stephens'', 1844, AT 515</ref> opstår en elverring i græsset efter elvernes dans. Eventyret ender med at elverkongen hjælper den hyrdedreng der opdagede elverne, med at frelse prinsessen. [[H. C. Andersen]] fortæller i ''Elverhøi'' ([[1845]]) om elverfolkets og andre naturånders fest i Elverhøj en sommernat.<ref name="Eventyrleksikon "/><ref>[[Elverhøj]] er også titlen på et skuespil af [[Johan Ludvig Heiberg]] med musik af [[Friedrich Kuhlau]] fra 1828</ref>
Hvis et menneske så på elvernes dans, ville han opdage at selv om der tilsyneladende kun var passeret et par timer, kunne der være gået mange år i den virkelige verden. Dette tidsfænomen er genfortalt i Tolkiens ''[[Ringenes herre]]'', da det fremgår at tiden tilsyneladende står stille, mens hovedpersonerne opholder sig i elverrigerne [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]] og [[Lothlórien]]. Denne forestilling har en fjern parallel i den irske [[Aos Sí|sídhe]]. I den norske [[folkevise]] ''[[Olav Liljekrans]]'' fra [[senmiddelalderen]] (som [[Henrik Ibsen]] brugte som forlæg for stykket ''[[Olaf Liljekrans]]'') inviterer elverdronningen ham til en dans, men han afslår da han ved hvad der vil ske dersom han begynder at danse. Og desuden er han på vej hjem til sit eget bryllup. Dronningen tilbyder ham gaver, men han afslår igen. Hun truer med at tage ham af dage, men han rider af sted og dør derefter af den sygdom, som hun har forbandet ham med. Hans unge brud dør af hjertesorg.<ref>Keightley, Thomas (1870): [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/ ''The Fairy Mythology'']. Her findes to versioner oversat til engelsk: [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm018.htm ''Sir Olof in Elve-Dance''] og [http://www.sacred-texts.com/neu/celt/tfm/tfm019.htm ''The Elf-Woman and Sir Olof''].</ref>
[[Fil:Alfkors.svg|100px|thumb|left|"Elverkors" blev anset som beskyttende mod ondskabsfulde elver.<ref name="alvkors"/>]]
Linje 38:
I den britiske folklore fra [[tidlig moderne tid]] bliver elvere normalt portrætteret som små, flygtige folk, ofte usynlige, og med en ondskabsfuld personlighed. De var imidlertid ikke onde i sig selv, men kunne irritere mennesker. I den britiske tradition har elverne store ligheder med feer, som oprindeligt stammer fra [[fransk folklore|fransk]] eller [[gælisk folklore]]. ''Elfs'' optræder i både engelske og skotske [[ballade (musik)|ballader]] og folkeeventyr. Disse historier indeholder ofte en rejse til [[Elphame]] eller Elfland (bygger på ''Álfheim'' fra den nordiske kosmologi). Det er et eventyrligt rige, der i nogle tilfælde også er et skræmmende og uvelkomment sted. Elveren bliver i nogle tilfælde fremstillet i et positivt lys, men er i mange tilfælde en skummel figur, der kan være ude på mord eller voldtægt. I det fleste ballader er elveren af hankøn, og dronningen af ''Elfland'' er næsten den eneste kvindelige ''elf'', som omtales.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}
Med tiden har ordet ''elf'' på engelsk, ligesom det litterære begreb ''fairy'', udviklet sig til at blive en generel betegnelse for forskellige naturånder, bl.a. [[Puck]], [[
Ofte er det forestillingen om elvernes rolle som skadevoldere, der har overlevet. ‘‘Elverskud’‘ (engelsk ''Elf-shot'', ''elf-bolt'' eller ''elf-arrow'') er fx en betegnelse, der stammer fra Skotland og det nordlige England. Det ældst kendte tilfælde findes i manuskript fra slutningen af [[16. århundrede]]. Her bliver det brugt i betydningen ‘‘skarp smerte givet af alfer’‘, men det er også blevet brugt som betegnelse for pilespidser af [[flintesten]] fra [[stenalderen]]. De blev tillagt en rituel og helbredende betydning, og blev efter sigende brugt af [[heks]]e til skade folk og fæ.<ref>Hall, Alaric 2005: ''Getting Shot of Elves: Healing, Witchcraft and Fairies in the Scottish Witchcraft Trials'', [http://www.informaworld.com/smpp/title~content=t713701048~db=all Folklore], 116 (2005), 19-36.</ref> En ’ugle’ i håret blev kaldt for ‘‘elf-lock’‘, da en sådan måtte resultat af elveres misgerninger,<ref>[http://dictionary.oed.com/cgi/entry/50073178 ‘‘Elf-lock’‘], ''OED Online'' (Oxford University Press), 1989</ref> og pludselig lammelse blev nogen ganger kaldt ''elf-stroke''. Beskrives bl.a. i følgende uddrag fra en [[ode]] af [[William Collins (digter)|Willam Collins]] fra [[1750]]:
Linje 49:
== Tysk folklore ==
[[Fil:John Henry Fuseli - The Nightmare.JPG|thumb|''Mareridtet'', af [[Henry Fuseli]]]]
I den tyske folklore blev elvere, i lighed med den britiske, primært benyttet som forklaring på sygdomme og ulykker. De blev beskrevet som ondskabsfulde spøgefugle, der kastede sygdomme mod folk og fæ, og som gave dem onde drømme. Kun meget lidt materiale, alfer eller ''elben'' er blevet bevaret fra [[oldhøjtysk]] udover substantivformen ''alp'', flertal ''alpî'', ''elpî''. [[Middelhøjtysk]] har et hunkøns entalsform ''elbe'' og flertal ''elbe'', ''elber'',<ref>Marshall Jones Company (1930): ''Mythology of All Races Series, Volume 2 Eddic'', Great Britain: Marshall Jones Company, 1930, ss. 220.</ref> men ordet forekommer kun sjældent i tekster, og er hovedsageligt bevaret i adjektivet ''elbisch''. Hankønsformen ''alp'' er blevet bevaret i moderne tysk som ''albtraum'' i betydningen ‘‘[[mareridt]]’‘. Den arkaiske form ''alptraum'' betyder ‘‘elver-tryk’‘; det tyder, at man antog, at mareridt var et resultat af at en elver sad på den sovendes bryst. Dette svarer i store træk den nordiske tro på [[mare]]n som red forbi og kunne give sovende onde drømme, og eventuelt døden under søvnen, deraf det danske ord mareridt, tilsvarende det svenske ''mardröm''. Fra Sydeuropa kendes de parallelle legneder om [[
Den gamle tyske form ''elb/alp'' er i dag næsten fuldkomment blevet erstattet af den engelske form ''elf'', ''elfen'' via tyske oversættelser fra 18. århundrede af [[William Shakespeare]]s ''[[En skærsommernatsdrøm]]''. [[Jacob Grimm]] anvendte i sin ''Deutsches Wörterbuch'' formen ‘‘unhochdeutsch’’ om ordet Elf, og beskrev det som lånt ‘‘tankeløst’’ fra engelsk. [[J.R.R. Tolkien]] blev inspireret af Grimm og anbefalede i [[1967]] at man brugte den eksisterende tyske form til oversættelsen til tysk af ''Ringenes herre'', hvilket skete i [[1972]].
| |||