Frankere: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat skabelon |
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https:; kosmetiske ændringer |
||
(10 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 3:
| {{Frankrigs historie}}
|}
'''Frankerne''' dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning. Betegnelsen dækker sandsynligvis over et stammeforbund af flere [[germansk]]e folk
Deres rige undergik mange og gentagne delinger, for deres sønner arvede ejendom i lige store dele. Da de betragtede riget som kongens privatejendom, er det til tider meget besværligt at fastsætte præcise datoer, herskerlister og fysiske grænser for
Et særkende for frankernes [[religion]] var dyrkelsen af en række åndevæsener efter [[kelterne|keltisk]] mønster. Dyrkelsen af [[Odin]] stammer vist fra kelterne, og den skal have haft sit hovedsæde hos frankerne
''[[Saliske lov|Lex Salica]]'', de saliske frankeres lovbog, er en af Europas ældste eksempler på germansk ret. Den er optegnet i [[400-tallet]], og de medfølgende frankiske retsgloser er vigtige ved ordenes ældgamle former. En rig heltedigtning udvikledes hos frankerne i [[Gallien]]. Derfra stammer [[sagn]]et om [[Hugdietrich]], som overvinder den nordiske [[viking]] [[Hygelak]], der kendes fra [[Beovulf-kvadet]]. Også sagnet om [[Nibelungerne]] har modtaget stærke tilskud fra frankerne.
Frankerne adskilte sig fra andre [[germaner]]e på to vigtige måder.
# De slap aldrig kontakten med deres oprindelige hjemsted, men udbredte sig over et større og større område.
# De blev [[katolik]]ker i modsætning til de fleste andre germanske stammer, der bekendte sig til den [[arianisme|arianske]] retning af [[kristendom]]men. I [[Rom]] omtalte den [[
[[Fil:Charlemagne.jpg|
== Kildematerialet ==
Den tidligste, frankiske historie er uklart belyst.
* [[Ammianus Marcellinus|Ammianus]] og [[Sidonius Apollinaris]] er et par tidlige, romerske kilder.
* [[Gregor af Tours]] skrev ''Historia Francorum'', (''Frankernes historie''), der går til [[594]]. Den er hovedkilden til forståelse af frankernes historie. Han citerer fra nu tabte kilder som [[Sulpicius Alexander]] og [[Frigeridus]], og værket nyder gavn af Gregors nære forbindelse til flere af frankernes ledere.
* [[Fredegarkrøniken]] er skrevet i [[Burgund]] af flere ukendte forfattere. Den er blevet til i tidsrummet mellem ca. [[650]] og [[768]]. Navnet "Fredegar" er tilføjet i det [[16. århundrede]].
== Historisk forløb ==
Frankerne havde ved begyndelsen af vores tidsregning et område på begge sider af [[Rhinen]], og de stammer
I året [[250]] benyttede en gruppe frankere sig af
Fra ca. [[200]] e.Kr. havde nogle små, vestgermanske stammer langs den romerske rhingrænse sluttet sig sammen til et større stammeforbund, som kaldte sig "frankerne" (= de frie). De folkeslag, som dannede frankernes forbund, bestod sandsynligvis af følgende, germanske stammer:
Linje 46:
* senere også [[Chatterne]] (hesserne)
De havde det til fælles
Ved begyndelsen af det [[5. århundrede]] lå centrum i frankernes område endnu omkring Köln. Ifølge langt senere og ret upålidelige kilder gik en del af dem i året [[420]] over Rhinen og drog mod vest under ledelse af hertug [[Faramund]] og hans tilhængere. På den måde forklares den deling af frankerne
De arkæologiske fund viser
=== Grundlæggelsen af
I perioden [[355]]–[[358]] måtte den senere kejser [[Julian]] atter nedkæmpe frankerne, som havde genvundet kontrollen med sejladsen på Rhinen. Rom gav dem derefter en stor del af [[Gallia Belgica]], og fra den tid blev de ''forbundsfæller'' for
Se dette på et eksternt [http://www.roman-emperors.org/nouest4.htm kort] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051028140552/http://www.roman-emperors.org/nouest4.htm |date=28. oktober 2005 }}.
Fra deres kerneområde erobrede frankerne
I [[496]] knuste frankernes konge, [[Chlodovech 1.]], [[allemanner]]nes rige og udstrakte
Opdelingen af frankerne lagde grunden til delrigerne [[Neustrien]] og [[Austrasien]], og endnu senere (efter [[Traktaten i Verdun]] [[843]]) til rigets deling i staterne [[Frankrig]] og [[Tyskland]]. I begyndelsen af det [[9. århundrede]] var opdelingen af frankerne ophørt med at have praktisk betydning, og kun ved visse
=== Merovingerne ===
{{Uddybende|Merovinger}}
Salfrankerne var blandt de germanere
I det 5. århundrede var deres konge blevet [[prokonsul]] i [[Gallien]], dvs. at han havde skaffet sig romerske magtbeføjelser med tilladelse til at kalde sig ''general''. Frankerne var derefter solidt etableret i [[Neustrien]], hvor deres militære funktioner gjorde dem til en vigtig magtfaktor i en urolig tid. Den unge [[Klodevig 1.|Chlodovech 1.]] (latiniseret germansk: ''Hlodowecus'', som senere blev til fornavnene Ludovic eller Ludwig i Tyskland og Louis i Frankrig) blev deres konge i [[Tournai]] omkring [[481]]. Han fik dog brug for andet og mere end den guddommelighed
Det var muligvis under et vigtigt slag mod [[alemannerne]], slaget ved [[Tolbiac]], at han lovede at omvende sig til katolicismen, hvis han sejrede. Han holdt ord og blev døbt i [[496]] eller [[498]] i [[Reims]] sammen med 3.000 krigere. Derefter begyndte han at indføre den kristne tro hos sit folk, der ellers stort set havde fastholdt deres germanske tro. Det skulle blive et vendepunkt i Europas historie
Efter en serie sejre over rivaliserende, barbariske folkeslag, først og fremmest [[burgunderne]], fremstod Chlodovech som én af de stærkeste germanske ledere
Det lykkedes ham på den måde at opnå den gallo-romanske elites støtte og at grundlægge et længelevende dynasti, opkaldt efter dets germanske forfader: [[merovinger]]ne. Med base i [[Neustrien]] regerede merovingerne over Gallien indtil det [[8. århundrede]]. De mest kendte blandt deres herskere var: [[Dagobert 1.]] og dronning [[Brunhilde (dronning)|Brunhilde]]. (Hverken dette eller det følgende dynasti havde noget at gøre med ''Frankrig'', men med ''[[Frankerriget]]''). De germanske konger regerede ikke et landområde, men en mængde undersåtter.
Linje 77:
=== Karolingerne ===
{{Uddybende|Karolinger}}
Efter slutningen af det [[7. århundrede]], da de politiske forhold var bestemt af blodige krige mellem frankerne i Neustrien (vest) og Austrasien (øst), blev de sidste merovinger henvist til en rolle som kransekagefigurer. Den reelle magt lå i hænderne på aristokratiet. Den romerske kultur gik efterhånden i opløsning, for en økonomisk krise uden fortilfælde havde bragt hele det antikke vesten ud af balance: det skyldtes hovedsagelig
Karolingernes magtovertagelse markerede den reelle begyndelse på [[
=== Skabelsen af Frankrig og Tyskland ===
Linje 92:
* salierne mellem Rhinen og [[Somme]]
* [[ripuarier]]ne omkring [[Köln]]
* [[hesser]]ne i
* [[moselfrankerne]]
* [[østfrankerne]] i [[Main-området]]
== Militær organisation ==
Frankerne brugte [[langsværd]], korte [[sværd]], [[hellebard]]er (lanser med en hage, som kunne hægtes i modstanderens skjold) og [[stridsøkse]]r. Disse våben, som var teknologisk højt udviklede, blev brugt af frankerne med en betydelig kamperfaring, der var opøvet under uafbrudt pres fra deres germanske, keltiske og romerske naboer. Tilsammen betød det, at det blev dem, der udfyldte [[magttomrum]]met efter
== Se også ==
Linje 104:
* [[Frankerriget]]
* [[Frankisk (sprog)|Frankisk]]
* [[Frankiske generaler i
* [[Frankiske konger]]
* [[Frankrigs historie]]
* [[Franske konger]]
* [[Germanske folk]]
* [[Helgener af frankiske fyrstefamilier]]
* [[Henrik Fuglefænger]]
Linje 127:
== Litteratur ==
* Patrick J. Geary:
== Eksterne henvisninger ==
* {{Dead link|date=januar 2021 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}
* [
* [http://www.historisches-franken.de/herkunft/ Herkunft der Franken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160316181635/http://historisches-franken.de/herkunft/ |date=16. marts 2016 }} (tysk)
{{Germanien|state=collapsed}}
Linje 141:
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:
|