Heideggerske begreber: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Malte (diskussion | bidrag) En spæd start! |
Linkforslagsfunktion: 3 links tilføjet. Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering Opgave for nybegyndere Forslag: tilføj henvisninger |
||
| (31 mellemliggende versioner af 21 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
{{TOC right}}
Den tyske tænker [[Martin Heidegger]] er kendt for sit lange forsøg på at stille spørgsmålet om, og begribe meningen med [[væren]]. For at overhovedet kunne opstille problemet korrekt mente Heidegger, at det var nødvendigt at sætte parentes omkring filosofiens traditionelle fagtermer, hvorfor han i løbet af d. [[20. århundrede]] indførte en række [[neologisme]]r og tilpasset [[ordforråd]], der ofte sammenførte [[idiomatisk]]e ord og fraser fra det tyske sprog.
== Begreber ==
=== Aletheia ===
([[Oldgræsk]]: ''ἀλήθεια'')
''Aletheia'' (ἀλήθεια) er et oldgræsk ord for "u-lukkethed", "u-dækkethed", afsløring eller "[[sandhed]]". Ordet konnoterer også oprigtighed, såvel som faktualitet og realitet.
=== Apofantisk ===
(tysk: ''Apophantisch'')
=== Begivenhed ===
(tysk: ''Ereignis'')
=== Bevendthed ===
{{tomt afsnit|Bevendthed=I og med at noget vedhåndenværende er henvist til noget bestemt , er det blevet tildelt sin bevendthed ved dette bestemte, som det er henvist til at fungere som.}}
=== Brugstøj ===
Linje 23 ⟶ 29:
=== Destruktion ===
(Tysk: ''Destruktion'')
=== Eksistens ===
Linje 44 ⟶ 48:
Dette begreb skal formidle det, der er ''ved'' hånden (nær på og fortroligt) og ''til'' hånden (håndterligt).
=== Fænomen ===
Heidegger kalder "det, der viser sig" for [[fænomen]]: "det i-sig-selv-visende, det åbenbare" ([[Væren og tid|VT]], s. 48).
; Tekststykker
<small>
<span style="text-decoration:underline">1927</span> • [[Væren og tid|VT]], §7A. Afsnittet om ontologiens fænomenologiske metode i ''Væren og tid'' (§7) begynder med første del, begrebet ''fænomen'' (§7A), dernæst den anden halvdel, ''logos'' (§7B), og til slut det sammensatte ord, ''fænomenologi'' (§7C).
</small>
=== Gelassenheit ===
{{tomt afsnit}}
=== Hjemfaldelse ===
(Tysk: ''Verfallen'')
Idet et subjekt interagerer med fænomener i verden, "fortaber" det sig i verden. Snak, nysgerrighed og tvetydighed er måder subjektet forholder sig i verdenen, og hjemfaldsen repræsenterer dette forhold.
Oversættes til tider som ''forfaldelse'', men indeholder derved uønskede bibetydninger (huse der "forfalder", lånet "forfalder").
Linje 54 ⟶ 69:
=== I-verden-væren ===
(Tysk: ''In-der-welt-sein'')
En værensforfatning som bliver udført ved at have en tilstedeværelse i verden.
=== Kastethed ===
(Tysk: ''Geworfenheit'')
Kastethed beskriver og understreger i vi fra vores fødsel er kastet ind i forhold, omstændigheder og en verden vi ikke selv har valgt. Vores familie, land, køn osv. er eksempler på forhold vi er kastet ind i, uden at have indflydelse.
Kastetheden er omvendt også grundlaget for vores frihed, hvad vi vælger at gøre ud fra dét vi er kastet ind i.
=== Ligeoprindelig ===
Linje 68 ⟶ 88:
=== Man'et ===
(Tysk: ''das Man'')
Man'et skal forstås som det kollektive væsen, som individet refererer til i begrundelsen af ens hverdagshandlinger (for eksempel artikuleret som: "jeg ordner min forhave, besøger mine forældre på plejehjem, og stemmer til folketingsvalget - det er bare noget, ''man'' gør"). Et selv, der defineres ud fra hvad individet anser for det man bør gøre, er et uautentisk selv, idet en reference til noget eksternt og uspecificérbart udelukker ''muligheder'' og derfor muligheden for at tage ''beslutninger'', der udgør et individs udfoldende skæbne.
=== Mulighed ===
Linje 73 ⟶ 95:
=== Nærværelse ===
(Tysk: ''Anwesenheit''; oldgræsk: ''
I ''Væren og tid'' indfører Heidegger begrebet ''nærværelse'' således:
{{quote|... den ligefremme opfatten af noget forhåndenværende i dets rene forhåndenhed, som allerede Parmenides havde valgt som ledetråd for værensudlægningen [...] har den temporale struktur af en ren "gøren indeværende" og bliver forstået som det egentligt værende, opnår dermed sin udlægning med hensyn til: nu-tid, det indeværende, dvs. bliver begrebet som nærværelse,
=== Omhu ===
Linje 103 ⟶ 125:
(Tysk: ''Ontologisch'')
===
(
Med dette udtryk henviser Heidegger til det ''a prioriske'', dvs. det, der i en given sammenhæng, går forud. Danske variationer over "på forhånd allerede" kan lyde: "altid allerede" og "stedse allerede".
=== Samværen ===
(
=== Stillads ===
(tysk: ''Gestell'')
Med begrebet stillads har Heidegger præsenteret en samlebetegnelse for den måde hvorpå enheder frembringes under teknikken. Begrebet stillads kan klargøres ved begrebet "bestand" (Samme på tysk), som karakteriserer den måde hvorpå alt er i teknikkens verden. Bestand kan kort forklares som at være opmagasineret/oplagret til senere brug. F.eks som vinden bliver oplagret til energi i den moderne vindmølle. Vi kan altså sige, at vinden bliver bestand i den moderne vindmølle, at vinden produceres af noget(vindmøllen) til noget, hvilket som helst, andet (energi). Gestell får mennesket til at bestille ting som bestand, gestell er den måde hvorpå det virkelige afdækker sig som (vi kan også sige 'bliver forstået som') bestand (Tysk:"die Weise, nach der sich das Wirkliche als Bestand entbirgt") (GA 7,24).
I Spørgsmålet om teknikken skriver Heidegger: "Still-ads hedder det forsamlende i den stillen, som stiller menneskene, dvs. udfordrer dem til at afdække det virkelige på bestillingens måde som bestand. Still-ads hedder den afdækningsmåde, som hersker i den moderne tekniks væsen og ikke selv er noget teknisk.” (SOT:49-50). I gestell afdækker (forstår) menneskene naturen som naturressourcer, naturen bestilles som bestand, og dasein som human resource (Menschenmaterial). Mennesket er endvidere placeret i den særlige position, at det, modsat andre levende væsener, kan forstå sig selv som bestand og dermed nægte sig sin egen i-verden-væren.
I oversætterens bemærkninger til ''Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter ''står der, at den "den (af Heidegger tilsigtede) akavethed, der er forbundet med at anvende ''Gestell ''som filosofisk term" er forsøgt bevaret i den danske tekst.
Det danske ord 'stillads' oprinder fra en flamsk sammenstilling af det germanske "stellen" med den franske endelse "-age", ''stellage''. Ligesom det tyske præfix 'ge-' (jf. gestell, gemüt, gebirg) kan '-age' markere det forsamlende, der forbinder en række beslægtede anvendelser af ordet.
=== Tildragelse ===
(
Efterlades nu og da uoversat, fx i "Identitetssætningen" (se ''Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter'', Gyldendal) når Heidegger diskuterer etymologien og de filosofiske implikationer af ''Ereignis'', som netop tysk ord.
=== Tilskikkelsen ===
(tysk: ''Das Geschick'')
Et gennemgående tema hos Heidegger er sammenhængen mellem ''schicken ''(at sende), ''Geschick ''(tilskikkelse, skæbne) og ''Geschichte ''(historie). Fra oversætterens bemærkninger til ''Spørgsmål om teknikken og andre skrifter'' kan vi læse: "Forbindelsen mellem disse begreber via roden 'schick' (sende, skikke) er umulig at gengive i fuldt omfang på dansk. En vigtig aflægger af dette etymologiske kompleks er det skel, Heidegger konsekvent igennem hele forfatterskabet fastholder mellem ''geschichtlich ''og ''historisch'' – i oversættelsen gengivet som 'egentligt historisk' / 'historisk', hhv. 'kronologisk-historisk'." (s. 118)
=== Tilstedeværen ===
(
I ''Væren og tid'' (§4, 31f.) definerer Heidegger tilstedeværen således:
Linje 129 ⟶ 168:
De gange, Heidegger citerer den gængse tyske brug af ordet (hos [[Immanuel Kant]] eller i øvrigt), oversættes det med ''tilstedeværelse''.
=== Uhjemlighed ===
(Tysk: ''Unheimlich'')
Forstås almindeligvis i betydningen "uhyggelig", men må oversættes direkte, da Heidegger redegør for at det er den bogstavelige betydning af u-''hjemlig''-hed, der er væsentlig.
=== Udskillelsens afgørelse ===
(tysk: ''Austrag'')
Betyder egentlig blot 'afgørelse', men Heidegger bruger ordet i mere udfoldede neologismer som fx "die Auseinandergetragenen" (muligvis, på dansk: af-hinanden-gørelser). I oversætterens bemærkninger til ''Spørgsmålet om teknikken ''(Gyldendal), siger de: "Da der ikke findes en direkte etymologisk parallel på dansk, som kan indløse disse medbetydninger, har det derfor været nødvendgit at udvise en vis opfindsomhed". Derfor altså 'udskillelse', 'udskillelsens afgørelse', 'afgørelse' og 'udskillende afgørelse'.
Omtales i "Metafysikkens onto-teo-logiske forfatning" (se ''Spørgsmålet om teknikken'', Gyldendal).
=== Verdenslighed ===
Linje 140 ⟶ 191:
=== Væren hen imod døden ===
(Tysk: ''Sein zum Tode'' og ''Sein zum Ende'')
Oversættes både som 'væren hen imod døden' og 'væren hen imod enden'. Det vedrører menneskets grundbetingelse af at være et døende væsen, et væsen med begrænsninger. En forståelse af dette er vejen mod et autentisk selv, idet ingen forståelse af livet eksisterer uden forståelse af døden.
=== Væsen ===
(tysk: ''Wesen'')
Verbet ''wesen'', oversætter visse steder som "at drive sit væsen" (se fx ''Spørgsmålet om teknikken'', Gyldendal).
=== Åbnethed ===
Linje 145 ⟶ 203:
== Henvisninger ==
Alle henvisninger til den danske oversættelse af ''[[Væren og tid]]'' er udgaven fra 2007 ved Christian Rud Skovgaard på forlaget Klim. {{ISBN
{{Reflist}}
[[Kategori:
[[Kategori:Fænomenologi]]
| |||