Nordfrisland: Forskelle mellem versioner

'''Nordfrisland''' (på [[Tysk (sprog){{lang-de|tysk]] ''Nordfriesland'' og på}}, [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]]: ''Nordfraschlönj'' eller ''Nordfriislon'') er et kultur-geografisk område ved [[Sydslesvig]]s vestkyst i det nordlige [[Tyskland]]. Området strækker sig fra [[Ejderen]] i syd til [[Vidåen]] i nord. I Nordfrisland findes både et frisisk og dansk mindretal.

Siden 1970 er området administrativt samlet i [[Kreis Nordfriesland]], som også omfatter dele af den [[Slesvigsk Gest|slesvigske gest]]. Kun den nordfrisiske ø [[Helgoland]] indgik ikke i den nyoprettede kreds.

Sild, Før og Amrum er overvejende gestøer, mens Pelvorm og Nordstrand er typiske marskøer. Marsken er den dominerende landskabstyplandskabstype i Nordfrisland. Det dybtliggendelavtliggende marskland er et kolossaltmeget frugtbart land, men også permanent i fare for at blive oversvømmet. Af denne grund er store dele af marsken sikret med [[dige]]r. Disse inddæmmede områder kaldes for [[kog]]e. Befolkningen på de uinddigede halliger bor på opkastede [[Værft (ø)|varfter]], så husene ikke oversvømmes ved stormfloder.

[[Fil:UdlandeRungholt.png|thumb|UdlandeUtlande/Nordfrisland og tilstødenetilstødende gest-herreder før 1362]]

[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til området. I 700- og 800-tallet må de have bosat sig på gest-øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]] og på højereliggende terræn på [[Ejdersted]]. Marskområderne i resten af Nordfrisland blev taget i besiddelse i 1000- og 1100-tallet. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Friserne blev dermed naboer til [[jyderne]], som var bosiddende på gesten samt nord for Vidåen og til [[Saksere|sakserne/nordtyskerne]], som var bosiddende syd for Ejderen i [[Ditmarsken]] samt på [[TrenenStabelholm]].

Ud fra [[Arkæologi|arkæologiskearkæologi]]ske fund på gestøerne kunne anslås, at også [[Nordboerne|nordboer]] var bosat på øerne. De tilsandede stenkredse i [[Skalnasdal|Skalnasdalen]]en på Amrum udviste påfaldende overensstemmelser med dem på [[Lindholm Høje]]. Selvom de senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange spor i såvel sted- og personnavne samt i ordforråd <ref>[{{Cite web |url=http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf |title=Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992] |access-date=14. september 2010 |archive-date= 9. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070609160706/http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf |url-status=dead }}</ref>.

Digebygning, opdyrkning, [[hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Men blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større [[stormflod]]er. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og i [[1634]] blev øen [[Strand (ø)|Strand]] delt op i flere øer. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] tog de danske konger og de [[gottorpGottorp Slot|gottorpske]]ske hertuger initiativet til store inddigninger. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]]. Dermed opstod det karakteristiske, nordfrisiske [[kog]]-landskab.

[[Dige]]rne på fastlandet har i dag en samlet længde af ca. 132 km. Dertil kommer de mange ødiger og de mange ældre diger, som i tidens løb er kommet til at ligge bag de forreste nye diger. Siden 1973 regulerer [[Ejderdæmningen]] vandstanden i Ejderen og besyktterbeskytter dermed også det indre land mod stormfloder.

Nordfrisland som en samlet administrativ enhed er et relativt nyt begreb. I middelalderen kaldtes de nordfrisiske herreder for [[UdlandeUtlande]] og begrebet Frisland betegnede et ikke nærmere afgrænsede område uden politisk eller kulturelt centrum. Gennem historien har indbyggerne her især identificeret sig med deres [[herred]]er eller [[ø]]er og ikke med et overordnet statsvæsen. På den måde bevarede de en vis traditionel selvstændighed som frisere. De politiske forhold har i århundreder været styret udefra, først fra [[Gottorp Slot|Gottorp]] og [[København]], i dag fra [[Kiel]], [[Berlin]] og [[Bruxelles]].

I løbet af det 19. århundrede opstod der mange steder i Europa nationale bevægelser. I [[Sønderjylland]] (≈Nord- og Sydslesvig) førte det til det første nationale opgør mellem dansk og tysk, som nordfriserne heller ikke helt kunne holde sig udenfor. [[Christian Feddersen]], der havde været præst i Nørre Haksted og som havde læst både [[Herder]] og [[Grundtvig]], opfordrede i 1842 i skriftet ''Fem ord til nordfriserne'' nordfriserne til at slutte sig sammen for at vise, at de tilhører et frisisk folk, og i 1848 krævede [[Harro Harring]] i Bredsted en nordfrisisk republik i en pan-skandinavisk stat. En stor del af nordfriserne forblev dog tysksindede.

I 1902 stiftede tyskorienterede frisere ''[[Nordfriesischer Verein]]''. I 1923 fulgte danskorienterede og nationale frisere med ''Frisisk-Slesvigsk Forening'', som nu kendes under ''[[Friisk Foriining]]''. I 1948 stiftedes (det senere nedlagte) ''[[Dansk-Frisisk Selskab]]'' i København. Etableringen af ''[[Nordfriisk Instituut|Nordfrisisk Institut]]'' i Bredsted i 1964 førte efterhånden til større samarbejde blandt nordfriserne.

I Nordfrisland tales både [[Tysk (sprog)|tysk]] (herunder nedertysk), [[Dansk (sprog)|dansk]] (herunder sønderjysk) og [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]] i flere dialekter. Mens gesten var dansksproget, var det nordfrisiske marskland og øerne tradionelttraditionelt frisisksproget. De nordfrisiske kerneområder ligger i dag i [[Bøking Herred]], på [[Vesterland-Før]] og på [[Amrum]].

Af nordfrisiske kulturskabende kan blandt andre nævnes [[Jürgen Ovens]], [[Oluf Braren]] og [[Carl Ludwig Jessen]]. Af nordfrisiske forfattere kan nævnes [[Jap Peter Hansen]] og [[Jens Emil Mungard]]. En nordfrisisk skønlitteratur udviklede sig dog først i 1800-tallet. Større museer findes i Husum ([[Nordsø Museet Husum]]) og på Før ([[Frisermuseet]]).

Nordfrisland byder på mange regionale traditioner som blandt andet [[boßeln]] (kuglespil), [[Pers Awten|biikebrænding]], [[ringridning]] og [[Rummelpot (nytårsskik)|rummelpot]]. Biikebrænding i februar regnes som [[Nordfriserne|nordfrisernesnordfriserne]]s nationalfest. På halvøen Ejdersted findes endnu en form for stavspring (''Klotstockspringen''), hvor stavspringere hopper over marskens brede grøfter eller siler med en 3 til 6 meter lang stav[[klyverstav]] (springstav) på. DetStikken erkendes enogså formfra forNederlandene, [[stangspring]]hvor det kaldes Fierljeppen. Fra blandt andet Før og Amrum kendes udtryksfulde nordfrisiske [[folkedragt]]er.

Det nordfrisiske køkken er blandt andet kendt for fisk i forskellige varianter, [[Lam|lammekød]], [[grønlangkål]], kærnemælkssuppe, [[hyldebærsuppe]] og [[melbyttel]], som er en slags melbudding og som kendes også som sakkuk (på Fanø) eller posegrød (på Amager). Kendte desserter er [[futjes]], [[frisertærte]] og frisisk bønnesuppe, som er et dessertlikør. Af regionale drikkevarer kan nævnes [[Farisæer (drik)|farisæer]], [[død tante]], tegløg eller blommegløg.

Billede:Amrum Haus1.jpg|[[Frisergård]] på Amrum

* [http://www.eucc-d.de/tl_files/eucc/pdf/coastlinereports/Coastline%20Reports_001.pdf Jürgen Newig: "Die Küstengestalt Nordfrieslands im Mittelalter nach historischen Quellen" (G. Schernewski und T. Dolch (Hrsg.): ''Coastline Reports 1''; 2004; ISSN 0928-2734; s. 23-36)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305012807/http://www.eucc-d.de/tl_files/eucc/pdf/coastlinereports/Coastline%20Reports_001.pdf |date= 5. marts 2016 }}; {{ISSN|0928-2734}}) (tysk)

* [http://www.nordfriesland.de/ Nordfrislands kreds] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20031230111324/http://www.nordfriesland.de/ |date=30. december 2003 }} (tysk)

{{Commonscat|KreisNorth NordfrieslandFrisia|Nordfrislands kreds}}