Novosibirsk: Forskelle mellem versioner

'''Novosibirsk''' ({{lang-ru|Новосибирск}}, {{Lit|Novosibirsk}}) er med sine {{formnum|1567087}}^{([[pr. 2015|2015]])}<ref name="estimat2015"/>&nbsp;indbyggere [[Rusland]]s tredjestørste by, efter [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]]. Den er også den største by i [[Sibirien]] og ligger sydligst på den [[Vestsibiriske slette]]. Byen blev grundlagt i [[1893]] som det fremtidige sted, hvor [[Den transsibiriske jernbane]] ad en bro krydserskulle krydse den store flod [[Ob]], Ruslands største (eller næststørste) flod. Byen er det administrative center i regionen [[Novosibirsk oblast]]. Det er også den største by i [[Sibirien]] og hovedby i [[Sibiriske føderale distrikt]].

Byen ligger langs med (på begge sider af) floden [[Ob]] på den Vestsibiriske slette. Mod syd ligger Ukok-plateauet, som er en del af området [[De gyldne bjerge i Altaj]], der er optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]]. Klimaet er kontinentalt – januar – 17 grader Celsiuscelsius, juli + 19 grader Celsiuscelsius, gennemsnit for hele året er +2,3 grader Celsiuscelsius. Nedbøren er 425 mm pr. år.

Byen blev grundlagt i 1893 som fremtidigt stop på den [[Transsibiriske jernbane]] hvor den skulle krydse floden [[Ob]] under navnet ''Novonikolayevsk'' ({{lang-da|~ Nikolajs nye by}}) efter Sankt Nikolas eller den dengang herskende tsar NikolejNikolaj II. Jernbanebroen åbnede i 1897. Det blev et vigtigt jernbaneknudepunkt tidligt i 1900-tallet da en ny jernbane, der forbandt Sibirien med [[Centralasien]] og Det [[Kaspiske Hav]], åbnede.

Da broen over Ob åbnede, havde byen ca. 7.800 indbyggere. Herefter voksede byen hurtigt, til den i 1907 havde ca. 47.000 indbyggere. Ved [[Oktoberrevolutionen]] havde byen ca. 80.000 indbyggere og var centrum for en betydelig handel, industri- og landbrugsproduktion.

Den [[Russiske borgerkrig]] krævede mange ofre i byen, bl.a. på grund af flere [[tyfus]]- og [[kolera]] epidemier, og broen over Ob blev sprængt i luften. I december 1917 blev byen overtaget af et "Sovjetisksovjetisk arbejder- og soldater-rådsoldaterråd", men i maj 1918 blev byen erobret af [[De tjekkoslovakiske legioner]], der var allieret med [[Den Hvide Hær|De Hvide]]. Byen blev genindtaget af [[Den Røde Hær]] i 1919, men frem til 1921 foregik kampe om byen og oblasten mellem de røde og kontrarevolutionære undergrundselementer i området.

Under Sovjetunionens industraliserings-politik udviklede byen sig fra handlesat være handels- og landbrugscentrum, til en af de største industri-byerindustribyer i Sibirien. Adskillige store kombinater fik hjemsted i byen, herunder flere støberier. Fra 1932-33 under [[Den Store Hungersnød]] flyttede mere end 170.000 flygtninge til byen, hvor de bosatte sig i primitive barakbyer.

Byen fik sporvogn i 1954 og var da den største by i Sibirien med 287.000 indbyggere. Et stort vandkraftværk ved Ob blev anlagt i denne periode – dette gav anledning til, at Ob før dæmningen nu er en stor sø.

I 1962 nåede befolkningstallet 1 million. På det tidspunkt var det verdens yngste by med mindst 1 million indbyggere. I 1979 påbegyndte man konstruktion af metroen, som åbnede i 1985.

Der er i Novosibirsk teatre, museer, gallerier, opera og ballet. Da byen er ung, findes der ikke gamle bygninger, men der er Aleksander Nevski Kirke fra 1898, St. Nikolaj Kapellet, broerne over Ob bl.a. Kommunalnyi Most og eksempler på klassisk socialistisk byggestil samt parker.

Novosibirsk er en vigtig industriby: stål, maskiner (Sibelektrotjasmash og Sibselmash),fly, kemikalier og farmaceutiske materialerartikler. IT-branchen er et område, man prøver at udbygge bl.a. med hjælp fra forskningscentret i Akademgorodok. Novosibirsk får [[vedvarende energi]] fra Vandkraftværketvandkraftværket ved Ob-floden.