Sava: Forskelle mellem versioner

Sava dannes af de to floder, Sava Dolinka (venstre) og Sava Bohinjka (højre), som løber sammen mellem de slovenske landsbyer [[Lesce]] og [[Radovljica]]. Herfra og til den munder ud i Donau ved [[Beograd]] i Serbien er den 945 km lang (hvoraf 206 km er i Serbien). Med Sava Dolinka fra de nordvestlige [[Alperne|alpeområder]] i Slovenien er den 990 km. ▼

Via Donau løber vandet fra Sava ud i [[Sortehavet]], og den er den næstlængste biflod til Donau, efter [[Tisa]]. Sava var den længste flod i det tidligere [[Jugoslavien]], men efter opdelingen af landet i 1991 løber den nu gennem fire lande. ▼

[[Fil:Slap Savica.jpg|thumb|200px|left|Savicafossen, kilden til Savica]]▼

Den 45 km lange Sava Dolinka har sit udspring som bækken Nadiža i [[Planica]]-dalen nedenfor Zadnja Ponca i [[De juliske Alper]], i en højde på 1.222 meter nær grænsen til [[Italien]]. Bækken forsvinder under jorden, og efter 5 km dukker den op igen i en højde på 842 meter i [[Zelenci]], nær [[Kranjska Gora]]. En af bifloderne her er [[Radovna]], som løber gennem en smuk kløft kaldet ''Blejski Vintgar''. Sava Dolinka løber videre gennem byerne Kranjska Gora, [[Gozd Martuljek]], [[Jesenice]], nær [[Bled]] og Lesce. Det første af en række [[vandkraftværk]]er ved floden, Moste (22,5 MW) ligger nær [[Žirovnica]].▼

Den kortere, 31 km lange, Sava Bohinjka har sit udspring ved Komarča-ryggen i en højde af 805 meter fra undergrundskilder fra [[Triglavdalen]]. Frem til [[Bohinjsjøen]] bliver den kaldt ''Savica («lille Sava»)'', og har et 60 meter højt vandfald («Slap Savice») ved sin kilde. Den løber gennem Ukanc-kløften, hvor man har bygget et vandkraftværk, Savica (3 MW). Videre løber den ind i Bohinjsjøen og danner små delta. Efter dette løber den videre som Sava Bohinjka og gennom [[Bohinjska Bistrica]], [[Bohinjska Bela]] og nær [[Bledsjøen]], før den løber sammen med Sava Dolinka nær Radovljica.▼

Sava har et afvandingsområde på 95.719 km², hvoraf de 115 km² ligger i de nordlige områder af [[Albanien]]. Middelvandføringen ved [[Zagreb]] i Kroatia er 255 m³/s, mens den ved Beograd har samlet 1 722 m³/s. Den bliver også dyb, op til 28-30 m ved landsbyerne [[Hrtkovci]] og Bosut i Serbien. I Serbien bliver der dannet flere store øer (''adas''), f. eks. [[Podgorička ada]] nær [[Provo]] og den 2,7 km² store [[Ada Ciganlija]] i Beograd, det mest populære feriested i Beograd. Øen er forbundet til højre side af floden med tre dæmninger som skaber en kunstig sø kaldet Savasøen med et areal på 0,8 km². Et andet navn på denne sø er Beogradsjøen og den bliver besøgt af op til 350.000 mennesker hver sommer. ▼

Floden har et stort potentiale for strømproduktion i den øvre del, op mod 3,2 (med bifloderne 4,7) milliarder kWh, som ikke erblevet udnyttet før i de senere år. Udover de to allerede nævnte vandkraftværker ligger der et tredje, Medvode (17,8 MW) nær [[Ljubljana]]. Der er også flere vandkraftværker under konstruktion, og Boštanj-værket er allerede færdig. ▼

Flodlejet er stort set ikke reguleret, og dette skaber til tider [[oversvømmelse]], som kan ramme som 5.000 km² frodig jord i [[Posavina]], Savadalen. I [[1981]] og april [[2006]] løb Sava over og skabte oversvømmelse i de lavere dele af Beograd. I [[1977]] og [[1980]] blev der underskrevet statlige aftaler om regulering af floden for at hindre oversvømmelse ved at bygge nye vandkraftværker, og der er også lavet aftaler om at gøre floden sejlbar op til Zagreb og om økologisk beskyttelse af floden. Tidsfristen blev sat til år 2000, men det er gået næsten i stå, efter at Jugoslavien brød sammen i 1991. ▼

Øst for [[Ljubljana]] løber Sava gennem en 90 km lang kløft og derefter ud på Krškosletten (''Krško polje''). Sammen med de lavere dele af de bosniske bifloder danner den et stort flodområde. Sava er 680 meter bred ved [[Šabac]] (og 280 meter ved udmundingen) og derefter begynder den at bugte sig, og flere ganger i historien har den ændret sit løb. Gamle flodlejer er blevet til moseområder og små damme, kaldt ''mrtvaja'' (dødt vand) og ''starača'' (gammelt vand) på [[serbisk]]. Den mest kendte af disse er et af de større moseområder i Serbien, og et af de største [[fuglereservat]]er i Europa, [[Obedska bara]].▼

[[Fil:Zagreb skyline.jpg|thumb|Solnedgang over [[Zagreb]] og Sava]]▼

Sava går gennem tre europæiske hovedsteder: [[Ljubljana]] i Slovenien, [[Zagreb]] i Kroatien og [[Beograd]] i Serbien. Selv om Ljubljana blev bygget ved Savas biflod Ljubljanica, blev byen større og omfattede efterhånden landsbyer ved Sava, så Sava løber nu gennem udkanten af Ljubljana. I både Zagreb og Beograd deler Sava gamle og nye dele af byen (Zagreb-Novi Zagreb, Beograd-Novi Beograd).▼

593 km af Sava er fremkommelig, fra mundingen ved Donau til mundingen af Kupa ved [[Sisak]]. Mindre fartøjer kan sejle helt op til [[Zagreb]], men planer om at opmudre flodlejet så også større fartøjer kan komme gennem er skrinlagte. ▼

I Savadalen ligger også jernbanen og motorveien mellom Beograd og Zagreb, og olie- og gasrørledninger fra Kroatien til Serbien. På grund af denne tunge trafik og den tætte bebyggelse langs floden, er den svært forurenet, og der er kun gjort lidt for at bedre forholdene. ▼

I følge nogle repræsenterer Sava den nordvestlige grænse til [[Balkan]], men i forbindelse med at det politiske klima har ændret sig, har også denne grænse ændret sig. Under Jugoslavien blev hele Sava (og til og med [[Trieste]]området i Italien) regnet som en del af Balkan. Efter delingen af Jugoslavien, har derimod både Slovenien og Kroatien prøvet slippe af med stemplet som en balkanstat, sådan at grænsen blev sat langs Sava og Kupa og til [[Adriaterhavet]]. ▼

* ''Mala Prosvetina Enciklopedija'', Third edition (1985), Vol. I (for Balkan peninsula) & III (for Sava river); Prosveta; ISBN 86-07-00001-2▼

* Jovan Đ. Marković (1990): ''Enciklopedijski geografski leksikon Jugoslavije''; Svjetlost-Sarajevo; ISBN 86-01-02651-6▼