Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga. skærmning. Længden er opkaldt efter Peter Debye.[1]
Længden
redigérDen karakteristiske længde findes ud fra Gauss' lov og en antagelse om termodynamisk ligevægt mellem mediet og alle typer ladninger, samt at alle ladninger er Boltzmann-fordelt. Debye-længden er da givet ved:
hvor
- er den elektriske permittivitet
- er Boltzmanns konstant
- er temperaturen
- er elementarladningen
- er den enkelte type ladningsbærer
- er ladningstallet
- og er densiteten af den enkelte type, når det elektriske potential er nul.
Det ses, at den falder, jo flere ladninger er i systemet, da de er skærmende. Den stiger derimod med temperatur, der introducerer mere uorden. Udtrykket kan forkortes ved at skrive
hvor er Bjerrum-længden.[2]
Typiske værdier
redigérPlasma i rummet har typisk lav elektrondensitet, og Debye-længden kan være makroskopisk. Det er den fx i magnetosfæren, solvind, interstellart medium og intergalaktisk medium. Se også tabellen:[3]
Plasma | Densitet ne(m−3) |
Elektrontemperatur T(K) |
Magnetfelt B(T) |
Debye-længde λD(m) |
---|---|---|---|---|
Solens kerne | 1032 | 107 | — | 10−11 |
Tokamak | 1020 | 108 | 10 | 10−4 |
Gas discharge | 1016 | 104 | — | 10−4 |
Ionosfæren | 1012 | 103 | 10−5 | 10−3 |
Magnetosfæren | 107 | 107 | 10−8 | 102 |
Solvind | 106 | 105 | 10−9 | 10 |
Interstellart medium | 105 | 104 | 10−10 | 10 |
Intergalaktisk medium | 1 | 106 | — | 105 |
Kildehenvisninger
redigér- ^ Debye, Peter; Hückel, Erich (1923). "Zur Theorie der Elektrolyte. I. Gefrierpunktserniedrigung und verwandte Erscheinungen" (PDF). Physikalische Zeitschrift (tysk). 24 (9): 185-206. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. juni 2020. Hentet 22. januar 2020.
- ^ Kardar, Mehran (2013), Lecture Notes (PDF) (engelsk), Massachusetts Institute of Technology, s. 33-35, hentet 18. januar 2020
- ^ Kip Thorne (2012). "Chapter 20: The Particle Kinetics of Plasma" (PDF). APPLICATIONS OF CLASSICAL PHYSICS. Arkiveret fra originalen 25. august 2017. Hentet 7. september 2017.