Det Ny Teater (København)
Det Ny Teater i København slog dørene op for publikum for første gang 19. september 1908. Teatret er tegnet af arkitekterne Ludvig Andersen og L.P. Gudme. De to arkitekters indsats skete ikke uden dramatik: Gudme havde tegnet teatret i 1907, men da byggeriet undervejs blev overtaget af Andersen og fortsat i let ændret form på de allerede etablerede fundamenter udløste det en voldgiftssag, der førte til Ludvig Andersens eksklusion fra Akademisk Arkitektforening på grund af ukollegial opførsel.
Det Ny Teater (København) | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | København |
Indviet | 19. september 1908 |
Arkitekt | L.P. Gudme |
Direktør | Kasper Becknes |
Andet | |
Adresse | Gammel Kongevej 29, 1610 København V |
Cvr-nummer | 17348906 |
Websted | http://www.detnyteater.dk/ |
Den første forestilling der blev opført var Pierre Bertons Napoleon-komedie Den skønne Marseillanerinde, hvori blandt andre Asta Nielsen og Poul Reumert medvirkede.
Teatret var i 1990 efterhånden så nedslidt at det blev lukket på ubestemt tid. I 1991 gik den tidligere direktør Niels-Bo Valbro og dennes meddirektør Bent Mejding sammen med teatrets ejer Ida Løfbergs Fond for at redde teatret. I 1994 kunne teatret efter en gennemgribende renovering igen åbne for publikum.
Ekstern henvisning
redigér- Teatrets historie Arkiveret 11. januar 2011 hos Wayback Machine