Dorerne (Græsk: Δωριεῖς, Dōrieis, ental Δωριεύς, Dōrieus) var en af de etniske befolkninger som oldgrækerne så sig selv opdelt i – en af de andre var ionerne.

En væbnet soldat fra det 5. århundrede fvt., muligvis den spartanske kong Leonidas, en dorer, som faldt i Slaget ved Thermopylæ.

De adskilte sig gennem deres sprog, samfund og historisk tradition. Kilder placerer deres oprindelse i det nordøstlige Grækenland, omkring Makedonien, hvor de siden blev drevet sydpå af ukendte omstændigheder (kendt som Dorervandringen, Den doriske vandring eller Dorerinvasionen), og blandt andet fortrængte de derboende ioner.

Navnet dorere skyldes, at antikkens grækere mente, nykommerne stammede fra regionen Doris, beskrevet som en slette, der bølger frem mellem bjergene Oita og Parnassos. Vinteren er efter græske begreber lang og hård, men jorden egner sig udmærket for korndyrkning og græsning. Områdets åer løber ud i Kefissos, og forvandler den til en betydelig flod, inden den når frem til Fokis. [1]

Fodnoter

redigér
  1. ^ Google Bogsøgning: A History of Greece af Connop Thirlwall


Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.