John Dich

dansk arkitekt

Johannes (John) Dich (28. marts 1865 i København – 27. juni 1951 i Gentofte) var en dansk arkitekt, der primært er kendt for en håndfuld bygninger i Københavns Frihavn udført i en engelskinspireret nybarok og nationalromantisk stil.

John Dich
Personlig information
Født28. marts 1865 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død27. juni 1951 (86 år) Rediger på Wikidata
Gentofte Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

John Dich var søn af stolemagermester Lars Christian Dich og Margrete Peronard. Han tog realeksamen i Randers 1880, var i murerlære hos Køhler, København, blev murersvend 1883. Samtidig læste han på Teknisk Skole i København og blev optaget på Kunstakademiet i 1883. Han tog afgang i 1892. Dich var konduktør hos Ferdinand Meldahl, Albert Jensen (restaurering af Christian VIIIs palæ på Amalienborg 1896), Martin Nyrop, Ove Petersen og Martin Borch. Han blev Officier d'Académie, Paris i 1900. Han var arkitekt for Københavns Frihavn fra 1913 til 1941.

Dich rejste i Tyskland, Østrig, Dalmatien, Italien 1893-94 og Petrograd 1914-15.

Han blev gift 29. maj 1894 i København med Dagmar Krabbe Termansen (1. januar 1867 i Non Mølle, Dollerup), datter af mølleejer Chr. Joachim Termansen og Elisa Antoinette Daniella Krabbe.

Værker

redigér

I Københavns Frihavn:

  • Post- og Telegrafbygning, nu Trip Trap A/S, Hovedvej (1917)
  • Lille kontorbygning (1917-18)
  • Pakhusene C (1918) og D (1921)
  • Udvidelse af toldkammerbygningen med den søndre gavlbygning i 3 etager (1933, fredet)
  • Den oversøiske bygning samt flere mindre bygninger