Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestreSovjetunionen foran Sydkorea og Danmark. Det var Sovjetunionens syvende junior-VM-guld (og syvende titel i træk), og holdet gik for sjette junior-VM i træk ubesejret gennem turneringen med syv sejre i syv kampe. I finalen vandt Sovjetunionen med 26-25 over Sydkorea, som dermed tangerede holdets bedste resultat ved junior-VM indtil da. Bronzekampen endte med dansk sejr på 25-18 over Sverige. Tredjepladsen var Danmarks bedste junior-VM-placering efter sølvmedaljerne på hjemmebane i 1987, mens svenskernes fjerdeplads var holdet bedste placering ved junior-VM indtil da.
Turneringen var den sidste for det sovjetiske hold som en samlet nation, og holdets statistik ved de otte junior-VM-turneringer endte dermed på syv guld- og én sølvmedalje. Kampstatistikken endte på 50 sejre og 2 nederlag, heraf 39 sejre i træk i perioden 1979-91.
De 16 hold spillede i den indledende runde i fire grupper med fire hold. Hver gruppe spillede en enkelturnering alle-mod-alle, og de tre bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-12, mens firerne gik videre placeringsrunden om 13.- til 16.-pladsen.
I placeringsrunden spillede firerne fra de indledende grupper samt Nigeria om placeringerne 13-16. De fire hold blev samlet i én gruppe, som spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Canada og Nigeria deltog uden for konkurrence.
I hovedrunden spillede vinderne, toerne og treerne fra de indledende grupper om placeringerne 1-12. De tolv hold blev inddelt i to nye grupper, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at hold fra samme indledende gruppe ikke mødtes igen – i stedet blev resultaterne af holdenes indbyrdes opgør i den indledende runde ført med over til placeringsrunden.
Vinderne af de to grupper gik videre til VM-finalen, toerne gik videre til bronzekampen, treerne til kampen om 5.-pladsen, firerne til kampen om 7.-pladsen, femmerne til kampen om 9.-pladsen, mens sekserne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.