Rådet for Den Europæiske Union

Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.

De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem

redigér

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

  • 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
  • 74% af de stemmeberettigede vægte
  • 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land Befolkningstal
Stemmer
 Tyskland 81.757.595 29
 Frankrig 64.709.480 29
 Italien 60.397.353 29
 Spanien 46.087.170 27
 Polen 38.163.895 27
 Rumænien 21.466.174 14
 Holland 16.576.800 13
 Grækenland 11.125.179 12
 Belgien 10.827.519 12
 Portugal 10.636.888 12
 Tjekkiet 10.512.397 12
 Ungarn 10.013.628 12
 Sverige 9.347.899 10
 Østrig 8.372.930 10
 Bulgarien 7.576.751 10
 Danmark 5.547.088 7
 Slovakiet 5.424.057 7
 Finland 5.350.475 7
 Irland 4.450.878 7
 Litauen 3.329.227 7
 Letland 2.248.961 4
 Slovenien 2.054.119 4
 Estland 1.340.274 4
 Cypern 801.851 4
 Luxembourg 502.207 4
 Malta 416.333 3

Formandskabets rotation

redigér
Periode Trio Formand Hjemmeside
1958 Jan–Jun    Belgien  
Jul–Dec  Vesttyskland
1959 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Italien
1960 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1961 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Vesttyskland
1962 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Italien
1963 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1964 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Vesttyskland
1965 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Italien
1966 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1967 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Vesttyskland
1968 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Italien
1969 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1970 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Vesttyskland
1971 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Italien
1972 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1973 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Danmark
1974 Jan–Jun  Vesttyskland
Jul–Dec  Frankrig
1975 Jan–Jun  Irland
Jul–Dec  Italien
1976 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1977 Jan–Jun  Storbritannien
Jul–Dec  Belgien
1978 Jan–Jun  Danmark
Jul–Dec  Vesttyskland
1979 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Irland
1980 Jan–Jun  Italien
Jul–Dec  Luxembourg
1981 Jan–Jun  Holland
Jul–Dec  Storbritannien
1982 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Danmark
1983 Jan–Jun  Vesttyskland
Jul–Dec  Grækenland
1984 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Irland
1985 Jan–Jun  Italien
Jul–Dec  Luxembourg
1986 Jan–Jun  Holland
Jul–Dec  Storbritannien
1987 Jan–Jun  Belgien
Jul–Dec  Danmark
1988 Jan–Jun  Vesttyskland
Jul–Dec  Grækenland
1989 Jan–Jun  Spanien
Jul–Dec  Frankrig
1990 Jan–Jun  Irland
Jul–Dec  Italien
1991 Jan–Jun  Luxembourg
Jul–Dec  Holland
1992 Jan–Jun  Portugal
Jul–Dec  Storbritannien
1993 Jan–Jun  Danmark
Jul–Dec  Belgien
1994 Jan–Jun  Grækenland
Jul–Dec  Tyskland
1995 Jan–Jun  Frankrig
Jul–Dec  Spanien
1996 Jan–Jun  Italien
Jul–Dec  Irland
1997 Jan–Jun  Holland
Jul–Dec  Luxembourg
1998 Jan–Jun  Storbritannien presid.fco.gov.uk
Jul–Dec  Østrig presidency.gv.at
1999 Jan–Jun  Tyskland
Jul–Dec  Finland presidency.finland.fi
2000 Jan–Jun  Portugal
Jul–Dec  Frankrig
2001 Jan–Jun  Sverige eu2001.se
Jul–Dec  Belgien eu2001.be
2002 Jan–Jun  Spanien ue2002.es
Jul–Dec  Danmark eu2002.dk
2003 Jan–Jun  Grækenland eu2003.gr
Jul–Dec  Italien eu2003.it
2004 Jan–Jun  Irland eu2004.ie
Jul–Dec  Holland eu2004.nl
2005 Jan–Jun  Luxembourg eu2005.lu
Jul–Dec  Storbritannien eu2005.gov.uk
2006 Jan–Jun  Østrig eu2006.at
Jul–Dec  Finland1 eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine
2007 Jan–Jun T1  Tyskland eu2007.de
Jul–Dec  Portugal eu2007.pt
2008 Jan–Jun  Slovenien eu2008.si
Jul–Dec T2  Frankrig ue2008.fr
2009 Jan–Jun  Tjekkiet eu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine
Jul–Dec  Sverige se2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine
2010 Jan–Jun T3  Spanien eu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine
eutrio.es
Jul–Dec  Belgien eutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine
2011 Jan–Jun  Ungarn eu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine
Jul–Dec T4  Polen pl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine
2012 Jan–Jun  Danmark eu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine
Jul–Dec  Cypern cy2012.eu
2013 Jan–Jun T5  Irland eu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1]
Jul–Dec  Litauen eu2013.lt
2014 Jan–Jun  Grækenland gr2014.eu
Jul–Dec T6  Italien italia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine
2015 Jan–Jun  Letland eu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine
Jul–Dec  Luxembourg eu2015lu.eu
2016 Jan–Jun T7  Holland eu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine
Jul–Dec  Slovakiet eu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine
2017 Jan–Jun  Malta eu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine
Jul–Dec T8  Estland [Note 1] eesistumine.ee
2018 Jan–Jun  Bulgarien eu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine
Jul–Dec  Østrig eu2018.at
2019 Jan–Jun T9  Rumænien romania2019.eu
Jul–Dec  Finland eu2019.fi
2020 Jan–Jun  Kroatien eu2020.hr
Jul-Dec T10  Tyskland eu2020.de
2021 Jan–Jun  Portugal 2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine
Jul-Dec  Slovenien si2021.eu
2022 Jan–Jun T11  Frankrig europe2022.fr
Jul-Dec  Tjekkiet kendes ikke endnu
2023 Jan–Jun  Sverige kendes ikke endnu
Jul-Dec T12  Spanien kendes ikke endnu
2024 Jan–Jun  Belgien kendes ikke endnu
Jul-Dec  Ungarn kendes ikke endnu
2025 Jan–Jun T13  Polen kendes ikke endnu
Jul-Dec  Danmark kendes ikke endnu
2026 Jan–Jun  Cypern kendes ikke endnu
Jul-Dec T14  Irland kendes ikke endnu
2027 Jan–Jun  Litauen kendes ikke endnu
Jul-Dec  Grækenland kendes ikke endnu
2028 Jan–Jun T15  Italien kendes ikke endnu
Jul-Dec  Letland kendes ikke endnu
2029 Jan–Jun  Luxembourg kendes ikke endnu
Jul-Dec T16  Holland kendes ikke endnu
2030 Jan–Jun  Slovakiet kendes ikke endnu
Jul-Dec  Malta kendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd

redigér

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

  1. ^ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.
  1. ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisninger

redigér