Turneringen havde deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, Joshua Pim, vandt over vinderen af all comers-turneringen, Wilfred Baddeley, med 10-8, 6-2, 8-6. Det var tredje år i træk, at de to spillere mødtes i udfordringsrunden, og stillingen blev hermed 2-1 til ireren, som vandt den anden af sine to Wimbledon-titler i herresingle. Wilfred Baddeley havde vundet finalen i all comers-turneringen over Ernest Lewis med 6-0, 6-1, 6-0.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
I "udfordringsrunden" vandt den forsvarende mester, Joshua Pim over vinderen af all comers-turneringen, Wilfred Baddeley, med 10-8, 6-2, 8-6.
I all comers-turneringen spillede 23 spillere om retten til at møde den forsvarende mester, Joshua Pim, i "udfordringsrunden". Turneringen blev vundet af briten Wilfred Baddeley, som i finalen besejrede sin landsmand Ernest Lewis med 6-0, 6-1, 6-0, og som dermed nåede udfordringsrunden for fjerde år i træk. Det var fjerde gang at Ernest Lewis var i all comers-finalen, og det var fjerde gang at han tabte.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 11 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Den forsvarende mester, Lottie Dod, stillede ikke op, så mesterskabet blev afgjort i all comers-turneringen, hvor Blanche Hillyard i finalen vandt med 6-1, 6-1 over Edith Austin. Dermed vandt Blanche Hillyard den tredje af sine seks Wimbledon-titler i damesingle, mens det var første gang at Edith Austin havde spillet sig frem til finalen.
Herredoubleturneringen havde deltagelse af 11 par. De forsvarende mestre, irerne Joshua Pim og Frank Stoker, stillede ikke op. Mesterskabet blev derfor afgjort i all comers-finalen, hvor Herbert og Wilfred Baddeley besejrede Harry Barlow og C.H. Martin med 5-7, 7-5, 4-6, 6-3, 8-6.
Baddeley-brødrene havde en gang tidligere, i 1891, vundet Wimbledon-mesterskabet i herredouble, og de vandt dermed den anden af deres i alt fire Wimbledon-titler i herredouble. Det var andet år i træk, at Harry Barlow tabte den mesterskabsafgørende kamp i herredouble - året forinden tabte han i udfordringsrunden sammen med Ernest Lewis til Joshua Pim og Frank Stoker. Det var til gengæld første gang, at C.H. Martin var nået så langt i mesterskabet, og det skulle vise sig at blive det bedste Wimbledon-resultat i hans karriere.
| Første runde
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler
|
|
Finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
7
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2
|
4
|
5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4
|
2
|
4
|
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
7
|
|
|
|
|
|
7
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
4
|
2
|
5
|
|
|
|
|
|
|
5
|
3
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
5
|
7
|
4
|
6
|
8
|
|
|
|
3
|
3
|
7
|
6
|
7
|
|
|
|
|
|
7
|
5
|
6
|
3
|
6
|
|
|
|
6
|
6
|
5
|
2
|
5
|
|
|
|
|
5
|
6
|
5
|
8
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7
|
4
|
7
|
10
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
5
|
12
|
3
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0
|
7
|
10
|
6
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
12
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2
|
10
|
3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joshua Pim (2. titel)
Blanche Hillyard (3. titel)
Wilfred Baddeley
Joshua Pim
