Reformed offentlig
[search 0]
Flere
Download appen!
show episodes
 
Artwork

1
Finansministeriet Forklarer

Finansministeriet

icon
Unsubscribe
icon
icon
Unsubscribe
icon
Månedligt
 
Finansministeriet Forklarer Bruttonationalprodukt, substitutionselasticitet, ginikoefficient. Der findes mange lange og svære ord i økonomi og en hel masse tal. Men det behøver ikke være så svært. I Finansministeriet Forklarer udlægger Finansministeriets økonomer dansk økonomi i simple termer, næsten uden at bruge tal, så du kan sagtens følge med, selvom du ikke er den fødte talknuser. Finansministeriet Forklarer udkommer første onsdag i hver måned, og du kan høre om regneprincipper, samfund ...
  continue reading
 
Artwork

1
Jacobs Slum

Netudgaven

icon
Unsubscribe
icon
icon
Unsubscribe
icon
Månedligt
 
Historien om dansk-amerikaneren Jacob A. Riis er historien om en lærersøn fra købstaden Ribe, der rejste til USA og blev voksen sammen med den amerikanske by - og byens onde tvilling, der var blevet døbt ‘slummen’. I de næste syv podcasts lader vi Jacob A. Riis føre os igennem New Yorks labyrintiske slum. Serien er lavet i samarbejde med Bylyd.dk.
  continue reading
 
Loading …
show series
 
I de senere år har de fleste nok hørt om råderummet, og i sidste uge trak det over-skrifter igen, da Finansministeriet opjusterede råderummet med 58. mia. kr. Men hvad er råderummet egentlig? Hvordan kan det blive ved at vokse, og hvorfor er det vigtigt at regne på? Det forsøger Philip og Andreas at give svar på i denne udgave af Finansministeriet …
  continue reading
 
I løbet af de kommende uger bliver økonomiaftalerne for kommuner og regioner forhandlet på plads. Det er mere end 500 milliarder kroner, der bliver fordelt, og rigtig mange af dem går til den velfærd, vi møder i vores hverdag. Skoler, børnehaver, din praktiserende læge, sygehuse, biblioteker og en masse andet. Men hvordan går det til, når aftalen f…
  continue reading
 
Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden. Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. Men…
  continue reading
 
Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden. I podcasten Finans…
  continue reading
 
Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder? I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvor…
  continue reading
 
I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner. For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi…
  continue reading
 
For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige …
  continue reading
 
Sådan DUT’er man kommunerne Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne. Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT. Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det…
  continue reading
 
Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen? Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. Det er den første af sin art i verden, og d…
  continue reading
 
Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien? I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den…
  continue reading
 
I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik. Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i ve…
  continue reading
 
Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles ikke alt for fjerne fremtid. For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproble…
  continue reading
 
Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år. I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år. MAKRO indeholder over…
  continue reading
 
Jacob A. Riis’ beskrivelser fra slummen og ideer om menneskelige reformer af byen fik afgørende betydning for New Yorks udformning i årene efter Jacob A. Riis. I det syvende og sidste afsnit af Jacobs slum skal vi kritisk undersøge, hvordan byen kom til at se ud efter Jacob A. Riis’. Hvordan det New York, som han første gang mødte da han steg af da…
  continue reading
 
Det sjette afsnit af Jacobs Slum skal handle om Jacob A. Riis’ kamp for parken - og så en bestemt episode, hvor Jacob A. Riis stålsat forsøgte at finde en papegøje for at redde en døende kvindes liv. Kampen for parken og jagten på papegøjen er nemlig tæt knyttede sammen i fortællingen om Jacob A. Riis’ New York og kampen for det, som han kaldte med…
  continue reading
 
I dette afsnit skal vi undersøge den kriminelle storby og de dele af byen, som ifølge mange var meget meget langt fra at være en del af det store amerikanske fællesskab - nemlig de folk, der boede i en nat ad gangen i de billige lodging houses. De billige lodging-huse tilbød en nats søvn i bytte for et lille beløb. Et beløb, der som regel kunne skr…
  continue reading
 
Den store storby var stadig et nyt fænomen i 1800-tallet, og i perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbys slumme, havde man ikke endnu ikke en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Kortlægningen af den konkrete storby og dens slumme var båret af metaforer, der var med til forme synet på, hvad storbyen overhovedet var. Idéer om mørk…
  continue reading
 
I dette afsnit driver vi med strømmen af litteraturen, journalistik og rapporter, der afdækkede slumområderne. Den litteratur, som Jacob A. Riis selv bidrog til. Vi bevæger os dybere ind i lejekasernen, ind i gaderne og gyderne. Vi vil nærmere os det spørgsmål, der naturligt meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede i slummen? Ligesom Jacob …
  continue reading
 
I dette afsnit af Jacobs slum skal vi besvare spørgsmålet: Hvad er en slum? Jacob A. Riis gav bare ét af tidens mange svar på slumspørgsmålet. For ham var slummen uløseligt forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House. På dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Dette afsnit handler …
  continue reading
 
Dansk-amerikaneren Jacob A. Riis ankom med dampskibet til Castle Garden i 1870. Med 40 dollars i lommen, foræret af hans naboer i Ribe, kiggede den 21-årige Jacob A. Riis udover byen og beskrev et syn, der på samme måde må have betaget de mange andre immigranter, som han havde delt båd med: “... og da jeg skuede ud over de milelange lige linjer af …
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Lyt til dette show, mens du udforsker
Afspil