Spring til indhold

Cassius Marcellus Clay (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cassius Marcellus Clay
Personlig information
Født19. oktober 1810 Rediger på Wikidata
Madison County, Kentucky, USA Rediger på Wikidata
Død22. juli 1903 (92 år) Rediger på Wikidata
White Hall, Kentucky, USA Rediger på Wikidata
GravstedRichmond Cemetery Rediger på Wikidata
Politisk partiRepublikanske parti Rediger på Wikidata
FarGreen Clay Rediger på Wikidata
SøskendeElizabeth Lewis Clay,
Brutus J. Clay Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMary Jane Warfield (1833-1878) Rediger på Wikidata
BørnBrutus J. Clay II,
Laura Clay,
Annie Clay Crenshaw,
Mary Barr Clay Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCentre College,
Yale College,
Yale University (til 1832),
Transylvania University Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOfficer, diplomat, fotograf, forfatter, advokat, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKentucky, Sankt Petersborg Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Denne artikel omhandler den amerikanske abolitionist og politiker fra det 19. århundrede. For bokseren født med navnet, se Muhammad Ali

Cassius Marcellus Clay (født 19. oktober 1810 i White Hall, Kentucky, USA, død 22. juli 1903) var en abolitionist og politiker.

Han var søn af en af de rigeste slaveejerfamilie i staten Kentucky. Han gik i Transylvania Universitet, og der hørte han William Loyd Garrison udtrykke abolitionistiske tanker. Efterfølgende tilsluttede han sig antislaveri-bevægelsen og kæmpede for de sortes rettigheder. Som politiker blev han valgt ind, men mistede stemmerne på grund af sin holdning til slaveri, men han fortsatte med at advokere for sin holdning resten af livet. I 1842 overlevede han et mordforsøg, og samme år udgav han et af sit mest berømte værk “Slavery: The Evil — The Remedy.” (Dansk: Slaveri: Ondskabet — Løsningen). I 1845-1846 oprettede og publicerede han en avis, "True American", der formidlede abolitionistiske tanker. I den anledning modtog han dødstrusler og måtte oven i købet installere hærdede døre i sit kontor for at værne om sit liv. I 1845 lykkedes det en pøbel, at bryde ind i hans kontor og tage hans avis-redskaber og maskiner for at tryne ham ned, hvilket gjorde ham til en helt i antislaveri-bevægelsen. Han deltog i den Mexicansk-amerikanske krig og blev senere udvalgt af vennen Abraham Lincoln som minister til at pleje relationer med Rusland. I 1862 kaldte Lincoln ham tilbage for at give ham en høj stilling som generalmajor i hæren, men Clay nægtede at acceptere stillingen, medmindre Lincoln gik med til at befri slaverne under Amerikas Konfødererede Stater. Lincoln proklamerede den ret senere samme år.[1]

  1. ^ https://news.yale.edu/2016/06/09/muhammad-ali-originally-named-ardent-abolitionist-and-yale-alumnus-cassius-clay. Muhammad Ali originally named for ardent abolitionist and Yale alumnus Cassius Clay. http://news.yale.edu/. Susan Gonzalez. Dato: 9-juni-2016.