Chappell Roan
| Chappell Roan | |
|---|---|
2022 | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Chappell Roan  |
| Født | Kayleigh Rose Amstutz 19. februar 1998 (26 år) |
| Bopæl | Los Angeles |
| Højde | 157 cm |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Interlochen Center for the Arts, Willard High School |
| Beskæftigelse | Sanger, sangskriver |
| Genre | Synthpop, popmusik, elektronisk musik |
| Påvirket af | Nicki Minaj, Lady Gaga, Katy Perry, Miley Stewart |
| Eksterne henvisninger | |
| Chappell Roans hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kayleigh Rose Amstutz (født 19. februar 1998 i Williard, Missouri, USA) er en amerikansk singer-songwiter kendt under kunstnernavnet Chappell Roan. Hendes musik er kendetegnet af synthpop, og hendes musik og stil er kraftigt inspireret af drag-kulturen.[1] Kunstnernavnet har hun brugt siden 2016 og er en sammenkobling mellem hendes bedstefars efternavn (Chappell) og hans yndlingssang (“The Strawberry Roan”).[2]
Roans musik er blevet kaldt for queer "anthems,"[3] og hun selv er blevet hyldet som et "visionært" "queer popikon".[4][5] Da hun voksede op så hun op til Lady Gaga,[6] Nicki Minaj,[6] Rihanna,[7] Katy Perry og Kesha.[8] Musikalsk har hun hentet inspiration hos kunstneren Abbey Watkins, filmen The Beguiled, samt artisterne alt-J,[9] Stevie Nicks, Lorde og Lana Del Rey.[10]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Amstutz er født i en mindre by i Missouri, USA, hvor hun begyndte at udgive sin egen musik. Allerede i 2014 publicerede hun i eget navn en selvskrevet sang på YouTube, og under et år efter skrev hun kontrakt med pladeselskabet Atlantic Records.[11] I 2017 udgav hun sin første EP med titlen School Nights, og som 20-årig flyttede til Los Angeles.[12] I 2020 begyndte hun at arbejde sammen med produceren Dan Nigro i LA, hvilket først førte til den autofiktive single "Pink Pony Club", der omhandler en pige fra Tennessee, som flytter til LA for at blive gogo-danser.[13] Roan udgav tre singler i løbet af et halvt år, men de levede ikke op til pladeselskabets krav, der opsagde hendes kontrakt i august 2020.[14]
I 2021 begyndte Nigro at producere Olivia Rodrigos album Sour, der senere bliver det mest streamede album af en kvindelig artist nogensinde, og Roan flyttede derfor kortvarigt hjem til Missouri.[15] "Pink Pony Club" var blevet modtaget positivt af anmelderne, og avisen USA Today havde udråbt singlen som den tredje bedste i 2020,[16] hvilket blandt andet medførte, at da Roan i 2022 flyttede tilbage til Los Angeles, skrev hun ny kontrakt med Sony Music.[15] I marts 2022, da Dan Nigro igen havde tid til at samarbejde, udgav hun singlen "Naked in Manhattan". Dette er hendes første sang med lesbisk seksualitet som omdrejningspunkt, og teksten er blevet kaldt "flirtende" og "nostalgisk".[17]
Hendes egentlige gennembrud kom, efter hun opvarmede for Olivia Rodrigo på hendes Sour-turné. I 2022 udgav hun sangene "Femininomenon" og "Casual". Året efter udkom singlerne "Red Wine Supernova" og "Hot To Go" samt debutalbummet The Rise and Fall of a Midwest Princess,[18] der er blevet kåret som et af 2023's bedste albums i en række tidsskrifter.[19][20][21] Hendes egen turné i 2023-24 inkluderede både USA, Europa og Australien. Samtidig med en række bemærkelsesværdige optrædener i foråret 2024 bl.a. sammen med Olivia Rodrigo,[22] på nationalt TV[23] og i NPR's Tiny Desk Concert-format,[24] steg antallet af digitale streams markant.[22]
I april 2024 udgav hun "Good Luck, Babe!", der ifølge hende selv er den "første sang i et nyt kapitel".[25] Sangen blev streamet syv millioner gange i løbet af den første uge.[26] Hendes popularitet medførte desuden, at Det Hvide Hus inviterede hende til at optræde under Pride-måneden, men hun afslog som følge af politiske uenigheder med den nuværende amerikanske regering angående krigen mellem Hamas og Israel, har hun forklaret.[27]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Chappell Roan talks drag personas and the worst way to find out you got a record deal". NPR. 11. maj 2024. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Spanos, Brittany (27. oktober 2022). "Chappell Roan Is the Independent 'Thrift Store Pop Star' Ready to Take Over the World". The Rolling Stones. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "The 100 Best Songs of 2023". Rolling Stone. 1. december 2023. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Gee, Andre; lopez, Julyssa; Paul, Larisha; Vozick-Levinson, Simon (10. juni 2024). "Chappell Roan, Sabrina Carpenter, SZA, the Killers: The Best Things We Saw at Governors Ball 2024". Rolling Stone. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Wratten, Marcus (17. april 2024). "Is Chappell Roan the next big queer pop icon?". Pink News. Hentet 14. juni 2024.
- ^ a b Levine, Nick (21. juni 2023). "Chappell Roan is becoming the queer pop icon of her dreams". NME. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Lindsay, Kathryn (3. januar 2018). "The Drop: Exclusive Music Video Premiere For Chappell Roan's "Die Young"". Refinery29. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Levine, Nick (5. februar 2024). "Chappell Roan: the pop supernova who feels like one of the 'Drag Race' girls". NME. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Czemier, Zuzanna (1. august 2017). "Exclusive Track & Video Premiere: 'Good Hurt,' Chappell Roan". Interview. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Samel, Ketki (5. oktober 2017). "Chappell Roan soars at Herbst Theatre despite lack of audience connection". The Daily Californian. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Draw, Stephen (20. december 2022). "Chappell Roan's Big Year: How the DIY Indie-Pop Star 'Casual'-ly Thrived in Her Post-Label Era". Billboard. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Brown, August (29. august 2023). "Meet Chappell Roan, L.A.'s queer pop superstar in the making". Los Angeles Times. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "Chappell Roan: How an Unforgettable Night at a Gay Club Led to Pink Pony Club". Headliner Magazine. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "Exclusive Interview with 'Chappell Roan'". Illustrate Magazine. 19. juni 2022. Hentet 14. juni 2024.
- ^ a b Kaplan, Ilana (27. september 2023). "Chappell Roan on Her Love of Drag Queens and Her Debut Album That 'Feels Like a Party' (Exclusive)". People. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Ryan, Patrick (16. december 2020). "The 10 best songs of 2020, including Billie Eilish, The Weeknd and Cardi B". USA Today. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Kinnaird, Madeline (15. marts 2022). "Chappell Roan, 'Naked in Manhattan'". NPR. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Garcia, Thania (9. maj 2024). "Chappell Roan and Dan Nigro Tease Theatrical Singer's Next Album". Variety. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Johnston, Maura (5. december 2023). "The 10 Best Albums of 2023". TIME Magazine. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "The 100 Best Albums of 2023". Rolling Stone. 30. november 2023. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "Dork's Top 50 Albums of 2023". Dork. 18. december 2023. Hentet 14. juni 2024.
- ^ a b Denis, Kyle; Lipshutz, Jason; Unterberger, Andrew (28. februar 2024). "Olivia Rodrigo's Streams Rise Following Guts World Tour Kickoff — And Opener Chappell Roan's Are Up Even More". Billboard. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Fu, Eddie (16. februar 2024). "Chappell Roan Performs "Red Wine Supernova" on Colbert: Watch". Consequence Sound. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Mier, Tomás (21. marts 2024). "See Chappell Roan Transform NPR's Tiny Desk Into a Drag Prom Fantasy". Rolling Stone. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Chelosky, Danielle (5. april 2024). "Chappell Roan – "Good Luck, Babe!"". Stereogum. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Jocelyn, Hannah (18. april 2024). "Not Just 'Luck': Why Queer Pop Star Chappell Roan Broke Through to the Hot 100, And Why It Matters". Billboard. Hentet 14. juni 2024.
- ^ Duhon, Clara (9. juni 2024). "Chappell Roan turned down offer to perform at White House for Pride, citing Biden handling of Gaza". The Hill. Hentet 14. juni 2024.