Spring til indhold

Den ny verdensorden (konspirationsteori)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Bør suppleres med opfattelser inden for politik – evt. som selvstændig artikel
Bagsiden af USA's store segl, opr. fra 1782. 'Novus Ordo Seclorum' ("A new order of the Ages"), tolkes ofte som "New World Order" hvilket dog snarere skulle skrives "Novus Ordo Mundi".
'Origin of the League of Nations'
(Folkeforbundet) – Jf. Wilsons 14 punkter

Den ny verdensorden er en konspirationsteori, der antager en hemmeligt fremvoksende totalitær verdensregering.[hvornår?][1][2][3][4][5]

Det almindelige tema i konspirationsteorier om en ny verdensorden er, at en hemmelighedsfuld magtelite med en globalistisk dagsorden konspirerer for eventuelt til sidst at styre verden gennem en autoritær verdensregering – som vil erstatte suveræne nationalstater – og en altomfattende propaganda, hvis ideologi hylder etableringen af den nye verdensorden som kulminationen på historiens fremskridt.

Man har udpeget mange indflydelsesrige historiske og nutidige figurer som værende del af en sammensværgelse, der opererer gennem mange frontorganisationer for at orkestrere vigtige politiske og økonomiske begivenheder, lige fra at forårsage systemiske kriser til at fremme kontroversielle politikker på både nationalt og internationalt niveau som skridt i et løbende plot for at opnå verdensherredømme.[1][2][3][4][5]

Før begyndelsen af 1990'erne var sammensværgelse om en ny verdensorden begrænset til to amerikanske modkulturer, primært det militante anti-regerings-højre og sekundært den del af den fundamentalistiske kristendom, der beskæftigede sig med opdukken af antikrist.[6]

Skeptikere som Michael Barkun og Chip Berlet bemærkede, at højrepopulistiske sammensværgelsesteorier om en ny verdensorden ikke kun var blevet omfavnet af mange der søgte stigmatiseret viden (en: 'stigmatized knowledge'[note 1]), men at de også var sivet ind i populærkulturen og derved indledt en periode i slutningen af det 20. og tidlige 21. århundrede i USA, hvor folk forbereder sig aktivt på apokalyptiske årtusindscenarier.[2][4]

Disse politiske videnskabsmænd er bekymrede over, at massehysteri over konspirationsteorier om en ny verdensorden i sidste ende kan have ødelæggende virkninger på det amerikanske politiske liv, lige fra eskalerende terrorisme udført af 'ensomme ulve' til fremgang for autoritære ultranationalistiske demagoger.[2][4][7]

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Noter
  1. ^ "Conspiracy Theories as Stigmatized Knowledge" af Michael Barkun 25. oktober 2016 (Fra journals.sagepub.com) : "Most conspiracy theories exist as part of “stigmatized knowledge” – that is, knowledge claims that have not been accepted by those institutions we rely upon for truth validation. ..." (omtrent: '... videnspåstande, der ikke er accepteret af de institutioner, vi stoler på for validering af sandheden')
Referencer
  1. ^ a b Camp, Gregory S. (1997). Selling Fear: Conspiracy Theories and End-Times Paranoia. Commish Walsh. ASIN B000J0N8NC.
  2. ^ a b c d Berlet, Chip; Lyons, Matthew N. (2000). Right-Wing Populism in America: Too Close for Comfort. Guilford Press. ISBN 1-57230-562-2.
  3. ^ a b Goldberg, Robert Alan (2001). Enemies Within: The Culture of Conspiracy in Modern America. Yale University Press. ISBN 0-300-09000-5.
  4. ^ a b c d Barkun, Michael (2003). A Culture of Conspiracy: Apocalyptic Visions in Contemporary America. University of California Press; 1 edition. ISBN 0-520-23805-2.
  5. ^ a b Fenster, Mark (2008). Conspiracy Theories: Secrecy and Power in American Culture (2nd udgave). University of Minnesota Press. ISBN 978-0-8166-5494-9.
  6. ^ Berlet, Chip (september 2004). "Interview: Michael Barkun". Hentet 1. oktober 2009. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  7. ^ Pete Williams, Andrew Blankstein (1. november 2014). "Sources: Alleged LAX gunman had 'new world order' conspiracy tract". NBC News. Hentet 10. juli 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]