Spring til indhold

Harald Jenssen-Tusch (1851-1922)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Jenssen-Tusch
Personlig information
Født31. december 1851 Rediger på Wikidata
Død19. april 1922 (70 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRedaktør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

HaraldJenssen-Tusch (31. december 1851 i Viborg19. april 1922) var en dansk officer og redaktør.

Han var søn af officeren af samme navn, blev student 1869, tog året efter filosofikum og blev exam.polyt. 1870. Dernæst begyndte han på officerskarrieren, blev sekondløjtnant i Ingeniørkorpset 1873, premierløjtnant i fodfolket 1875 og gennemgik Hærens Officersskoles ældste klasse. Jenssen-Tusch var 188081 til tjeneste i Generalstaben, til 1884, hvor han blev kaptajn, adjudant ved 2. Generalkommando, 1897 oberstløjtnant og 1908 afskediget på grund af svagelighed. Jenssen-Tusch var desuden tegnelærer ved Aarhus Katedralskole i årene 1885-93 og efter sin afsked fra Hæren kontorchef i andelsforsikringsselskabet "Fædrelandet" 1908-11.

Jenssen-Tusch udgav 1886 i Militært Tidsskrift en større afhandling ("Den franske Republiks Hære 1870-71"), redigerede 1891-1903 Militær Tidende og var i årene 1891-97 også bladets udgiver, udgav 190205 det personalhistoriske værk Skandinaver i Kongo samt under 1. verdenskrig det populære Verdenskrigen (1914). Han blev Ridder af Dannebrog 1894 og Dannebrogsmand 1901.

1882 ægtede han Elise Nicoline Christiane Kauffmann.