Lægestenfrø
Lægestenfrø | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
Slægt | Lithospermum (Stenfrø) |
Art | L. officinale |
Videnskabeligt artsnavn | |
Lithospermum officinale L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Lægestenfrø (Lithospermum officinale), ofte skrevet læge-stenfrø, er en flerårig, 40-80 centimeter høj plante i rublad-familien. Det er en rigt forgrenet urt med tætsiddende blade, der har tydelige sidestrenge. Den gullighvide krone er 3-6 millimeter. Delfrugterne er ovale, afrundede, hvide, glatte og skinnende.
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]Lægestenfrø er udbredt på den Nordlige halvkugle, dvs. i Mellemøsten, Europa, Centralasien og Nordamerika. Arten er knyttet til kalkrig og næringsrig jordbund ved kystskrænter og langs vejkanter, på overdrev og i grusgrave[1]. I Danmark er lægestenfrø temmelig sjælden på Øerne på kystskrænter og i skovbryn på kalkrig bund. Den blomstrer i juni og juli.[2]
På gravhøjen, Lille Maglehøj, i Halsnæs Kommune findes en lysåben vegetation. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig gyldenris, almindelig hvene, almindelig kongepen, almindelig kællingetand, bitter bakkestjerne, brombær, engrapgræs og slåen[3].
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Per Hartvig og Peter Vestergaard (red.): Atlas Flora Danica, 2015, ISBN 978-87-02-15299-9
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ Thomas Vikstrøm: Plejeplan for Kappelhøjkilen (Webside ikke længere tilgængelig) udarbejdet for Halsnæs Kommune i 2015
Søsterprojekter med yderligere information: |