Spring til indhold

Nors

Koordinater: 57°1′12″N 8°40′50″Ø / 57.02000°N 8.68056°Ø / 57.02000; 8.68056
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nors
Skolen Hallen
Senior-bofællesskabet Palletten
Senior-bofællesskabet Palletten
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneThisted Kommune
SognNors Sogn
Postnr.7700 Thisted
Demografi
Nors by1.076[1] (2024)
Kommunen42.989[1] (2024)
 - Areal1101,65 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.norsby.dk
Oversigtskort
Nors ligger i Nordjylland
Nors
Nors
Nors' beliggenhed 57°1′12″N 8°40′50″Ø / 57.02000°N 8.68056°Ø / 57.02000; 8.68056

Nors (udtales uden stød, og på thybomål Noors eller Nåers) er en by i Thy med 1.076 indbyggere (2024)[1], beliggende 14 km sydøst for Hanstholm og 9 km nord for Thisted. Byen hører til Thisted Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Nors hører til Nors Sogn. Nors Kirke ligger i byen. 2 km vest for byen ligger Nors Sø med et rigt dyre- og planteliv.

  • Nors Skole blev opført i 1958 som centralskole, der afløste små lokale skoler i Ballerum, Tved, Nors Havreland, Hinding, Nors Stationsby og Nors Kirkeby. Den har 162 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin.[2]
  • Nors Børnehus har 32 børn i 3-5 års alderen og 9 ansatte.[3]
  • Nors Hallen har foruden den store hal fittingcenter, motionscenter, gymnastiksal og mødelokaler. Nors Boldklub og Nors Gymnastikforening benytter hallen. Naboen Nors Beboerhus udlejes til fester med op til 80 personer.[4]
  • Da kommunen i 2015 nedlagde Nors Ældrecenter, blev det købt af et seniorpar, der driver det som senior-bofællesskabet Palletten med hjælp fra en ansat daglig leder, der bl.a. står for de mange arrangementer på stedet. Fællesskabet har 5 store og 10 mindre lejligheder. 2 af de små lejligheder og 2 enkeltværelser udlejes privat, fx som gæsteværelser ved familiebesøg.[5]
  • Nors har købmand, bageri og lægehus. I 2006 kom der omfartsvej øst om byen.

Nors-Tved var et pastorat, hvor Nors var hovedsognet og Tved var et anneks, altså et sogn uden egen præst. I 1800-tallet blev pastoratet et sognedistrikt og fra 1867 en sognekommune med Nors som kommunesæde. Topografisk kort 1953-1976 viser et kommunekontor ved alderdomshjemmet i Nors. Nors-Tved kommune havde 1523 indbyggere ved kommunalreformen i 1970,[6] hvor den blev indlemmet i Thisted storkommune.

I 1901 blev Nors beskrevet således: "Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Møller (Nors og Vindbjærg)"[7].

Thisted-Fjerritslev Jernbane (1904-1969) anlagde en station på bar mark ½ km sydøst for kirkelandsbyen. Ud for stationsbygningen var der krydsningsspor, og vest for den var der læssespor med stikspor til en meget solid og næsten 10 m høj kran.[8][9] Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 10.

Omkring stationen viser det lave målebordsblad fra 1900-tallet hotel, mejeri og telefoncentral. Senere kom der også brugsforening, bageri og lægebolig, så Nors Stationsby voksede op. I slutningen af 1900-tallet voksede den sammen med Nors Kirkeby, så Nors nu er én by.

I 2001 fremlagdes en miljøkonsekvensvurdering af en omfartsvej øst for byen.[10]

Kroen, der blev åbnet i 1906, lukkede i 2018 og blev på tvangsauktion solgt til en køber, der planlægger at rive bygningen ned.[11]

Genforeningssten

[redigér | rediger kildetekst]

Hvor Kirkebyvej munder ud i Holmevej, står en sten til minde om Genforeningen i 1920.[12]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ Nors Børnehus: Om institutionen
  4. ^ Nors Hallen og Nors Beboerhus
  5. ^ "Palletten". Arkiveret fra originalen 11. april 2019. Hentet 11. april 2019.
  6. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 140
  7. ^ Nors Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind 1901, s. 236
  8. ^ EVP (Erik V. Pedersen): TFJ - Stationer.
  9. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer Fjerritslev-Thisted
  10. ^ COWI (2001), "Rute 26 Omfartsvej ved Nors", Rapport (Vejdirektoratet), Vejdirektoratet (217), ISBN 87-7923-116-0Wikidata Q113616349
  11. ^ Iversen, Ole (21. januar 2019). "Nors Kro skal tømmes ved loppemarked”. Thisted Posten (thistedposten.dk)
  12. ^ Danmarks genforeningssten: Nors

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]