Spring til indhold

Peter Konwitschny

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Konwitschny
Født21. januar 1945 (79 år) Rediger på Wikidata
Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHochschule für Musik „Hanns Eisler“ Berlin Rediger på Wikidata
Medlem afSächsische Akademie der Künste,
Akademie der Künste Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, sceneinstruktør, instruktør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHochschule für Musik „Hanns Eisler“ Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,
Konrad-Wolf-Preis (1992) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Konwitschny (født 21. januar 1945) er en tysk opera- og teaterinstruktør fra Frankfurt am Main.

Peter Konwitschny voksede op i Leipzig, hvor hans far var førstedirigent af Gewandhausorchester Leipzig. Efter at have læst fysik og opgivet det studerede Peter Konwitschny til teaterinstruktør i årene fra 1965 til 1970 i Berlin.

I 70'erne arbejdede Konwitschny som instruktørassistent for Ruth Berghaus ved Berliner Ensemble. Fra 1980 etablerede han sig som free-lance-instruktør og indstuderede både opera og skuespil i Berlin, Halle, Greifswald og Rostock. Fra 1986-1990 var han ledende instruktør ved Landestheater i Halle. Hans opsætninger af Händels operaer Rinaldo, Aci, Galatea e Polifemo og Tamerlano samt operaerne Rigoletto og Carmen har fået god kritik.

Selvom Konwitschny havde en basis som vesttysk operainstruktør (Hertug Blåskægs borg i Kassel i 1987 og Fidelio i Basel i 1989), var det først efter Berlinmurens fald, at der kom gang i hans internationale karriere. Efter operaer af Puccini og Rossini i Graz, Leipzig og Basel tog Konwitschny fat på Wagner: ParsifalBayerische Staatsoper i 1995, TannhäuserSemperoper i Dresden i 1997, LohengrinHamburgische Staatsoper i 1998, Tristan und Isolde på Bayerische Staatsoper i 1998 samt en meget rost GötterdämmerungStaatsoper Stuttgart i 2000.

I Hamborg har Konwitschny samarbejdet med dirigenten Ingo Metzmacher om Alban Bergs Lulu, Richard Wagners Die Meistersinger von Nürnberg og Arnold Schönbergs Moses und Aron. I 2004 instruerede han Wagners Der fliegende HolländerBolsjojteatret i Moskva. I 2005 fulgte Richard Strauss' Elektra i København og i 2009 satte han Salome op i Amsterdam. Siden 2008 har Peter Konwitschny været ledende instruktør på Oper Leipzig.

Æresbevisninger og priser

[redigér | rediger kildetekst]

Peter Konwitschny er æresprofessor ved Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin og medlem af Akademie der Künste i samme by.

Ros og kritik

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle af Konwitschnys fortolkninger ligger langt fra komponisternes og skuespilforfatternes oprindelige ideer og intentioner: Hans opsætning i 2000 i Dresden af Die Csárdásfürstin, en operette af Emmerich Kálmán, foregik fx i en skyttegrav under Første verdenskrig og medførte skandale og retssag, da ledelsen på Semperoper annullerede to scener fra Konwitschnys produktion.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]