diminutiv

Dansk

Etymologi

Fra Latin diminutivus, fra diminuere, deminuere (mindske).

Substantiv

diminutiv intetkøn

1. 1. (grammatik) formindskelsesform af navneord for at udtrykke, at noget er lille – fx elskling, kylling, mandsling, pusling

Bøjning

Ental ubestemt et diminutiv

Ental bestemt diminutivet

Flertal ubestemt diminutiver

Flertal bestemt diminutiverne

Oversættelser

Engelsk: diminutive (en) Finsk: deminutiivi (fi) Islandsk: smækkunarorð  (is) Nederlandsk: diminutief (nl)

Græsk: υποκοριστικό  (el) intetkøn Svensk: diminutiv (sv) intetkøn Tysk: Diminutiv (de) hankøn

Kilder

• "diminutiv" i Den Danske Ordbog