Daoisme er en kinesisk tankeretning, traditionelt betegnet enten daojia 'den daoistiske skole' eller 'de daoistiske mestre' eller daojiao 'den daoistiske lære', egl. 'læren om vejen'. Den sidste betegnelse bruges mere generelt om daoismen som et filosofisk-religiøst system, omfattende en mangfoldighed af guder, ritualer og metoder til opnåelse af udødelighed.
Faktaboks
- Også kendt som
-
taoisme
Betegnelsen daojia har mere karakter af en bibliografisk kategori: siden den tidligste officielle historieskrivning under det vestlige Handynasti er den blevet anvendt som fællesbetegnelse for gruppen af mestre fra Zhoudynastiet, som betonede den mystiske dao, og for deres efterfølgere, dvs. repræsentanterne for det, der i Vesten ofte betegnes som den filosofiske daoisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.