Parvovirus, familie af små DNA-virus med en diameter på ca. 20 nm. Arvematerialet på ca. 5500 basepar er enkeltstrenget med et mindre, dobbeltstrenget område.

Faktaboks

Etymologi
Ordet parvo kommer af latin parvus 'lille'.

Parvovirus B 19 medfører børnesygdommen erythema infectiosum og er det eneste kendte parvovirus, der medfører sygdom hos mennesker. For gravide kan det ofte være aktuelt at få målt antistoffer mod parvovirus i en blodprøve, da sygdommen kan medføre fosterskade.

Hos dyr fremkalder parvovirus influenzalignende sygdomme, se influenza (influenza hos dyr).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig