Artiklen

Alle ændringer

sænketunnel

Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 2. februar 2009. Artiklen ændrede 350 tegn.

Sænketunnel, undervandstunnel, der anvendes til krydsning af floder, havne og farvande. En sænketunnel er opbygget af elementer, som regel 100-150 m lange, som præfabrikeres i en byggedok eller på en bedding. Elementerne sænkes ned i en udgravet rende på farvandets bund og forbindes med de tilsluttende landkonstruktioner, ballasteres og overdækkes.