Tivoli, forlystelsespark i København.
Tivoli var med et besøgstal på ca. 3,8 mio. (hvoraf 13,9% var fra udlandet) i sæsonen 2009 en af Danmarks mest besøgte seværdigheder; omsætningen var i 2009 på ca. 622 mio. kr.
Historisk udvikling
Tivoli blev anlagt 1843 på fæstningsterrænet lige uden for Vesterport på initiativ af Georg Carstensen. Han havde fået kongelig bevilling til etablering af et folkeligt forlystelsesetablissement af den type, der siden slutningen af 1700-t. var opstået i Europas storbyer. Tivoli formedes som en romantisk lysthave med lette pavillonbygninger, landskabelige scenerier og udsigtspunkter.
Tivoli blev lige fra starten en publikumssucces, dels fordi det udfyldte et behov i tiden, dels fordi Georg Carstensen knyttede dygtige kræfter til sit etablissement.
Den unge arkitekt H.C. Stilling skabte de fysiske rammer, H.C. Lumbyes orkester forlystede daglig med festlig musik a la Johann Strauß d.y., og de populære pantomimer med Niels Henrik Volkersen som Pjerrot morede folk. På særlige festdage var der fyrværkeri og festlig illumination med kulørte lamper. Georg Carstensen forlod Tivoli allerede i 1848.
Som Københavns mest populære sommerforlystelse fik Tivoli hurtigt præg af institution og blev en del af danskernes nationale selvforståelse. Det blev sommerscene for offentlige fester, kongresser og officielle besøg; bl.a. blev de tidlige grundlovsfester afholdt her.
Tivoli forstod at spille på tidens strømninger og lod skandinavisme, nationalisme og patriotisme indgå i underholdning og dekorationer. I de første årtier var attraktionerne især Koncertsalens lette musik samt cirkus og teater med artister, tågebilleder og pantomime.
De kendteste bygninger og anlæg
- Pantomimeteatret, kinesisk stil; arkitekt Vilhelm Dahlerup, 1874
- Hovedindgangen; arkitekterne Richard Bergmann og Emil Blichfeldt, 1890
- Det Japanske Tårn (1901-2009 Det Kinesiske Tårn); arkitekt Knud Arne Petersen, 1900
- Nimbs mauriske basarbygning; arkitekt og tivolidirektør Knud Arne Petersen, 1900 og 1909
- Parterrehaven; landskabsarkitekt G.N. Brandt og arkitekt Poul Henningsen, 1943
- Glassalen; genopført ved arkitekt Poul Henningsen, 1946
- Smøgen; arkitekt Simon Henningsen og scenograf Erik Nordgreen, 1952
- Koncertsalen; arkitekterne Hans Hansen og Frits Schlegel, 1956
- Haveanlæg med boblespringvand foran Nimb; landskabsarkitekt Eigil Kiær, 1971
- Kunstnerplænen og restaurant Perlen; arkitekt Simon Henningsen, 1968
- Valhalla; arkitekt Søren Robert Lund, 1998
I 1880'erne forandredes Tivoli markant. Da Københavns gamle fæstning med vold og stadsgrav blev sløjfet, forsvandt den landskabelige idyl, og Tivolisøen opstod.
I 1888 indgik Tivoli som en del af Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling.
1800-t.s sidste årtier bragte nye attraktioner: eksotiske karavaner med forevisning af fremmede kulturer og deres levevis, ballonopstigninger, revy- og varietéforestillinger og frem for alt store friluftskulisser, hvert år med en ny scenografisk idé, fx japanske fester, Underverdenen og Nordpolen.
Samfundets og hovedstadens kraftige udvikling omkring århundredskiftet skabte ændrede vilkår for Tivoli, der fysisk tilpassede sig nye tiders krav.
I begyndelsen af 1900-t. vandt elektriciteten indpas, og Tivoli fik stor koncertsal, flere og udvidede friluftsorkestre, elegante storrestauranter og nye amerikanske forlystelser. Bjergrutsjebanen fra 1914 blev en kæmpesucces, og i 1916 rundede besøget for sæsonen 1 mio.
I mellemkrigsårene fik Tivoli konkurrence fra det moderne frilufts- og sportsliv og den nye underholdning, film, radio og grammofon. Funktionalismen og den moderne byplanlægning var også ydre trusler mod Tivoli.
I disse år fornyede haven sig med store dansesteder, spillehaller, nye forlystelser som radiobilerne samt folkelige plæneforestillinger, balletpantomimer, børneforlystelser, den udvidede Tivoli-Garde, haveanlæg og imponerende arrangementer med elektrisk lys, vand og blomster.
Under 2. Verdenskrig fejredes Tivolis 100-års-jubilæum som en national mærkedag. Året efter, i 1944, blev den populære forlystelseshave mål for et angreb fra Schalburgkorpset, hvorved Koncertsalen og store dele af Tivoli brændte. Genopbygningen trak ud, og først i 1956 kunne man indvie den ny koncertsal, dengang Nordens største med plads til 2000 tilskuere.
I efterkrigsårene oplevede Tivoli en eksplosiv stigning i besøgstallet, der kulminerede i begyndelsen af 1970'erne med over 5 mio. Bebyggelsen og udnyttelsen blev intensiveret, og turismen fik øget betydning.
Tivoli Varietéens internationale stjerneoptrædener var i fokus i 1960'erne, og i 1970'erne kom plænekoncerter med folkesang og rytmisk musik samt børneteatret Valmuen til. Samtidig blev mange gamle Tivolitraditioner genoptaget. Koncertsalen var det kulturelle flagskib med klassisk musik, gæsteoptræden af berømtheder og moderne international ballet.
I 1980'erne faldt besøgstallet. Forlystelseshaven mærkedes bl.a. af ændringen i Københavns demografiske struktur, nye fritidsvaner og den såkaldte kartoffelkur.
I 1990'erne blev driftsresultatet utilfredsstillende. For at vende udviklingen iværksattes en række indgreb og fornyelser, herunder bl.a. mere målrettede og segmenterede tilbud. 1994 afholdtes det første julemarked i Tivoli; det nåede i 1999 et besøgstal på 0,6 mio. I 2006 åbnede haven for første gang for arrangementet Halloween i Tivoli, der trak ca. 250.000 gæster.
Tivolis særpræg
Internationalt set indtager Tivoli en særstilling blandt forlystelsesparker dels ved sin alder og karakter, dels ved sin placering i storbyens centrum. Tivoli har stadig markante træk fra den klassiske forlystelseshave, og mange traditioner og attraktioner går tilbage til 1840'erne: Zig-zag-promenaden, illumination, fyrværkeri, rutsjebane, pantomimer m.m.
Hvad der i øvrigt karakteriserer Tivoli, er et bredt publikum, alsidige dagsprogrammer, gennemgående pænhed og en romantisk-hyggelig atmosfære. Mange kendte arkitekter, landskabsarkitekter og andre kunstneriske kræfter har præget Tivoli.
Siden sin oprettelse har Tivoli været et aktieselskab: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Københavns Kommune, der frem til 1992 ejede Tivolis grund, har i perioder øvet stor indflydelse på forlystelseshavens forhold og udvikling; bl.a. betingede kommunen sig ved salget, at Tivoli holdt fast ved sit traditionelle præg.
Tivolis skiftende direktører, ofte fremtrædende personer fra kultur- og forlystelseslivet, har indtaget en meget synlig rolle.
I mellemkrigsårene fik bryggerierne Tuborg og Carlsberg ved aktieopkøb stor indflydelse. Tivolis karakter af institution betød, at det folkeopdragende og kulturelle aspekt fik vægt; offentligheden og pressen påbød således tidligt Tivoli særlige forpligtelser, og den halvofficielle status, som Tivoli efterhånden fik, har præget forlystelseshavens selvopfattelse, image, ledelse og drift.
Efter 2. Verdenskrig blev Tivoli genstand for stor international opmærksomhed dels pga. forlystelseshavens samfundsmæssige betydning, dels pga. det succesrige koncept. Således blev Tivoli et af forbillederne for Walt Disneys forlystelsesparker.
I de senere år har Tivoli selv engageret sig i salg af Tivoli-knowhow, og 1997 indviedes den første Tivolipark i Japan. I 2000 blev Carlsbergs over 43% af aktierne købt af Skandinavisk Tobakskompagni A/S og Chr. Augustinus Fabrikker A/S.
I 2012 åbnede Tivoli et online casino i forlængelse af deres eksisterende forlystelser. Portalen hedder www.tivolicasino.dk og arbejder med et bredt udvalg af populære casinospil.