Mad, se madlavning.
(ordets oprindelse omstridt, oldnordisk matr) i stoflig betydning alt, hvad der kan spises, føde, især tilberedt menneskeføde; resultatet af den række arbejdstrin, som udgør madlavning. I en periode ansås ordet som hørende til barnesproget, mens det mere højtidelige ord burde være føde, jf. fødevare, fødemiddel. Nu har ordet mad nærmest fortrængt ordet føde.
Alment om at give el. modtage ernæring el. føde (fx ›få mad‹, ›mandskabet skal holdes i god mad og drikke‹), mere specifikt om tilberedninger el. måltider med en særlig rolle (fx varm mad, dagligmad, festmad, morgenmad) el. som man sætter særlig pris på (fx ›lige mad for mig‹, ›mad for Mons‹).
I ental betegner mad et stykke smørrebrød. Selvom Johan Herman Wessel benægter, at det er mad, spiser vi det og transporterer det indpakket i madpapir el. i madkasser. Ordet indgår som forstavelse i en mængde sammensætninger. [JFA]