Vers. 2
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 22. november 2010. Artiklen blev ændret 31 tegn fra forrige version.

Vakuum, (neut. af lat. vacuus 'tom'), lufttomt rum, rumfang, der ikke indeholder stof, og hvor trykket derfor er nul. Tomt rum i ideel forstand findes ikke, og vakuum benyttes i teknisk sammenhæng om rumfang, hvor trykket er reduceret væsentligt i forhold til det omgivende tryk fra atmosfæren.

Eksistensen af vakuum var omdiskuteret frem til midten af 1600-t., hvor Otto von Guericke konstruerede en sugepumpe og skabte et vakuum (se de magdeburgske halvkugler).

Et vakuum karakteriseres ved dets tryk p eller dets partikeltæthed n. For en ideal gas er tryk og partikeltæthed sammenknyttet gennem tilstandsligningen ved relationen n = p/kT, hvor k er Boltzmanns konstant, og T den absolutte temperatur. Atmosfærens tryk ved Jordens overflade er ca. 105 Pa, svarende til en partikeltæthed på ca. 2,4∙1019 cm-3.

I praksis kan man opnå tryk ned til under 10-9 Pa, svarende til en partikeltæthed på ca. 2,4∙105 cm-3. De laveste kendte partikeltætheder på ca. 0,001 cm-3 findes i bobler i det interstellare rum.