Vakuum, (neut. af lat. vacuus 'tom'), lufttomt rum, rumfang, der ikke indeholder stof, og hvor trykket derfor er nul. Tomt rum i ideel forstand findes ikke, og vakuum benyttes i teknisk sammenhæng om rumfang, hvor trykket er reduceret væsentligt i forhold til det omgivende tryk fra atmosfæren.
Eksistensen af vakuum var omdiskuteret frem til midten af 1600-t., hvor Otto von Guericke konstruerede en sugepumpe og skabte et vakuum (se de magdeburgske halvkugler).
Et vakuum karakteriseres ved dets tryk p eller dets partikeltæthed n. For en ideal gas er tryk og partikeltæthed sammenknyttet gennem tilstandsligningen ved relationen n = p/kT, hvor k er Boltzmanns konstant, og T den absolutte temperatur. Atmosfærens tryk ved Jordens overflade er ca. 105 Pa, svarende til en partikeltæthed på ca. 2,4∙1019 cm-3.
I praksis kan man opnå tryk ned til under 10-9 Pa, svarende til en partikeltæthed på ca. 2,4∙105 cm-3. De laveste kendte partikeltætheder på ca. 0,001 cm-3 findes i bobler i det interstellare rum.