Vers. 26
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 3. marts 2014. Artiklen blev ændret 14 tegn fra forrige version.

Carmen, opera af Georges Bizet med tekst af Henri Meilhac (1831-1897) og Ludovic Halévy (1834-1908) efter Prosper Mérimées novelle fra 1845.

Uropførelsen på Opéra-comique i Paris i 1875 blev en fiasko, men siden opførelsen i Wien samme år, kort efter komponistens død, er operaen blevet den hyppigst opførte nogensinde.

En opdatering af operaen, musicalen Carmen Jones (1943), havde Oscar II Hammerstein som librettist til Georges Bizets musik.