Christiansborg Slot, Efter branden 1884, der blev skildret af bl.a. Herman Bang, skulle Rigsdagen forestå en eventuel genopførelse. Forsinket af politisk uro påbegyndtes byggeriet først 1906 efter planer af Thorvald Jørgensen, der fik opgaven i konkurrence med bl.a. Martin Nyrop og Andreas Clemmensen. Igen blev de foregående slottes fundamenter og ydermure anvendt. Det nye slot fik tre fløje med et ca. 85 m højt spirprydet tårn midt på gårdfacaden; under udgravningerne til tårnet fandt man ruiner af de tidligere slotte tilbage til Absalons Borg, som er bevaret og gjort tilgængelige. Slottet er opført i nybarok stil og beklædt med granit, indsamlet fra hele landet, også fra Grønland og det dengang tyske Dybbøl. Den skulpturelle udsmykning blev udført af Anders Bundgaard.
Det nye slot deltes mellem kongen og folkestyret og blev indrettet med de kongelige rum fra tronsalen bag facadens balkon gennem sidefløjen mod slotskirken, folkestyrets rum fra folketingssalen i hovedfløjen og gennem sidefløjen mod Rigsdagsgården. Folkestyrets del er indrettet i rigt dekoreret nationalromantisk stil og udsmykket af mange danske billedkunstnere; i Folketingssalen er bag talerstolen ophængt en billedvævning af Berit Hjelholt, Som en rejselysten flåde (1987).
De kongelige rum er indrettet i historicerende stilarter, bl.a. riddersalen i nybarok af Th. Jørgensen (1926); den blev i 2000 udsmykket med 17 gobeliner, hvis motiver stammer fra danmarks- og verdenshistorien. Gobelinerne er fremstillet efter udkast af Bjørn Nørgaard og erstatter Christian 5.s Rosenborgtapeter, der blev ophængt her i 1927, og som fra 1999 dekorerer væggene i Den Lange Sal på Rosenborg Slot. Statsministeriet (tidligere også Udenrigsministeriet) har til huse i slottet, der også rummer lokaler til Højesteret. Således tolkes også i det tredje Christiansborg idéen om den forenede magt fra enevoldsmonarkens slot overført til det parlamentariske kongedømmes rigsborg.
Hofteatret, nyindrettet 1842 af J.N. Koch, lukkedes 1882 pga. brandfare, og her indrettedes 1922 Teatermuseet. Staldene og ridebanen anvendes stadig af den kongelige staldetat, og bygningerne rummer bl.a. en samling af vogne og kareter. På Slotspladsen foran Christiansborg Slot står H.V. og Vilhelm Bissens rytterstatue af Frederik 7., opstillet i 1873; Christian 9.s rytterstatue på ridebanen er udført 1908-27 af Anne Marie Carl Nielsen.