Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 29. januar 2009. Artiklen ændrede 702 tegn.

Deuterium, (lat., af gr. deuteros 'den anden' og -ium til betegn. af grundstof), tung brint, den sjældnere af hydrogens to stabile isotoper; den betegnes 2H eller D. Atomvægten er dobbelt så stor som alm. hydrogens, idet dets kerne, deuteronen, ud over protonen også indeholder en neutron. Deuterium findes i naturen sammen med alm. hydrogen i forholdet 1:6700, fx i vand. Det kan renfremstilles heraf ved elektrolyse og bruges som udgangspunkt for isotopmærkning af hydrogenholdige molekyler i kemi og biologi samt i kernereaktorer (i form af tungt vand, D2O) og som sprængstof i brintbomber. Deuterium udgør potentielt en uudtømmelig brændselsresurse, se fusion. Se også hydrogen.