Forskning, systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne. Formålet med videnskabelig tænkning og forskning er den videst mulige erkendelse af alle tilværelsens aspekter. I forskningsprocessen anvendes en stringent metode, hvor der lægges afgørende vægt på, at den erkendelse, der søges, kan begrundes eller bevises.
Detaljerne i den videnskabelige arbejdsproces varierer fra disciplin til disciplin, men fælles for dem er, at forskeren opstiller en række påstande eller teorier, som derefter søges be- eller afkræftet.
I processen inddrages såvel det, der taler imod de opstillede teorier, som det, der taler for, samtidig med at de forudsætninger, der ligger til grund for teorierne, løbende bliver underkastet en kritisk revision i lyset af den nye viden, som forskningsprocessen fører frem til.
Forskningens resultater offentliggøres først og fremmest i videnskabelige publikationer, der kan omfatte alt fra monografier til tidsskriftartikler og rapporter. Fra begyndelsen af 1990'erne er elektronisk offentliggørelse af forskningsresultater på fx Internet blevet stadig mere almindelig.
I anden halvdel af 1900-t. er forskningen kommet til at spille en større og større rolle i samfundslivet, og der afsættes i stigende grad resurser hertil både i den offentlige og i den private sektor.
I den offentlige debat skelnes der mellem flere forskellige slags forskning. På den ene side tales der om grundforskning, hvorved forstås videnskabelige undersøgelser, der alene er dikteret af ønsket om opnåelse af større erkendelse og ny viden uden skelen til mulig praktisk anvendelse. På den anden side tales der om en række former for anvendt forskning, målforskning, strategisk forskning o.l., hvor forskningsprocessen er dikteret af politiske, militære og kommercielle ønsker om at nå et givet resultat.
Grundforskningen drives især på universiteterne eller på særlige grundforskningsinstitutioner, der kan være offentligt eller privat finansierede, mens den anvendte forskning dels finder sted på en række offentlige sektorforskningsinstitutioner, dels i den private sektor.
Blandt de offentlige forskningsinstitutioner i Danmark kan nævnes SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (indtil 2007 Socialforskningsinstituttet), Statens Byggeforskningsinstitut, Forskningscenter Risø og Seruminstituttet, der alle udfører såvel grundforskning som anvendt forskning.
I det hele taget spiller de forskellige former for forskning snævert sammen, og grænserne er i praksis flydende. I princippet skal den anvendte forskning udnytte den nye viden, der er opnået gennem grundforskningen. Ofte er der dog stor tidsforskel mellem den praktiske udnyttelse af en opdagelse og selve opdagelsen. Et eksempel på dette kan være de utallige elektriske apparater, der anvendes i den moderne dagligdag, og som alle på hver sin vis udnytter H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.
Samspillet mellem grundforskning og anvendt forskning er i det moderne samfund organiseret på utallige måder. Det er karakteristisk, at det ofte er ikke-forskere, fx politikere, militære chefer eller virksomhedsledere, bl.a. inden for medicinal- og levnedsmiddelindustrien, der opstiller de mål, der ønskes nået, og tager initiativer til en øget forskningsindsats.
En særlig form for anvendt forskning er kontraktforskning, hvor fx en erhvervsvirksomhed indgår en aftale med et universitet eller en anden grundforskningsinstitution om løsning af en konkret opgave. Kontraktforskning er almindelig i udlandet, ikke mindst i USA, og søges på forskellige måder styrket i Danmark, bl.a. gennem oprettelsen af særlige forskerparker, fx Symbion, som er forskningsmiljøer, hvor forskerne og brugerne af forskningsresultaterne bringes i nær kontakt.
Det stigende offentlige engagement i forskning og udvikling har ført til ønsket om en øget indsigt i og styring af forskningen. Dette har i Danmark ført til oprettelse af et særligt Forskningsministerium (1993) samt organer som Planlægningsrådet for forskningen foruden en række statslige forskningsråd, der administrerer betydelige midler. Der har været fremsat ønsker om en strammere forskningsbudgettering, hvilket dog i praksis har vist sig at være forbundet med betydelige vanskeligheder.
Begreberne forskning og videnskab er i dag i høj grad kommet til at dække over det samme med ordet forskning som det dominerende. Det skyldes, at den øgede interesse for og investering i forskningen har medført, at det at være forsker er blevet et erhverv og en karrierevej for en stor befolkningsgruppe modsat tidligere tiders videnskabsmænd, der udgjorde en snæver elite i relativ afsondrethed fra det omgivende samfund.