Forventningsdannelse, opbygning af forventninger, om forhold af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter. En lang række økonomiske dispositioner afhænger af beslutningstagerens forventninger til fremtiden. Visse økonomiske analyser vanskeliggøres af, at det, der dannes forventninger om, påvirkes af forventningsdannelsen. Er der fx blandt aktørerne på aktiemarkedet udbredte forventninger om, at aktiekurserne vil stige, vil det trække i retning af øget efterspørgsel efter aktier og dermed føre til kursstigninger. Sammenhængen mellem det realiserede og det forventede kan være så stærk, at forventningsdannelsen kan blive selvopfyldende, se bobler.
Spørgsmål om forventningsdannelsen har også påkaldt sig interesse, fordi effekterne af økonomisk politik ofte afhænger af denne. Økonomisk-politiske indgreb kan således have forskellige effekter, afhængigt af om den økonomiske politik er forventet eller ej. Forventningerne til den økonomiske politik vil bl.a. bero på viden om de økonomisk-politiske målsætninger og troværdigheden af disse målsætninger, og derfor kan de institutionelle rammer for tilrettelæggelsen og iværksættelsen af den økonomiske politik have afgørende betydning for effekterne af konkrete økonomisk-politiske initiativer.
Selve analysen af de forhold, hvori forventningsdannelsen er af central betydning, vanskeliggøres ofte af, at forventninger er subjektive og dermed ikke direkte målbare. I konkrete økonomiske analyser er det derfor nødvendigt at gøre antagelser om forventningsdannelsen. De mest anvendte antagelser er adaptive forventninger og rationelle forventninger.