Vers. 34
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 5. december 2011. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Gibraltar, britisk koloni på en kalkklippe på sydspidsen af Den Iberiske Halvø ved indsejlingen til Middelhavet; 6,5 km2, 27.776 indb. (2005). Østsiden på den op til 426 m høje halvø er stejl. På den jævnt skrånende vestside ned mod Bahía de Algericas ligger hovedbyen, Gibraltar, med havnen beskyttet bag store moler.

Gibraltar forbindes med Spanien ved en lav, smal sandtange, La Línea. Her ligger koloniens lufthavn. Halvøen har kun få forekomster af grundvand, hvorfor vandforsyning bl.a. løses ved opsamling af regnvand. Bank- finans og forsikringsvæsen, samt nethandel, er af økonomisk betydning.

På Gibraltar er der fundet to neandertalkranier; det ældste fund blev offentliggjort i 1848 og er således et af de tidligste fund af fortidsmennesker. Det drejer sig om en ung voksen, sandsynligvis en kvinde, med et hjernerumfang på ca. 1270 cm3, som menes at have levet under sidste mellemistid (Eem, 130.000-150.000 år før nu).

Det andet kranium blev fundet i 1926 blot 350 m fra det første fundsted. Trods størrelsen på hele 1400 cm3 stammer det fra et tre- eller fireårigt barn, formodentlig fra begyndelsen af sidste istid.

Området, der i antikken hed Calpe, blev i den antikke mytologi betragtet som den ene af Herakles' to støtter; den anden var Abila (nuv. Jabal Musa) i Nordafrika.

Da araberne 710-11 invaderede Den Iberiske Halvø, fik området navnet Jabal Tariq 'Tariqs bjerg' efter hærføreren Tariq. Gibraltar var herefter under maurisk herredømme, indtil det i 1462 blev erobret af det kristne Spanien. Englænderne besatte Gibraltar i 1704 under Den Spanske Arvefølgekrig, og ved Utrechtfreden i 1713 anerkendtes den britiske besiddelse af området.

Spanien har gjort talrige forsøg på en generobring, alle uden held. I 1969 lukkede general Francisco Franco grænsen og stoppede enhver kommunikation mellem Spanien og Gibraltar; en folkeafstemning i 1967 havde givet et stort flertal for fortsat tilhørsforhold til Storbritannien. I 1985 blev alle grænserestriktioner ophævet, og i 1993 genoptog Spanien og Storbritannien forhandlingerne om området.

I 2002 foreslog Storbritannien at dele suveræniteten over Gibraltar med Spanien. Forslaget mødte dog stor modstand fra befolkningen, der kræver en afstemning om sagen.

Briterne indrettede Gibraltar som flådebase kort efter erobringen i 1704 og udbyggede og forstærkede den helt frem til 2. Verdenskrigs afslutning. Flådebasen befæstede Storbritanniens dominans som sømagt; med Gibraltar havde man ikke bare nøglen til Middelhavet, man havde også en stærk base imellem arvefjenden Frankrigs to store flådehavne, Brest og Toulon, hvorved den franske flåde reelt var delt.

Med Suezkanalens åbning i 1869 blev Middelhavet en hovedrute mellem Europa og Østen, og Storbritannien kunne nu fra Gibraltar og den anden stærke Middelhavsbase på Malta beskytte sin egen søfart og kontrollere andre staters søfart på kolonierne i Østen.

Under de to verdenskrige var Gibraltar en meget vigtig base for de allierede, men som følge af efterkrigstidens afståelse af kolonierne i Østen og den kraftige reduktion af den britiske flåde har Gibraltar mistet sin strategiske betydning, og flådebasen er nedlagt.

Gibraltar er et søgt udflugtsmål for endagsturister. Bl.a. arrangeres busture fra sydspanske feriebyer. Kører man selv (der er højrekørsel i Gibraltar) tilrådes det at medbringe et godt kort eller GPS, da adgangsvejen gennem grænsebyen La Linea de la Concepción i Spanien er vanskelig. Påregn ventetid i toldkontrollen, som kan være grundig.

Adgang til halvøen sker over lufthavnens startbane (der er bomme). Betalingsparkeringspladser findes uden for den gamle bymur.

Byen er ikke noget forretningsparadis; nærmere som en mindre engelsk provinsby med små butikker og pubber. Kun i den nye bydel ved havnen findes et stort supermarked.

Den største attraktion er klippen, som bebos af en koloni af berberaber (makaker). Adgang til klippen sker enten med små minibusser eller med svævebane.