Museum, offentligt tilgængelig samling af billedkunst, naturhistoriske præparater eller kulturhistoriske genstande med tilhørende dokumentation.
Museer indsamler og registrerer genstande, sikrer deres bevaring, udstiller dem, driver forskning og formidler viden om dem. Fælles for alle museumsgenstande er, at de af samfundet tillægges en sådan betydning, at de må sikres imod tilintetgørelse.
Alt efter emne og genstandenes særlige betydning kan museerne opdeles i tre hovedkategorier: Kunstmuseer samler billedkunst, som søges bevaret og præsenteret primært i kraft af deres særlige æstetiske værdi, naturhistoriske museer opbygger videnskabelige studiesamlinger, som kan bruges til dokumentation af fx arternes karakteristika eller økologiske sammenhænge, mens de kulturhistoriske museer især samler genstande for deres historie- og identitetsbærende værdi.
Frilandsmuseer danner en særlig gruppe. De udgøres dels af bygninger og bygningsdele, som indsamles for at genskabe særlige kulturmiljøer, dels af eksisterende kuturmiljøer. Det ældste frilandsmuseum i verden er Skansen, grundlagt af Artur Hazelius i Stockholm i 1891. I Danmark er Frilandsmuseet nord for København oprettet i 1897 efter inspiration fra Sverige. Et eksempel på et frilandsmuseum indrettet i et oprindeligt kulturmiljø er Klosterbackens håndværksmuseum i Turku i Finland.
I sin definition af begrebet museum hæfter den internationale museumssammenslutning, ICOM, sig navnlig ved, at et museum er en permanent, almennyttig ("nonprofit") institution med offentlig adgang, som tjener samfundet og indsamler, konserverer, udforsker, kommunikerer og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser til gavn for videnskab, uddannelse og fritid.
Den danske museumslov af 2001 (sidst revideret i 2005), som fastlægger retningslinjer for statslige tilskud, siger, at museerne har til opgave gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling at virke for sikring af Danmarks kulturarv. For samme opgave arbejder statens arkiver og biblioteker, de lokalhistoriske arkiver samt fra 2002 i nogen udstrækning Kulturarvsstyrelsen (2012-15 Kulturstyrelsen).
Historie
Samlinger omtalt i de sidste årtusinder f.Kr. i Mellemøsten og Kina kan regnes for museernes ældste forgængere. Templer i antikkens Grækenland og Romerriget rummede samlinger af votivgaver. I 400-t. f.Kr. åbnede Pinakoteket ved indgangen til Akropolis i Athen ... Læs videre om museumsbegrebets historie.
Danmark
Museer som resultat af folkelige bevægelser blev her som andre steder i Europa først en realitet i 1800-t. og 1900-t. Ved midten af 1800-t. dannedes de første provinsmuseer i Danmark, både for kulturhistorie og for kunst ... Læs videre om museer i Danmark.
Det internationale perspektiv
Museer kan have overordentlig stor betydning for en befolknings kulturelle identitet. Det kom bl.a. til udtryk under de blodige konflikter i 1990'erne i det tidligere Jugoslavien, hvor museer og andre historiske mindesmærker systematisk er blevet ødelagt af modparten ... Læs videre om det internationale perspektiv.
Tilbageleveringsproblemet
I mange nye stater er det sådan, at der er meget få kulturelle vidnesbyrd tilbage fra tiden før kolonialismen. Der er derfor i de tidligere kolonier stærke ønsker om at få tilbageført de kulturværdier, som i kolonitiden blev ført til europæiske museer ... Læs videre om tilbageleveringsproblemet.