D.T. Suzuki var japansk professor i buddhistisk filosofi med studier i især zen- og shinbuddhisme. Han grundlagde i 1921 tidsskriftet The Eastern Buddhist, der har haft stor betydning for formidlingen af buddhismen fra Japan. Interessen for zenbuddhisme i Vesten i er i høj grad Suzukis fortjeneste. Hans gennemslagskraft har bevirket, at vestlige læsere tillægger zenbuddhismen en altdominerende indflydelse på japansk kultur, på bekostning af andre religioner, både shinto og andre retninger inden for buddhismen.
Suzuki studerede ved Tokyos kejserlige universitet og blev samtidig oplært som zenmunk i den japanske by Kamakura. Fra 1897 opholdt han sig i Chicago, USA, i 11 år, hvor han oversatte en række mahayana-skrifter til engelsk. Mahayana er en hovedretning inden for buddhisme. Han begyndte efter sin hjemkomst til Japan en akademisk karriere, og blev i 1919 professor i buddhistisk filosofi ved Otani universitetet i Kyoto, Japan.
Efter 2. Verdenskrig var han en karismatisk gæsteforelæser ved en række amerikanske universiteter og var professor ved Columbia University, New York, indtil han blev pensioneret i 1957. Efter sin død er han blevet kritiseret for indirekte at have støttet japansk militarisme i 1930'erne.
Mange af Suzukis bøger er udkommet på engelsk, bl.a. Essays in Zen Buddhism (1927-34) i tre bind og Zen and Japanese Culture (1938); på dansk findes Zen-Buddhisme (1962).