Solvognen er et kultbillede af solen trukket af en hest. Solvognen, der stammer fra ældre bronzealder, ca. 1350 f.v.t., blev fundet i 1902 ved pløjning i en mose ved Trundholm i Odsherred. I 1998 fremkom yderligere nogle fragmenter af vognen.
Solvognen må gengive tanken om en hestetrukken, ikke-personificeret solguddom. Understellet med de seks fireegede hjul er anbragt for at kunne visualisere solens bevægelse. Når Solvognen ses på den forgyldte, skinnende side af solskiven, trækkes den mod højre, solens rejseretning om dagen, mens solen trækkes mod venstre, når der ses på skivens mørke, ikke-forgyldte side, natsiden. Solvognen gengiver således solens rejse dag og nat.
Solheste uden understel er afbildet på rageknive fra yngre bronzealder og på helleristninger i Bohus län.
Solvognen er optaget i Kulturkanon i kategorien billedkunst, og den optræder på bagsiden af den nye 1000-kroneseddel.