Hærveje var i ældre tid betegnelsen for hovedfærdselsårer ligesom kongens hærstræder, alfarveje, der ifølge Jyske Lov ikke må spærres.
Ordet er muligvis afledt af hær i betydningen 'skare, flok', som understreger trafikkens betydning og de vejfarendes hævdvundne ret i højere grad end det militære beredskabs brug af vejene. Disse veje er skabt af trafikken og med tiden forsynet med broer og forstærket med fundament over våde områder, ligesom vejbanen kan være udbedret med sten, grus og sand. Traditionen og ældre dansk forskning har fastholdt betegnelsen hærvej som navn på især jyske alfarvejstrækninger, der blev anvendt til fjerntrafik, for at adskille dem fra mindre, lokale veje. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at betegnelserne hærvej, hærstræde, alfarvej osv. snarere er retlige udtryk for kongens og almenhedens hævdvundne vejret igennem et område end fastlagte vejlinjer, der kan kortlægges.