Artiklen

Alle ændringer

Princeton University

Vers. 11
Denne version blev publiceret af Marie Bilde 22. februar 2021. Artiklen blev ændret 96 tegn fra forrige version.

Princeton University i New Jersey er et af USA's ældste og mest prestigefyldte universiteter, et såkaldt Ivy League-universitet. Princeton University blev grundlagt i 1746 som College of New Jersey, men navnet ændredes i 1896.

Universitetet, der i 2012 havde omkring 8000 studerende og ca. 1100 undervisere, dækker bredt inden for naturvidenskaber, arkitekt- og ingeniørstudier, humaniora og samfundsvidenskaber.

Et stort antal af USA's topembedsmænd og politikere er gennem årene blevet uddannet på universitetets Woodrow Wilson School of Public and International Affairs.

Forfatteren F. Scott Fitzgerald, der var kandidat fra Princeton, karakteriserede universitetet som den konservative mandlige overklasses højborg. Kvinder fik først adgang til lavere grads studier i 1969.