Vers. 7
Denne version blev publiceret af Esben Andreasen 18. februar 2022. Artiklen blev ændret 134 tegn fra forrige version.

Saicho var grundlægger af den japanske religion tendai-buddhismen. Han var modstander af Nara-buddhismens verdsliggørelse af buddhismen. Efter et ophold i Kina 804-805 på bjerget Tiantai indførte han en vidtspændende form for buddhisme, både esoterisk og exoterisk.

På bjerget Hiei uden for Kyoto slog Saicho sig ned som eremit allerede i 785 . Han arbejdede livet igennem på at få kejserens tilladelse til munkeordinationer. Dette lykkedes i 822, trods den etablerede Nara-buddhismens modstand, en uge efter Saichos død.