Sirius, α Canis Majoris, Hundestjernen, den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund og nattehimlens klareste stjerne, med størrelsesklassen −1,5. Sirius er en af de nærmeste stjerner med en afstand på 8,6 lysår. Stjernen, der er blåhvid med en overfladetemperatur på omkring 11.000 °C, er 2,3 gange tungere og 23 gange klarere end Solen. Sirius havde sin heliakiske opgang ved sommersolhverv omkring 3000 år f.Kr. og blev dermed sat i forbindelse med Nilens årlige oversvømmelse og med sommerens hedeste dage, hundedagene. I flere kilder fra oldtiden omtales stjernen som rødlig, men et farveskift kan ikke forklares astrofysisk og skyldes måske sproglige misfortolkninger.
En ledsagestjerne, Sirius B, blev forudsagt af F.W. Bessel i 1844 og opdaget i 1862 af Alvan Clark (1804-87). Den er en hvid dværg med en omløbstid på 51 år. Se også stjernenavne.