Artiklen

Alle ændringer

Rappendamvognen

Vers. 5
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 16. januar 2023. Artiklen blev ændret 2 tegn fra forrige version.

Rappendamvognen er en vogntype fra jernalderen, der er rekonstrueret ud fra henved 70 vogndele, som blev fundet i begyndelsen af 1940'erne ved Nationalmuseets udgravning i Rappendam ved Jørlunde på Sjælland. Der er tale om et af Europas største vognfund.

Rappendamvognen er en lav kraftig vogntype uden metalbeslag med fire svære massive skivehjul, formentlig trukket af okser, dateret til århundrederne op mod Kristi fødsel og dermed samtidig med Dejbjergvognene.

Forsøg med vogntypen har vist, at den ikke var terrængående, men velegnet til arbejdskørsel på faste veje mellem landsbyerne og de inddigede marker.