Vers. 5
Denne version blev publiceret af Karl Bencke 31. juli 2014. Artiklen blev ændret 289 tegn fra forrige version.

Skotland, delvis selvstyrende nation under Storbritannien i den nordlige del af øgruppen De Britiske Øer, afgrænset af England mod syd; 77.167 km2 og 5,3 mio. indb. (2011), hvoraf ca. 3/4 bor i de to store byer Glasgow og Edinburgh og i lavlandet omkring dem samt i og omkring Aberdeen. Arealmæssigt udgør Skotland ca. 1/3 af Storbritannien, befolkningsmæssigt 1/11. Til Skotland hører næsten 1000 øer, heraf tre hovedgrupper: Hebriderne (også kaldet Western Isles og formelt Eilean Siar) mod vest, Orkneyøerne og Shetlandsøerne mod nord.

Skotland har haft et svagt faldende befolkningstal fra 1971 til 2001; der var i 2001 164.000 færre end 30 år tidligere. Men i de senere år er befolkningen vokset især fordi indvandringen har været større end udvandringen. Befolkningstilbagegang finder fortsat sted i højlandet, mens bæltet Edinburgh–Stirling-Glasgow styrkes. 87% af befolkningen er født i Skotland, mens 8% kommer fra England; resten kommer fra det øvrige Storbritannien og verden, især Europa. Edinburgh har en langt højere engelskfødt befolkningsandel; det slår igennem at byen er Skotlands administrative og kulturelle center og har et meget søgt universitet.

Skotland kan geografisk inddeles i tre områder, det nordlige højland (Highlands) og det sydlige højland (Southern Uplands), adskilt af det centrale lavland. Undergrunden udgøres overvejende af gnejs og skifer med granitintrusioner, der knytter sig til den kaledoniske foldning for ca. 540-400 mio. år siden. Mod vest er der basaltiske bjergarter, og mod nordøst og i et bånd mod syd findes rød sandsten.

Det nordlige højland er bjergrigt, præget af istidens erosioner og gennemsat af en SV-NØ-gående forkastning, Glen Mor, hvori der ligger en række store, aflange og dybe søer. Syd for Glen Mor-forkastningen er højlandet Grampian Mountains mere afrundet og plateauagtigt med højder flere steder over 1000 m og med Ben Nevis som Storbritanniens højeste bjerg (1343 m). Store områder i Highlands henligger som moser med tørv, græs og delvis nøgne bjerge, men der er også områder med skov.

Det centrale lavland er også en forkastningszone; her findes Skotlands mest frugtbare agerland og de største befolkningskoncentrationer. Det sydlige højland er ikke så højt som det nordlige; de græsklædte, afrundede bjerge er velegnede til fårehold.

Den skotske vestkyst er klippefyldt og indskåret med mange fjorde, mens østkysten er jævn og lige.

Skotland har et tempereret, mildt Atlanterhavsklima med gennemsnitstemperaturer på 4-5 °C i januar og 13-15 °C i juli. I højlandet er temperaturen fire til seks grader koldere. Den årlige nedbør er størst i vest med 1500-2500 mm pga. den dominerende vestenvind og bjergene, mens østkysten får 600-1000 mm.

Landbruget omfatter får, kød- og malkekvæg samt byg, hvede og roer; forarbejdede landbrugsprodukter af høj kvalitet er bl.a. uld, klæde og whisky. Fiskeriet er omfattende; 2/3 af Storbritanniens fangster landes i skotske havne. Der fanges især torsk, rødspætter, sild og sej. Tung industri og energiresurser har traditionelt været en hjørnesten i den skotske økonomi med minedrift (især kul), sværindustri med jern- og stålproduktion og skibsværfter, men industrien har gennemgået kraftige strukturforandringer, så den omkring 2000 i højere grad er indrettet på elektronikindustri og kemisk industri, udstyr til Nordsøens olie- og gasindustri samt bl.a. papirfabrikation, trykkerier, produktion af kontorartikler, bil- og flydele. Flere erhverv presses voldsomt af globaliseringen, idet det sydlige Skotland fra 1980'erne modtog en del udflyttede industrier, især inden for elektronikbranchen, som i begyndelsen af 2000-t. har vanskeligt ved at klare konkurrencen fra Østeuropa og Asien. Turismen i Skotland er et væksterhverv; antallet af oversøiske tilrejsende var i 1997 på over 2 mio.

Andreaskorset har været kendt i Skotland siden 1100-t., men blev først endeligt etableret som nationalt symbol i 1600-t. Læs videre om Skotlands nationalflag.

Engelsk har været det sydøstlige Skotlands sprog siden 600-t., og denne variant, scots, blev nationalsprog i løbet af 1400-t. Samtidig var gælisk udbredt i højlandet... Læs videre om Skotlands sprog.

I 563 grundlagde ireren Columcille (Columba) et kloster på Iona, hvorfra det meste af Skotland og via datterklostret Lindisfarne store dele af England blev kristnet. Læs videre om Skotlands kirkeforhold.

Efter folkeafstemninger i 1997 og 1998 fik Skotland i 1999 for første gang siden unionen med England i 1707 sit eget parlament og en egen regering. Læs videre om Skotlands forfatnings- og forvaltningsforhold.

Retssystemet i Skotland afviger meget fra retssystemerne i England og Wales og de andre common law-lande. Læs videre om Skotlands retssystem.

Den skotske uddannelsestradition går tilbage til 1400-t. med grundlæggelsen af de tre universiteter Saint Andrews i 1411, Glasgow i 1451 og Aberdeen i 1495. Læs videre om Skotlands uddannelsessystem.

Størstedelen af den skotske litteratur er skrevet på enten standardengelsk eller på lowland scots eller lallans, der spejler skotsk udtale i tilnærmet engelsk ortografi. Læs videre om skotsk litteratur.

Den skotske musik har især været præget af to strømninger: Kunstmusikken har søgt mod europæisk stil, mens folkemusikken har tilstræbt en lokal egenart. Læs videre om skotsk musik.

Skotland har århundreders tradition for og erfaring i produktion af whisky. Whisky af god kvalitet fremstilles også i andre lande, men hemmeligheden bag scotch er det rene, bløde vand, det kølige klima, den proteinrige byg og den røgede tørv. Whisky er en betydelig eksportvare. Læs videre om skotsk whisky.

De ældste fund stammer fra mesolitikum, da indvandring sydfra fandt sted ca. 7000 f.Kr., og skaldynger vidner om udnyttelse af rige marine resurser. Ca. 4000 f.Kr. indførtes landbruget. Læs videre om Skotlands forhistorie.

78 e.Kr. begyndte romerne en offensiv op i Skotland, og mange forter opførtes. 142 rejste romerne Den Antoninske Vold i Edinburgh-Glasgow-linjen. Læs videre om Skotlands historie.